Agnetes sommersæt

Da jeg var barn way back var der noget, der hed livstykke, og det var ikke en livlig person men en slags undertrøje med knapper foran. Jeg har altid synes, de var så søde, og udgaven her er en slags moderne livstykke. Bukserne til at holde (og skjule bleen) har små ben og er ligesom livstykket i perlestrik. Mønsterpanelerne på livstykkets forstykker beskrives i opskriften og er ganske nemt. Hele sættet er strikket i en ny skøn kvalitet fra BC Garn, nemlig Summer in Kashmir, som består af 90 % GOTS certificeret økobomuld og 10 % kashmir – for intet kan vel blive for godt til de allermindste.
Opskrifterne er i 5 størrelser, og sættet er strikket op i den mindste.

Knappet livstykke
Str. 3/6-9/12-15/18-18/24-30/36 mdr.

Det skal du bruge: 2 – 2 – 2 – 2 – 3 ngl Summer in Kashmir (90 % økologisk bomuld/ 10 % kashmir) fra BC Garn/ Selected Yarns.
Pinde nr. 3 og 3 ½. Små knapper.

Mål:
Overvidde:
 50-53-57-61-65 cm.
Hel længde: ca. 27-28-29-31-33 cm.

Strikkefasthed: 24 m & 32 p = 10 cm. Strikkefastheden skal passe for at få det rigtige resultat, så måske skal du bruge tyndere eller tykkere pinde.

Tip: Jeg foretrækker altid at strikke på rundpind, fordi jeg synes, det er mest behageligt.

Strikketip: Tag 1. m løs af, og strik sidste m dr r på alle p, så får du en fin retkant.

Mønsterpanel (over 14 m):
1.p: (retsiden: 6 r, 2 vr, 6 r.
2. og alle lige p: 14 vr.
3.p (retsiden): 3 r, 2 r sm, 1 r, slå om, 2 vr, slå om, 1 r, 2 r dr sm, 3 r.
5.p: 2 r, 2 r sm, 1 r, slå om, 1 r, 2 vr, 1 r, slå om, 1 r, 2 r dr sm, 2 r.
7.p: 1 r, 2 r sm, 1 r, slå om, 2 r, 2 vr, 2 r, slå om, 1 r, 2 r dr sm, 1 r.
9.p: 2 r sm, 1 r, slå om, 3 r, 2 vr, 3 r, slå om, 1 r, 2 r dr sm.
10.p: som 2. p.
3.-10. p danner mønster og gentages.

Perlestrik:
1.p:
1 r, * 1 vr, 1 r *, gentag fra * til *.
2.p: 1 vr, * 1 r, 1 vr *, gentag fra * til *.
Disse 2 p danner perlestrik og gentages.

Slå 129-133-141-153-161 m op på p nr. 3, og strik 1 p ret. Skift til p nr. 3 ½, og fortsæt derefter i perlestrik, mønsterpanel og retkanter (se Strikketip) således: 1 r løs af, 4 r, mønsterpanel over de næste 14 m, perlestrik til der er 19 m tilbage, mønsterpanel over de næste 14 m, 4 r, 1 dr r. Samtidig strikkes et knaphul på 4. og derefter på hver 16. p således: 1 r løs af, 1 r, slå om, 2 r dr sm, 1 r, strik p ud som
Sæt en markør efter 33-34-36-39-41 m (= højre forstykke) og efter 63-65-69-75-79 m (= bagstykket). De resterende 33-34-36-39-41 m (= venstre forstykke). Flyt markørerne med op efterhånden.
Når hele arbejdet måler 17-17-17-18-18 cm, deles arbejdet i bag- og forstykker, som herefter strikkes op hver for sig og der begyndes med højre forstykke: slå 5 nye m op mod ærmegabet (siden), og strik disse m i ret på alle p (= ærmegabskant), mens de øvrige strikkes som hidtil, til hele forstykket måler er 23-24-25-26-27 cm (slut med en retsidep). På næste p (vrangen) strikkes som hidtil, til der er 10-11-12-13-14 m tilbage mod forkanten, strik r p ud (halskant). Vend, og strik 3 p ret over de 10-11-12-13-14 m mod halsen og mønster over de øvrige som hidtil. Luk af til hals for de første 8-9-10-11-12 m, mønster til sidste 2 m, 1 r, 1 dr r.
Fortsæt i mønster og retkanter, idet der SAMTIDIG tages 1 m ind mod halsen på hver retsidep indenfor de 2 kantm, til der er 26-26-27-28-30 m tilbage. Når hele forstykket måler 27-28-29-31-33 cm, lukkes af til skulder for 13-13-13-14-15 m 1 gang og 13-13-14-14-15 m 1 gang.
Sæt garnet til ved ærmegabet, og strik venstre forstykke på samme måde, men modsat og uden knaphuller.
Bagstykket: Slå 5 nye m op, strik perlestrik over bagstykkets m, og slå 5 nye m op til ærmegabskant. Fortsæt lige op i perlestrik med retstrikkede ærmegabskanter, tilbagstykket målet det samme som forstykkerne (tæl efter i retkanten), luk af til skulder som på forstykkerne, og luk af for de resterende 21-23-25-27-29 m i ret fra vrangsiden/vr fra retsiden til halskant.

Montering: Pres forsigtigt livstykket fra vrangen med et pressestykke (rent viskestykke) mellem strik og strygejern. Sy skuldersømmene sammen. Hæft alle ender, og sy knapper i.

Sommerbukser til baby
Str. 3/6-9/12-15/18-18/24-30/36 mdr.

Det skal du bruge: 2-2-2-2-3 ngl/ 100-100-100-100-150 g Summer in Kashmir (90 % økologisk bomuld/ 10 % kashmir) fra BC Garn/ Selected Yarns . Rundpind nr. 3 og 3 ½, 40 eller 50 cm lange. Strikkemølle eller 2 strømpepinde nr. 3 til hestetømmen/bindebåndet.

Mål:
Talje/hoftevidde:
 51-52-56-61-64 cm.

Strikkefasthed: 24 m & 32 p = 10 cm. Strikkefastheden skal passe for at få et rigtige resultat, så måske skal du bruge tyndere eller tykkere pinde.

Strikketip: Tag 1 r ud = saml lænken op før næste m, og strik den dr r.

Bukserne strikkes på rundp ovenfra og ned og i et stykke til skridtet.

Slå 122-126-134-146-154 m op på p nr. 3 og strik 10 omg glat. Træk en mærketråd midt bag, midt for og en i hver side (tæl ud fra omg’s begyndelse, som er i siden), og træk dem med hele vejen ned igennem strikketøjet, så du hele tiden markerer for, bag og sider. Strik derefter 1 omg ”huller” på retsiden således: *2 r dr sm, slå om*, og derefter 10 omg glat, idet der på 5. omg strikket 2 ”knaphuller” til bindebånd således: Strik r til der er 8 m til midterm foran, 2 r sm, slå om, r til der er strikket 6 m efter mærketråden, slå om, 2 r dr sm. Fold taljekantens bagside om til vrangen, og strik m på p sammen med m fra opslagskanten 1 efter 1 (alternativt kan du bare fortsætte og sy kanten til bagefter). Skift til p nr. 3 ½, og fortsæt rundt i glat, idet bukserne strikkes højere bagpå med  Forkortede omgange og vendepinde således:
Strik til midt-bag-m, 9 m glat, vend.  
Strik 17 m glat, vend.
Strik 23 m glat, vend.
Strik 29 m glat, vend.
Strik 35 m glat, vend.
Strik 41 m glat, vend.
Strik 47 m glat, vend.
Strik 53 m glat, vend.
Fortsæt derpå rundt igen over alle m på p, til der er strikket 10 omg glat fra taljekanten (20 omg fra hulkanten). Fortsæt i perlestrik til bukserne midt for måler ca. 15-16-17-18 -19 cm. Nu tages ud til skridtkile således på for- og bagbuks:
1.omg: * perlestrik til midterm, tag 1 r ud,1 r, tag 1 r ud, perlestrik til sidemarkeringen*, gentag fra * til *
2. og alle lige omg: perlestrik, menskridtkilens m strikkes i r på alle p.
3.omg: * perlestrik til skridtkilens begyndelse, tag 1 r ud, r over skridtkilens 3 m, tag 1 r ud, perlestrik til sidemarkeringen *, gentag fra * til *.
5.omg: * perlestrik  til skridtkilens begyndelse, tag 1 r ud, r over skridtkilens 5 m, tag 1 r ud, perlestrik til sidemarkeringen *, gentag fra * til *.
Fortsæt således med udtagninger på hver 2. omg, idet der for hver udtagningsomg bliver 2 m mere mellem udtagningerne til skridtkilen, til der i alt er taget ud 7 gange (= 15 m i i skridtkilen alt).
Luk af for de 15 m imellem udtagningerne, og strik hvert bukseben hver for sig.
Bukseben: Skift til p nr. 3, og strik 9 p ret/4 retriller, og luk elastisk af i ret fra vrangsiden.

Montering: Sy skridtkilen sammen i bunden og sy buksebenene sammen. Pres forsigtigt bukserne fra vrangen med et pressestykke (rent viskestykke) mellem strik og strygejern. Strik en ca. 82-84-86-90-94 cm lang hestetømme til bindebånd enten med en strikkemølle eller slå 4 m op på 2 strømpepinde nr. 3, og strik 4 r, skub m tilbage til højre side af strikkepinde, strik 4 4, så der strikkes rundt. Træk hestetømmen igennem hullerne og buksernes taljekant.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.