Babyvest og lange bukser med bølgestruktur

Det her sæt kan sagtens gå hen og blive yndlingssættet til den lille ny her i den stadig kølige forår. Lange lune bukser og en vest i det blødeste merino/kashmir plus en lille smule polyamid for styrkens skyld – de begynder jo at kravle på et tidspunkt, de kære små. Hvaba! Kan det bliver ret meget mere lækkert? Jeg har brugt en rest multifarvet garn til bindebåndet i bukserne – bare for sjov.

Babyvest og lange bukser med bølgestruktur
Str. 3/6-9/12-15/18 mdr.

Vest
Det skal du bruge: 2-2-3 ngl. (100-100-150 g) Hot Socks pearl med kashmir (75 % uld/ 5 % kashmir/ 20 % polyamid) fra Cewec  http://www.cewec.dk/ (her er brugt fv 18). Pinde nr. 2 ½ og rundpind (60 cm) nr. 3. En lille knap.

Mål:
Overvidde: 48-52-56 cm.
Hel længde: 27-29-31 cm.

Strikkefasthed: 28 m & 40 p = 10 cm. strikkefastheden skal passe for at få det rigtige resultat, så måske skal du bruge tyndere eller tykkere pinde.

Strikketip 1: Tag 1. m løs af, og strik sidste m dr r på alle p, når du strikker retbort, så bliver den pænest.
Strikketip 2: 1 r ud = saml lænken op før næste m, og strik den dr r.

Bølgestrukturmønster:
1.-8. p: glat.
9.p: * 2 r , 2 vr *, gentag fra * til *.
10.p: r over vr, vr over r.

Bagstykke
Slå 67-73-79 m op på p nr. 2 ½, og strik 10 p rib og retkant således:
1.og alle ulige p (vrangen): 1 r løs af, 1 r, * 1 vr, 1 dr r *, gentag fra * til * ud, og slut med 1 r, 1 dr r.
2.p og alle lige p: 1 r løs af, 1 r, 1 vr, * 1 dr r, 1 vr *, gentag fra * til * p ud, og slut med 1 r, 1 dr r.
Bryd garnet, og strik en ribbort mere på samme måde. Slå nu 1 m op imellem hver af de 2 ribborter (= 136-148-160 m), skift til rundp n. 3, og fortsæt rundt i glat og bølgestrukturmønster (se ovenfor).
Strik lige op til hele arbejdet måler 18-19-20 cm. Del arbejdet i for-og bagstykke = 68-74-80 m til hver, og fortsæt lige op med bagstykket, idet de første og sidste 8 m strikkes ret på alle p (se Strikketip 1). Når hele arbejdet midt bag måler 27-29-31 cm, lukkes af til skulder i hver side for 11-12-13 m 2 gange, sæt de resterende 24-26-28 m på en hjælpep til hals.
Del forstykket i 2 således: højre forstykke: strik 38 -41-44 m, vend og fortsæt i bølgestrukturmønster MEN med de første og sidste 8  m strikkes ret på alle p til hhv ærmegabsbort og stolpe( se Strikketip). Når forstykket måler 23-24-25 cm. Sæt de forreste 10-11-12 m op en hjælpep til hals, sæt derefter yderligere 2 m over på hjælpep 2 gange, og tag derefter 1 m ind på hver 2. p 2 gange. Fortsæt lige op, til forstykket måler det samme som bagstykket, og luk af til skulder som på dette.
Venstre forstykke: sæt garnet til på vrangsiden ved den føste af de 8 stlopem, og strik 1 m op i hver af de 8 m. Strik derefter venstre forstykke som højre men spejlvendt.

Montering: strik med p nr. 2 ½ ca. 79-83-87 m rundt i halsen (m på hjælpep iberegnet, og strik dr rib som forneden, idet 1 m tages løs af, og sidste m strikkes dr r på alle p, og der på 4. p strikkes et lille knaphul ledese: 3 m rib, 2 r sm, slå om, rib p ud. Strik i alt 8 p dr rib, og luk elastisk af. Hæft ender, og sy knappen i.

Lange babybukser
Str. 3/6-9/12-15/18 mdr.

Det skal du bruge: 2-3-3 ngl (100-150-150 g) Hot Socks Pearl med kashmir (75 % uld/ 5 % kashmir/ 20 % polyamid) i bundfarven (fv 18) + evt. en rest i kontrastfarve til hestetømmen fra Cewec. Pinde nr. 2 ½ og 3.

Mål:
Talje/hoftevidde:
 48-52-56 cm
Indvendig benlængde: 18-20-22 cm
Udvendig benlængde: ca. 36-39-42 cm + ca. 3 cm taljebort

Strikkefasthed: 28 m & 38 p = 10 cm. Strikkefastheden skal passe for at få det rigtige resultat, så måske skal du bruge tyndere eller tykkere pinde.

Strikketip: Jeg strikker altid på rundpind, selv om jeg strikker frem og tilbage, for det er mest behageligt for mig.

Hestetømme: Kan strikkes på en ”Strikkelise” eller på 2 strømpepinde, idet strikketøjet skubbes tilbage til højre side af p for hver gang, der er strikket 1 (r)p.

Bukserne strikkes oppefra og ned og i et stykke til buksebenene starter.
Slå 134-146-158 m op på p nr. 2 ½ og strik 10 p glat. Strik 1 p r fra vrangen = 1 p vr fra retten (= ombukskant). Strik yderligere 9 p glat + 1 p r fra vrangen (= slut på taljebort), idet der strikkes to huller (til bindebåndet) på 4. p således: 61-67-73 r, 2 r sm, slå om, 8 r, slå om, 2 r dr sm, 61-67-73 r.
Skift til p nr. 3, og fortsæt i glat, idet bukserne strikkes højere bagtil med vendepinde således: strik 30 m, vend tyskervending, strik tilbage, strik 20 m tilbage, lav en tyskervending, strik tilbage, strik 10 m, lav en tyskervending, strik tilbage. Strik nu hen til modsatte side af strikketøjet, og strik vendepinde som i modsatte side men spejlvendt.
Fortsæt herefter i bølgestrukturmønster (se under vesteopskrift) over alle m, til arbejdet fra taljeborten måler 14 cm.
Nu tages ud til skridt således på hver retsidep:
1.retsidep: * 1 r, 1 r ud (se Strikketip 2), 66-72-78 r, 1 r ud, 1 r *, gentag fra * til *.
2.retsidep: * 2 r, 1 r ud, 66-72-78 r, 1 r ud,  2 r *, gentag fra * til *.
3.retsidep: * 3 r, 1 r ud, 66-72-78 r, 1 r ud, 3 r *, gentag fra * til *.
Gentag udtagningerne, til du har 6 r, 1 udtagning, 66-72-78 r, 1 udtagning, 6 r.
Luk nu af for 7 m, strik 66-72-78 m, luk af for 14 m, strik p ud, og luk de første 7 m på næste p. Strik hvert bukseben videre for sig, til det måler ca. 15 ½ – 17 ½ – 19 ½ cm.
Tag på næste retp ind således: *1 r, 2 r sm* p ud. Skift til p nr. 2 ½, og strik 10 p dr rib. Luk elastisk af i rib. Strik det andet bukseben færdig på samme måde.

Montering: Sy bagsømmen sammen, sy indersømmene sammen på hvert bukseben, og sy skridtsømmen sammen. Fold taljeborten om til vrangen i ombukningskanten, og sy den fast i taljebort-kanten med lette elastiske sting. Pres bukserne forsigtigt fra vrangen med et pressestykke (rent viskestykke) imellem strikketøj og strygejern.
Lav en hestetømme på en strikkelise eller på 2 strømpepinde (se ovenfor) – ca. 80-82-84 cm lang. Træk hestetømmen igennem taljeborten fra hul til hul, slå en knude i hver ende, og bind bindebåndet, når baby er smuttet ned i bukserne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.