Børnevest med effektstriber

Vestemoden hærger, og det skal de modebevidste unger da også have glæde af. Jeg indrømmer, at jeg ikke er så flink til at udarbejde nyt børnestrik, men nu kom jeg i stødet med den her ret fine vest til skolebørnene. Du kan undlade det lidt dyre effektgarn og bruge mohairgarnet til vrangstriberne i stedet, men så skal du beregne lidt mere garn, og helt så sjov bliver vesten jo ikke. Garnet er fra Cewec.

Børnevest med effektstriber
Str. 8/9-10/11-11/12 år (ca. 134-140-146 Ctl.)

Det skal du bruge: 2- 2-3 Dolce (fv 102) og 1 bundt Bloom (fv 310) fra Cewec. Rundpinde nr. 5 og 6.

Mål:
Overvidde: 68-72-76 cm
Hel længde: 36-38-40 cm.
Ærmegabsdybde: 16-17-18 cm.

Strikkefasthed: 16 m & & 22 p = 10 cm. Strikkefastheden skal passe for at få det rigtige resultat, så måske skal du bruge tyndere eller tykkere pinde.

Tip: Jeg strikker næsten altid på rundpind, fordi jeg synes, det er mest behageligt, hvad enten det er rundt eller frem og tilbage.

Strikketip: dr(ejet) rib: *1 dr r, 1 vr *, gentag fra * til *.

Vesten strikkes rundt på rundpind til ærmegabene.
Slå 108-116-124 m op på rundp nr. 5 med Dolce, og strik ? p rundt i drejet rib (se Strikketip). Sæt en markør ved omgangens start og endnu en efter 54-58-62 m = sidemarkeringer.
Skift til rundp nr. 6, og fortsæt i striber således: * 1 omg r, 1 omg vr med Bloom, 8 omg glat med Dolce *, gentag fra * til *. Før sidemarkørerne med op efterhånden.
Når hele vesten måler 20-21-22 cm, sættes 3-4-5 m på en hjælpep på hver side af hver markør, og for- og bagstykke strikkes herefter frem og tilbage.
Bagstykket: sæt 2 m mere over på hjælpep, og tag derefter 1 m ind på hver 2. p 4 gange (= 36-38-40 m tilbage). Strik lige op, til hele vesten måler 36-38-40 cm. Nu lukkes af til skulder i hver side for 7-8-8 m, og de resterende 22-22-24 m sættes på en hjælpep til hals.
Forstykket: strikkes som bagstykket, til hele forstykket (fra oplslagskant) m måler 24-26-28 cm. Nu sættes de midterste 12-12-14 m på en hjælpep, og hver side strikkes op for sig, idet der mod halsen sættes yderligere 2 m over på hjælpep 1 gnag, og derefter tages 1 m ind på hver 2. p 3 gange. Strik lige op, til hele forstykket måler det samme som bagstykket. Luk af til skulder, og strik den anden side op på samme måde men spejlvendt.

Montering: Sy skuldersømmene sammen. Strik med ærmerundp nr. 5 ca.  64-68-72  m op rundt i hvert ærmegab, og strik yderligere 5 omg dr rib. Luk elastisk af i rib. Strik ca. 74 -74-78 m op rundt i halsen, og strik 6 omg dr rib. Luk elastisk af i rib. Hæft alle enderne, og læg vesten glat ud mellem fugtige viskestykker, og lad det hele tørre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.