De fineste babybloomers

De her bloomers er da et sommerhit til de allermindste, og de adskiller sig bl.a. fra de fleste andre ved både at have god bredde og ved at de strikkes højere bagpå, så der er god plads til både bagdel og ble. Du får tre forskellige fine udgaver, så det er bare at vælge – eller strikke et par af hver. Garnet er naturligvis 100 % økologisk bomuld fra Cewec, for intet er for godt til de mindste.

Babybloomers
Str. Str. 3/6-9/12-15/18 mdr.

Det skal du bruge: 2-3-3 ngl. (100-150-150 g) Cottonwood (100 % økologisk bomuld) fra Cewec i bundfarven og evt. en rest i en kontrastfarve til bindebånd. Rundpinde (max 60 cm) nr. 3 og 4.

Mål:
Hoftevidde bukser: 54-58-62 cm.
Højde fra skridtsømmen: 22-24-26 cm.

Strikkefasthed: 20 m & 28 p = 10 cm. Strikkefastheden skal passe for at få det rigtige resultat, så måske skal du bruge tyndere eller tykkere pinde.

Grundopskrift
Bukserne strikkes i et stykke på rundpind, og der begyndes med buksebenene.
Slå 44-48-52 m op på p nr. 3, og strik 13 p rib (3 vr, *2 r, 2 vr*), gentag fra * til *, og slut med 1 vr). Bryd garnet, og strik et bukseben til. Bryd garnet, og sæt det til midt på det ene bukseben (= omgs. begyndelse). Skift til p nr. 4, og strik en omg r således: 22-24-26 m bukseben, slå 10 m op, strik over det andet buksebens 44-48-52 m, slå 10 m op, og strik til omgs. begyndelse (midt på første bukseben) (= 108-116-124 m i alt). Fortsæt rundt i glat eller det valgte mønster, til bukserne fra buksebenet/skridtet måler 18-20-22 cm. Sæt en markør på forstykkets midte og en i hver side.  
Nu strikkes bukserne højere bagtil således: strik til de sidste 6 m på bagbuksen, vend, tag 1. om løs af, strik vr til de sidste 6 m på bagstykket, vend, strik r til de sidste 6 m, og fortsæt på samme måde (husk 1. m løs af), til der er 18 m i hvileposition i hver side. Strik en omg r over alle m.
På str. 9/12-15/18 mdr. tages jævnt ind til 108 m på sidste omg.
Skift til rundp nr. 3, og fortsæt i rib (2 r, 2 vr). Når der er strikket 6 omg rib, strikkes huller til snor således: * 2 r, 2 vr sm, slå om *, gentag fra * til * omg rundt, MEN der strikkes ikke hul i de midterste 2 vr foran (= 26 snorehuller i alt). strik yderligere 6 omg rib, og luk elastisk af i rib.

Sartgrønne bloomers med mønster foran
Mønster over 16 m:
1.omg: 2 vr, 2 r, 2 r sm, 1 r, slå om, 2 vr, slå om, 1 r, 2 r dr sm, 2 r, 2 vr.
2.og alle lige omg: r.
3.omg: 2 vr, 1 r, 2 r sm, 1 r, slå om, 1 r, 2 vr, 1 r, slå om, 1 r, 2 r dr sm, 1 r, 2 vr.
5.omg: 2 vr, 2 r sm, 1 r, slå om, 2 r, 2 vr, 2 r, slå om, 1 r, 2 r dr sm, 2 vr.
6.omg: som 2. omg.
Disse 6 omg danner mønster og gentages.
Følg grundopskriften, og strik mønster på forstykket som beskrevet således: 19-21-23 r, mønster over 16 m, r omg rundt.

Lakserosa bloomers med perlestriber
Mønster:
1.- 8.omg: r.
9.omg: * 1 r, 1 vr *, gentag fra * til * omg rundt.
10.omg: * 1 vr, 1 r *, gentag fra * til * omg rundt.
Disse 10 omg danner mønster og gentages.
Følg grundopskriften, og strik i mønster som beskrevet.

Støvet-blå bloomers med strukturmønster
Mønster:
1.-5. omg: r.
6. omg: * 2 r, 2 vr *, gentag fra * til * omg rundt.
7.-11.omg: r.
12. omg: * 2 vr, 2 r *, gentag fra * til * omg rundt.
Disse 12 p danner mønster og gentages.
Følg grundopskriften, og strik mønster som beskrevet.

Montering: Sy buksebenenes indersøm og skridtsømmen sammen, og hæft alle enderne. Pres evt. forsigtigt bukserne vrang vrangsiden.
Sno en snor evt. i en kontrastfarve således: mål 3 længder garn af på hver ca. 240 cm. Bind en knude i hver ende, og fæstn den ene ende til evt. et dørhåndtag. Stik en strømpepind eller en hæklenål igennem den modsatte ende, og sno trådene fast sammen, til de begynder at stritte imod. Fold snoren på midten, og lad den selv sno sig sammen til en fast snor (glat ud undervejs, så der ikke kommer løkker. Træk snoren igennem hullerne i bukserne, idet du begynder i et af hullerne midt foran. Bind en knude i hver ende af snoren, og klip trådene lige af.

  12 comments for “De fineste babybloomers

  1. Anne Søndergaard
    18/05/2019 at 07:52

    Kære Susanne
    Min niece skal nedkomme i oktober, og jeg har søgt efter gode strikkeopskrifter (med et twist) til baby. Nu har jeg ved et tilfælde opdaget din blog, og hvor er det fantastisk at du lægger så mange skønne opskrifter til gratis brug. Lige hvad jeg havde brug for – tusind tak!
    Mange hilsner fra Anne

    • Susanne
      21/05/2019 at 07:51

      Kære Anne,
      Hvor skønt, at du gider skrive og rose – det giver energi til nye opskrifter.
      Og jeg må advare dig med, at hvis du går i gang med de babybloomers, kommer du sikkert til at strikke mere end et par 😆
      De bedste hilsner og god strikkelyst
      Susanne

  2. Lone Persson
    15/06/2019 at 18:43

    Hej Susanne.
    Er i gang med bloomers med mønster, men mønstret volder problemer, da det ikke stemmer overens med mønstret på billedet. “Snoningen” i venstre side bliver ikke “rigtig”. Håber det er noget du vil kigge, da det er det sidste af de tre par, jeg er i gang med, til mine kommende tvillinge-børnebørn. Mange strikkehilsner fra Lone
    Tak for mange fine opskrifter.

    • Susanne
      16/06/2019 at 08:23

      Hej Lone,
      Ja, der var da gået lidt ged i rækkefølgen, men nu skulle det være på plads. Og herligt, at du har strikket dem alle. Har du ligefrem strikket to par af hver? Du må meget gerne svare – jeg er nysgerrig.
      De bedste hilsner og fortsat god søndag
      Susanne

      • Lone
        16/06/2019 at 19:42

        Hej Susanne. Nej, det bliver kun til fire styks i alt. Næste projekt bliver noget med bluse og bukser og striber. Du har en opskrift, jeg tænker der skal prøves. Mange tak for hjælpen og hurtig svar. God søndag aften. Lone

        • Susanne
          17/06/2019 at 07:08

          😊👍🏼

  3. Dorte Lindholm
    17/06/2019 at 16:32

    Kære Susanne.
    Jeg er ved at prøve at strikke et par bloomers, men jeg forstår ikke rigtigt, når jeg skal lave dem højere bagpå. Jeg skal strikke til der er 6 m. tilbage og det skal jeg blive ved med, hvordan ender jeg så med 18 hvilemasker i hver side ?
    Venlig hilsen
    Dorte Lindholm

    • Susanne
      18/06/2019 at 09:19

      Kære Dorte,
      Nej dit indlæg forsvandt skam ikke, men jeg skal lige godkende det først – og SÅ skal jeg have tid til at svare 😊
      Det er jo KUN bagbuksen, der er tale om, så du skal altså strikke frem og tilbage til de sidste 6 m i hver side 3 gange = 18 m. Giver det mening? Ellers må du skrive igen – vi skal nok få knækket den nød.
      De bedste hilsner
      Susanne

      • Dorte
        18/06/2019 at 10:46

        Hejsa.
        Undskyld min utålmodighed, men blev bare så ærgerlig, hvis mit spørgsmål var forsvundet.
        Prøver lige om jeg har fanget det – kun masker bagpå = 54 m.
        1. p. strikkes 48 m. – 6 m. står tilbage
        2. p. strikkes 42 m. – 6 m. står tilbage
        3. p. strikkes 36 m. – 12 m. står tilbage
        4. p. strikkes 30 m. – 12 m. står tilbage
        5. p. strikkes 24 m. – 18 m. står tilbage
        6. p. strikkes 18 m. – 18 m. står tilbage

        Hilsen og god dag
        Dorte

        • Susanne
          18/06/2019 at 14:42

          Hej Dorte,
          Det er fuldkommen rigtigt forstået 👍🏼
          Dbh Susanne

          • Dorte
            18/06/2019 at 16:23

            1000 tak for din hjælp og alle de skønne opskrifter, du har lagt frit tilgængeligt.
            Nu vil jeg glæde mig til at komme videre med strikketøjet.

            Venlig hilsen
            Dorte.

          • Susanne
            10/07/2019 at 16:07

            Hej Dorte,
            Undskyld, jeg ikke har svaret før, men jeg holder jo også ferie indimellem. Jeg håber, det skrider godt frem.
            Dbh og god sommer
            Susanne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.