Hæklet kurv med krebsekant

Det er hyggeligt at hækle kurve, og de er nemme at hækle, fordi de hækles i ”spiral”. Den her i sort og hør og afsluttes med en omgang krebsemasker, der giver en stabil kant. Den hækles i dobbelt bomuld/hørgarn, så den beholder faconen – og den kan selvfølgelig maskinvaskes.

IMG_2469x

Hæklet kurv med krebsekant

Det skal du bruge: 2 ngl. Drops Bomuld-Linn fra Garnstudio i hver af farverne sort og hørfarvet, hæklenål nr. 6.

Mål:
Diameter: ca. 15 cm.
Højde: ca. 12 cm.

Hæklefasthed: 12 fastmasker (fm) & 14 omgange (omg) = 10 cm. Det er vigtigt at overholde hæklefastheden for at få det rigtige resultat, og allervigtigst er det ikke at hækle for løst, for så bliver kurven slatten.

Forkortelser: lm = luftmaske, km = kædemaske, fm = fastmaske, krebsem = krebsemaske (fm, der hækles fra venstre mod højre), omg = omgang.

Hækl med en tråd af hver farve. Hækl 6 lm, og luk dem til en ring med en km. Hækl 2 lm (= 1 fm), og hækl 11 fm i ringen (= 12 fm i alt). Fortsæt med at hækle rundt i spiral således: 1. omg: * 2 fm i 1. fm, 1 fm *, gentag fra * til * 6 gange i alt. 2. omg: *2 fm i 1. fm, 2 fm *, gentag fra * til * i alt 6 gange i alt. 3. omg: *2 fm i 1. fm, 3 fm *, gentag fra * til * 6 gange i alt. Fortsæt i spiral med udtagninger således, idet der for hver omg kommer 1 m mere mellem udtagningerne, til der i alt er 66 m. Fortsæt lige op i spiral, til kurven er ca. 11 cm høj eller ønsket højde. Luk sidste omg med 1 km, og hækl 1 omg krebsem den modsatte vej rundt. Hæft enderne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.