Hæklet taske Marokko style

Som nævnt er jeg tosset med Marokko – landet, maden, naturen, menneskene og håndværkertraditionerne. Kvinderne på markederne hækler de mest fantastisk kameluldshuer (se foto nederst i indlægget), som har inspireret mig til at hækle den lille fine skuldertaske i en lækker og stabil bomuld/hør-kvalitet. Hvis du gerne vil kunne lukke tasken, kan du hækle en lille strop midt på taskens bagside, og sy en knap på forsiden.

Hæklet taske Marokko style

Det skal du bruge: 2 ngl Drops Bomull/Lin fra Garnstudio á 50 g i hver af farverne sort og mørk sand, hæklenål nr. 5.

Mål: Omkreds: 52 cm. Højde: ca. 58 cm (inkl. bund)

Hæklefasthed: 16 fm = 10 cm. Hæklefastheden skal overholde for at få det rigtige resultat, så måske skal du bruge en tyndere eller tykkere hæklenål.

Forkortelser: lm = luftmasker, km = kædemaske, fm = fastmasker, krebsemasker = fm, der hækles fra højre mod venstre, omg = omgang(e)

Hækletip: når du hækler mønster med 2 farver, føres den farve, der ikke hækles med inden i m, og sidste fm afsluttes med næste mønsterfarve.

IMG_1150x

Taske: Hækl 6 lm med sandfarvet garn, og luk dem sammen til en ring med 1 km. Hækl 2 lm (= 1. fm), og hækl 11 fm rundt i ringen (= 12 fm i alt). Afslut med 1 km i omgangens 1. fm. Begynd hver omg med 2 lm, der svarer til 1. fm, og afslut hver omg med 1 km i omgangens 1. fm.
2. omg: 2 lm, 1 fm i samme m, * 1 fm i næste m, 2 fm i næste m *, gentag fra * til * omg rundt (= 18 fm i alt).
3. omg: 2 lm, 1 fm i samme m, * 1 fm i de næste 2 m, 2 fm i næste m *, gentag fra * til * omg rundt (= 24 fm i alt).
4. omg: 2 lm, 1 fm i samme m, * 1 fm i de næste 3 m, 2 fm (= 1 udtagning) i næste m *, gentag fra * til * omg rundt (= 30 fm i alt). Fortsæt rundt med disse udtagninger, idet er for hver omg er 1 m mere mellem udtagningerne, til der i alt er 84 fm.
Fortsæt derefter lige op således:
1. og 2. omg: med sort.
3. og 4. omg: sandfarvet.
5. og 6. omg: sort.
7. omg: * 5 fm sand, 1 fm sort *, gentag fra * til * omg rundt.
8. omg: * 4 fm sand, 2 fm sort *, gentag fra * til * omg rundt.
9. omg: * 3 fm sand, 3 fm sort *, gentag fra * til * omg rundt.
10. omg: * 2 fm sand, 4 fm sort *, gentag fra * til * omg rundt.
11. omg: * 1 fm sand, 5 fm sort *, gentag fra * til * omg rundt.
12. omg: sort.
13., 14. og 15.omg: sand.
16. omg: sort.
17. og 18. omg: * 2 fm sort, 2 fm sand *, gentag fra * til * omg rundt.
19. og 20. omg: * 2 fm sand, 2 fm sort *, gentag fra * til * omg rundt. 21. og 22. omg: som 17. og 18. omg.
23. og 24. omg: som 19. og 20. omg.
25. og 26. omg: sand.
27. og 28. omg: sort.
29. og 30. omg: sand.
31. omg: * 5 fm sand, 1 fm sort *, gentag fra * til omg rundt.
32. omg: * 1 fm sort, 3 fm sand, 2 fm sort *, gentag fra * til * omg rundt.
33. omg: * 2 fm sort, 1 fm sand, 3 fm sort *, gentag fra * til * omg rundt.
34. og 35. omg: sort.
36. og 37. omg: sand.
38. omg: sort.
39. omg: krebsem med sort.

Skulderrem: Hækl 180 lm med sort garn. Vend og hækl fm tilbage, idet der begyndes i 3. lm fra nålen. Hækl 6 fm i sidste lm, og hækl videre på den anden side af lm. Hækl 3 fm i sidste lm, 1 fm i fm’s side og 3 fm i fm’s top. Hækl endnu 1 række fm på hver side af remmen, idet der hækles 3 fm i hjørnerne og 1 fm i de forrige fm. Sy remmen fast i hver side af tasken.

 

 

 

  3 comments for “Hæklet taske Marokko style

  1. Mette
    24/07/2014 at 11:24

    Sikke en fin taske, tænk at man kan strikke sådan en selv. Det er godt gået, Susanne 🙂

  2. Susanne
    22/07/2016 at 09:00

    Fin taske, og jeg prøver mig, duer ikke så godt endnu, men fortsætter man med omgang 4 til der er 84, eller starter man med 2-3- og 4?

    mvh

    Susanne

    • Susanne
      26/07/2016 at 14:43

      Hej Susanne,
      Så er jeg hjemme fra ferie og kan hjælpe dig. Jeg har opdateret opskriften, så den skulle være nemmere at forstå – se 4. omgang.
      Skriv endelig igen, hvis du er i tvivl.
      Bedste hilsner
      Susanne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *