Kyllingetagine med saltsyltet citron og oliven

Min kærlighed til Marokko er stor, og har du ikke været der endnu, så se at komme afsted. Farverne, duftene, landskaberne, menneskene – maden. Love it! Nationalretten er tagine – en simreret, der tilberedes i et dybt fad med ”skorstenslåg” af samme navn. Min yndlingstagine er denne med kylling, saltsyltet citron og oliven. Jeg har flere taginer og bruger dem ofte, men min nyeste fra Staub er jeg ret vild med pga. det dybe støbejernsfad og dens kompakte form.

Se også opskrift på lammetagine med aubergine og tomater

IMG_9835 IMG_9862 IMG_5289

Kyllingetagine med saltsyltet citron og oliven
(4 personer)
1 tsk. salt
1 tsk. friskkværnet peber
1 spsk. hele spidskommen
1 stor kylling
100-125 g marokkanske eller græske kalamata oliven
1 stor saltsyltet citron i vand (se opskrift)
0,25 – 0,50 g safran (alt efter budget)
3 dl kogende hønsebouillon
50 g smør
2-3 spsk. olivenolie
1 rødløg i små terninger
3-4 fed hvidløg, finthakket
2-3 cm frisk ingefær, skrællet og finthakket
Tilbehør: det mest autentiske er brød eller couscous (gerne med frisk mynte), men nye kogte danske kartofler fungerer også
masser af frisk koriander

Forvarm ovnen til 200 °.
Stød salt, peber og spidskommen i en morter.
Del kyllingen i 8-10 stykker, og vend dem i krydderiblandingen.
Blanchér olivenerne i kogende vand 2-3 gange, brug nyt vand for hver gang, og lad olivenerne dryppe af i et dørslag.
Skær den saltsyltede citron i 4 både, og fjern kød og lameller. Skær skallen i tynde strimler, og lad dem dryppe af.
Opløs safranen i den varme kyllingebouillon.
Varm smør og olie godt op i en tagine eller tykbundet gryde, der kan tåle at komme i ovnen. Brun kyllingestykkerne heri på alle sider, evt. over 2 omgange.
Tag kødet op, og svits hurtigt løg, hvidløg og ingefær, uden det tager farve.
Tilsæt safransuppen, rør det hurtigt sammen, og kom kyllingestykkerne tilbage i væden sammen med oliven og citron. Vend dem godt rundt i suppen.
Læg låg på, og sæt taginen/gryden i ovnen i en timestid. Er der for meget væde, så tag låget af de sidste 5-10 minutter, og er der for lidt, så tilsæt lidt kogende vand. Servér straks den rygende varme tagine med masser af frisk koriander og det ønskede tilbehør.

  6 comments for “Kyllingetagine med saltsyltet citron og oliven

  1. Sandie
    23/06/2014 at 11:01

    Du mangler rasalhanut?!

  2. Susanne
    24/06/2014 at 08:01

    Ingen ras el hanout i denne opskrift – men den er god ;o))

  3. rabii naciri
    23/08/2014 at 16:16

    hello sussane,i am prood about your interpetation about morrokko culturs,so i wanna say that civilisation dose’t stund up alone ,but a marriage of culturs that build up a real one .glad for your advertising about the country of peace. rabii naciri

    • Susanne
      29/08/2014 at 07:35

      Hi Rabii,
      Thank you! As I told you in Morokko in February – I love your country an the culture! And I am soon going back…

  4. Lene Buur
    26/04/2022 at 15:33

    Hvornår tilsættes oliven og citron? 😊

    • Susanne
      26/04/2022 at 15:38

      Hej Lene, som jeg kan se, du hedder,
      Jeg har tilføjet det i opskriften.
      Dbh Susanne (som jeg hedder)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.