Lille hæklet kurv med låg

Små æsker og kurve kan man aldrig få nok af til alle småtingene f.eks. på badeværelset eller natbordet. Den lille fine kurv er hæklet i et nyt sejlgarnsagtigt hampegarn fra Cewec, og det er faktisk behageligt at hækle med på trods af det lidt kradse ydre. Også en fin gaveidé.

img_5112kurv

Lille hæklet kurv med låg

Det skal du bruge: 50 g Java (100 % hamp) fra Cewec, hæklenål nr. 3 ½ og 10 cm bånd til strop.

Mål:
Omkreds: 30 cm.
Diameter: ca. 9 ½ cm
Højde med låg: ca. 8 cm.

Hæklefasthed: 16 m & 22 omg fm = 10 cm. Hæklefastheden skal passe for at få det rigtige resultat, så måske skal du bruge tyndere eller tykkere hæklenål. Når du hækler kurve, er det vigtigt, at de bliver faste nok til at holde faconen.

Kurv:
Hækl 6 lm, og luk dem til en ring med en km. Hækl 2 lm (= 1 fm), og hækl 11 fm i ringen (= 12 fm i alt). Fortsæt med at hækle rundt i spiral således:
1. omg: * 2 fm i 1. fm, 1 fm *, gentag fra * til * 6 gange i alt.
2. omg: *2 fm i 1. fm, 2 fm *, gentag fra * til * i alt 6 gange i alt.
3. omg: *2 fm i 1. fm, 3 fm *, gentag fra * til * 6 gange i alt.

Fortsæt i spiral med udtagninger på samme måde, idet der for hver omg kommer 1 m mere mellem udtagningerne, til der i alt er 48 m (sæt en mærketråd ved omgangens begyndelse). Fortsæt lige op, til kurven er ca. 7 cm høj. Afslut sidste omg med 1 km, og bryd garnet.

Låg:
Hækles som kurven, men der tages ud, til der 60 m i alt. Hækl 6 omg lige op, og afslut omg med 2 km. Garnet skal ikke brydes. Hækl nu 1 omg krebsem (= fm, der hækles fra venter mod højre).

Montering: hæft alle enderne. Fold båndet dobbelt vrang mod vrang, og stik enderne igennem lågets midterhul. Fold båndenderne om, og sy båndet fast på lågets inderside med almindelig sytråd.

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *