Lunt og feminint halsrør i mohair

Halsrøret eller halsedisen er en genial opfindelse, som varmer hals og nakke til perfektion. Halsrøret er strikket i et nyt smukt mohair-, nælde- og uldgarn fra Onion, og resultatet er blødt, let og feminint med hulmønsteret, som beskrives i strikkeopskriften.

Halsrør i mohair og hulmønster
One size


Det skal du bruge:
2 ngl (100 g) Mohair+Nettles+Wool fra Onion og en 60 cm lang rundpind nr. 5.


Mål:
Omkreds: ca. 70 cm.
Højde: ca. 32 cm – eller ønskede højde.

Strikkefasthed: 17 m & 26 p = 10 cm. Strikkefastheden skal passe for at få det rigtige resultat, så måske skal du bruge tyndere eller tykkere rundpind.

Mønster (deleligt med 10):

1. og alle ulige omgange: ret.
2. omgang: * 1 r, slå om, 2 r, 2 r dr sm, 1 r, 2 r sm, 2 r, slå om *, gentag fra * til * om rundt.
4. omgang: * 2 r, slå om, 1 r, 2 dr r sm, 1 r, 2 r sm, 1 r, slå om, 1 r *, gentag fra * til * omgangen rundt.
6. omgang: * 3 r, slå om, 2 r dr sm, 1 r, 2 r sm, slå om, 2 r *, gentag fra * til * omgangen rundt.
Disse 6 omgange danner mønster og gentages.

Slå 120 m op, og strik 3 omgange rib ( 1 r, 1 vr).
Fortsæt derefter i hulmønster som beskrevet ovenfor, til arbejdet måler 31 cm eller har det ønskede mål. Afslut med 3 omgange rib som i begyndelsen, og luk af i rib.
Hæft enderne, og pres evt. arbejdet forsigtig på vrangsiden med et pressestykke (rent viskestykke) mellem strygejern og strikketøj.
På med røret, og ud i efteråret.

  6 comments for “Lunt og feminint halsrør i mohair

  1. Hanne Friis
    27/09/2017 at 14:07

    Hej Susanne.! Jeg har uden held forsøgt, at finde ud af, hvor jeg kan købe oniongarnet mohair + woll + nettles. Vil du oplyse mig om, hvor du har købt det? På forhånd, tak…. Tak for din dejlige blog…
    Venlig hilsen Hanne Friis

    • Susanne
      27/09/2017 at 14:09

      Hej Hanne,
      Du klikker bare på Onion, som linker dig direkte til deres hjemmeside, hvor du finder forhandlerliste og tlf.nr., som du kan ringe til.
      Bedste hilsner
      Susanne

  2. Annemarie Josephsen
    18/01/2018 at 20:55

    Hej. Jeg strikker din “laksefavet klud i små håndklædetern”
    Jeg forstår simpelthen ikke opskriften.
    1. Pind og 2. Pind er fuldkommen ens i opskriften og der står at pind 3 skal strikkes som pind 2 og 4. Pind som pind 1.
    Lad du forklare mig hvori forskellen ligger?
    Mit arbejde indtil nu ligner bare dobbelt perlestrik. Jeg er ikke god til opskrifter, så jeg har sikkert misforstået noget. Det er side 151 i “skønne klude”.
    Vh
    Annemarie Josephsen

  3. Pia Villesen
    17/08/2021 at 18:33

    1000 tak fordi du deler dine dejlige opskrifter. Super inspirerende og brugbart. Tak 😊

    • Susanne
      18/08/2021 at 06:29

      Og TAK fordi, du gider skrive det ❤️

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.