Der er vist ingen tvivl om, at de små strikkede tørklæder er blevet et hit. Det forstår jeg så godt, for selv på en lun sommerdag, holder jeg af at have en klud om halsen. Det rillede tørklæde er strikket i det lækre Økologisk Sommeruld fra CaMaRose, og det består af blød 70 % økould og 30 % økobomuld. Tørklædet er langt nok ti at vikle to gange om halsen.

Marakeshtørklæde no. 2 (rilletørklæde)
Det skal du bruge: 1 ngl Økologisk Sommeruld (70% økould/ 30% økobomuld) fra CaMaRose.
Pinde nr. 3 (jeg strikker altid på rundpind, selv om det er frem-og-tilbage).
Mål:
Længde fra spids til spids: ca. 122 cm (rillemønsteret gør tørklædet elastisk).
Strikkefasthed: 27 m & 42 p = 10 cm. Strikkefastheden skal som udgangspunkt passe for at få det rigtige resultat, men det betyder mindre, når det gælder et tørklæde.
Strikketip 1: Tag første m løs af, og strik sidste m dr r på alle pinde for at få pæne retborter.
Strikketip 2: 1 r ud = saml lænken op før næste m, og strik den dr r.


Tørklædets princip
Slå 6 m op, og strik 5 p r.
Begynd nu udtagningerne således:
1.p (”retsiden”): 1 r løs af, 2 r, 1 r ud, 3 r.
2.p: 1 r løs af, 2 r, 1 vr, 3 r.
3.p: 1 r løs af, r p ud.
4.p: 1 r løs af, r p ud.
5.p: 1 r løs af, 2 r, 1 vr, 3 r.
6.p: 1 r løs af, r p ud.
7.p: 1 r løs af, 2 r, 1 r ud, r p ud.
8.p: 1 r løs af, 2 r, 2 vr, r p ud.
9.p: 1 r løs af, r p ud.
10.p: 1 r løs af, r p ud.
11.p: 1 r løs af, 2 r, 2 vr, r p ud.
12.p: 1 r løs af, r p ud.
13.p: 1 r løs af, 2 r, 1 r ud, r p ud.
14.p: 1 r løs af, 2 r, vr til der er 3 m tilbage, r p ud.
15.p: 1 r løs af, r p ud.
16.p: som 15.p.
17.p: som 14.p.
18.p: som 15.p.
Gentag 13. – 18. p, til der er 50 m. Herefter tages ind på hver 6.p (retsiden) således: 1 r løs af, 1 r, 2 r dr sm, r p ud, til der igen er 6 m. Afslut med 5 p ret, og luk af.
Sikke et flot tørklæde, og mange tak for opskriften 🙂 Hvor mange cm måler tørklædet ca. på midten?
18,5 cm.
Dbh Susanne
Ok. Tak for svar 🙂
Hej Susanne
Nu har jeg prøvet flere gange – men jeg får ikke de riller du får, tænker der er noget galt i opskriften eller også er det mig der ikke kan læse den rigtigt. Har startet forfra flere gange
Hej Kathe,
Nu har jeg aset med opskriften i timevis – for det er sjovt nok sommetider det enkleste, der er sværest at forklare. Læs hele opskriften igennem, for det kan være, at selve grundprincippet er nemmere at forstå. Jeg LOVER at strikke det igennem endnu en gang, men lige nu tror jeg på det.
Susanne
Tak, jeg prøver igen idag, så håber jeg det lykkedes
Nu har min yderst strikkekompetente veninde testet opskriften, som hermed skulle være på plads. Hun fik oven i købet lyst til at strikke tørklædet færdigt.
God fornøjelse 😊
Hej igen
Nu er jeg kommet igang og ser ser helt rigtigt ud – tak for du du ændrede i opskriften.
👍🏼
Tusen takk for at du deler den fine oppskriften 🙂
Hej
Kan man bruge en anden slags garn end det der står i opskriften.
Hej Hilda (!),
Ja, men strikkefastheden skal passe.
Dbh Susanne