Mohairsweater med mønsterpanel

Helt enkel, lun og dejlig. Den lækre, bløde mohairsweater er lidt længere bagpå og strikkes med et smukt hulmønster midt foran. Mønsteret beskrives pind for pind, og du skal kun strikke det et par gange, så sidder det i hænderne. Opskriften er i str. S, M og L, og mohairgarnet er fra Cewec

Mohairsweater i rustrød
Str. S-M-L

Det skal du bruge: 6-7-8 ngl (300-350-400 g) Dolce (60 % kid mohair/ 40 % akryl) fra Cewec. Rundpind (80-100 cm) nr. 5 og 6.

Mål:
Overvidde: 106-110-114 cm
Længde på forstykket: ca. 61-62-63 cm.
Indvendig ærmelængde: 44-45-46 cm.

Strikkefasthed: 16 m & 22 p = 10 cm. Strikkefastheden skal passe for at få det rigtige resultat, så måske skal du bruge tyndere eller tykkere pinde.

Mønster (over 23 m):
1.og alle ulige omg: r.
2.omg: 2 vr, 3 r, 2 r sm, 4 r, slå om, 1 r, slå om, 4 r, 2 r dr sm, 3 r, 2 vr.
4.omg: 2 vr, 2 r, 2 r sm, 4 r, slå om, 3 r, slå om, 4 r, 2 r dr sm, 2 r, 2 vr.
6.omg: 2 vr, 1 r, 2 r sm, 4 r, slå om, 5 r, slå om, 4 r, 2 r dr sm, 1 r, 2 vr.
8.omg: 2 vr, 2 r sm, 4 r, slå om, 7 r, slå om, 4 r, 2 r dr sm, 2 vr.
Disse 8 omg danner mønster og gentages hele forstykket igennem.

Sweateren strikkes rundt i et stykke op til ærmegabene:

Slå 85-89-91 m (= bagstykket) op på rundp nr. 5, og strik ca. 5 cm rib (1 r, 1 vr). Slå 85-87-91 m op til forstykket (=170-176-182 m i alt), og fortsæt rundt i rib, til bagstykket måler 10 cm. Skift til rundp nr. 6, og fortsæt rundt i glat og mønster (se ovenfor) over forstykkets midterste 23 m.
Når forstykket måler 40 cm, deles arbejdet igen til for- (85-87-91 m) og bagstykke (85-89-91 m), som strikkes op hver for sig således:

Bagstykket: Luk 3 m af til ærmegab i begyndelsen af de 2 første p,  og tag derefter 1 m ind i hver side på hver 2. p (retsiden) 3 gange (= 73-77-79 m). Strik lige op, til ærmegabet fra sidste indtagning måler 19- 20-21 cm. Luk af til skulder i hver side for 11-12-12 m 1 gang og 12-12-12 m 1 gang. Sæt de resterende 27-29-31 m på en hjælpep til hals.

Forstykket: strikkes som bagstykket til hele arbejdet fra sidste indtagning måler 9-10-11 cm, idet der efter indtagning til ærmegab er 73-75-79 m på p.
Nu sættes de midterste 15-15-19 m på en hjælpep til hals, og hver side strikkes op for sig, idet der mod halsen sættes yderligere 2 m over på hjælpep. Derefter tages 1 m ind på hver 2. p mod halsen 4 gange. Når hele forstykket i siden måler det samme som bagstykket, lukkes af til skulder som på denne.
Strik den anden side op på samme måde men modsat.

Ærmer: slå 31-33-35 m op på p nr. 5, og strik ribbort som på forstykket. Skift til p nr. 6, og fortsæt i glat, men tag på 1. p jævnt ud til 43-45-47 m, og tag derefter 1 m ud i hver side på hver 6. p, til der er 71-73-75 m. Når hele ærmet måler 44-45-46 cm, lukkes af til ærmegab i hver side for 3 m, og derefter tages 1 m ind i hver side på hver 2. p 3 gange (= 59-61-63 m tilbage). Luk af for de resterende m, og sæt en markør midt på aflukningskanten.

Montering: Sy venstre skuldersøm sammen. Strik med rundp nr. 5 ca. 76 m op rundt i halsen (m på hjælpep iberegnet), og strik 10 p glat frem og tilbage. Luk elastisk af fra retsiden. Sy højre skuldersøm sammen, men husk at halskanten vil rulle ud på retsiden, når du syr sammen. Sy ærmerne sammen og i. Hæft alle enderne, tag din nye sweater på, og gå trygt ud i vinteren.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.