Retstrikket babytæppe med hæklet bort

Uhm et lækkert cremefarvet tæppe til den nyfødte – ikke til at stå for, vel? Tæppet er strikket i det lækreste skotske højlandsuld, som fremstilles med størst muligt hensyn til miljøet – og det kan vi li! Babytæppe ser nok mere indviklet ud, end det er, for det er faktisk ganske nemt at strikke, og den hæklede bort er enkel. Bemærk, at hvis du bruger et andet garn, skal du næsten med garanti bruge mere, for højlandulden løber virkelig langt, og tæppet er fnuglet.

Det skal du bruge: 150 g Blackhill Højlandsuld fra Garnudsalg.dk , rundp nr. 4 og hæklnål nr. 3 ½.

Mål: ca. 63 x 63 cm eksklusiv hæklet bort

Strikkefasthed: 21 m = 10 cm. I princippet er det vigtigste lige i denne opskrift, at garn og pindetykkelse passer til hinanden, men for at få samme resultat som på foto, skal strikkefastheden passe, så måske skal du bruge tyndere eller tykkere pinde.

Strikketip:
1 r ud = saml lænken op før næste m, og strik den dr r.
3 r dr sm = tag de næste 2 m løst af, strik den 3. m, og løft først 2. m, derefter 1. m over den strikkede.
3 r sm = tag 1. m løst af, 2 r sm, løft 1. m over.

Slå 3 m op, og strik 3 r tilbage.
1. p: 1 r, 1 r ud, 1 r, 1 r ud, 1 r.
2., 4., 6. og 8. p: ret.
3. p: 2 r, 1 r ud, 1 r, 1 r ud, 2 r.
5. p: 3 r, 1 r ud, 1 r, 1 r ud, 3 r.
7. p: 4 r, 1 r ud, 1 r, 1 r ud, 4 r.
Herefter strikkes alle p således: 5 r, slå om (= en udtagning), r p ud, til der er 175 m imellem udtagningerne. Strik ”hjørne” i hver side på de næste 2 p således: 5 r, vend, strik tilbage, vend, og strik p som før.
Fortsæt nu med indtagninger således på alle p: 5 r, slå om, 3 r dr sm, r p ud.
Tag ind på denne måde, til der er 13 m igen.
Fortsæt indtagningerne således:
1.p: 5 r, 3 r sm, 5 r.
2.og de efterfølgende lige p: 2.
3.p: 4 r, 3 r sm, 4 r.
5.p: 3 r, 3 r sm, 3 r.
7.p: 2 r, 3 r sm, 2 r.
9.p: 1 r, 3 r sm, 1 r.
11.p: 3 r sm.

Sæt den sidste m over på hæklenålen, og hækl bort således:
1.omgang: 3 lm (= 1 stm), * spring 2 retriller over, 2 stm i næste m (= 1 stm-par) * (se foto), gentag fra * til * langs tæppets 4 sider, men hækl 6 stm i hvert hjørne. Afslut med 5 stm, og luk omgangen med 1 km i 1. stm (de 3 lm i omgangens begyndelsen).
2.omgang: 3 lm (= 1. stm), * 2 stm i  midten af næste stm-par * (se foto), gentag fra * til * rundt om tæppet, men hækl 6 stm i midten af stm-grupperne i hjørnerne. Afslut med 1 stm i samme m, som de 3 lm i omgangens begyndelse, og luk med 1 km.
3.omgang (tungekant): 6 stm i midten af 1. stm-par, * 1 km i midten af næste  stm-par, 6 stm i næste stm-par * gentag fra * til * hele tæppet rundt, og pas på at få tungerne symmetrisk om hjørnerne.

Pres forsigtigt tæppet  med et pressestykke (rent viskestykke) imellem strygejern og tæppe.

 

  9 comments for “Retstrikket babytæppe med hæklet bort

  1. 18/03/2018 at 13:37

    Hej Susanne tak for opskrift på superfint lille tæppe. Din opskrift var nem og ligetil at følge – dine fotos er også hjælpsomme. Med lidt snilde kan det strikkes med et minimum af monteringsarbejde (faktisk kun 1 tråd at hæfte til slut). Jeg er kæmpe fan😉

    • Susanne
      18/03/2018 at 15:44

      👍🏼👍🏼👍🏼
      Skøønt at høre/læse.
      Bh Susanne

  2. Signe
    20/03/2018 at 13:53

    Kære Susanne
    Det ser super lækkert ud! Er det farven “graham” i Blackhill Højlandsuld fra Garnudsalg.dk, du har brugt? Det næste er muligvis et dumt spørgsmål – men på deres hjemmeside står der, at garnet egner sig til pind 2-3, men du siger 4 – gør det nogen forskel? På forhånd tak for svar:)
    Dbh Signe

    • Susanne
      20/03/2018 at 15:10

      Kære Signe,
      Nej, det er den råhvide – jeg ved ikke, om den er på lager lige nu – men brug den farve, du bedst kan lide.
      Og garnet bliver rigtig lækkert, når det strikkes på den lidt tykkere pind – se også den retstrikkede babybluse på pind 3 1/2
      Bedste hilsner
      Susanne

      • Signe
        25/03/2018 at 07:58

        Super! Mange tak for svar:)

  3. 21/05/2018 at 11:23

    kan jeg ikke få nogle vogn tæpper da der er mange søde der er strikket så vil jeg blive glad hvis det kan la sig gøre for på [24]kan jeg ikke og hvor for hilsen ninna

    • Susanne
      22/05/2018 at 06:29

      Som jeg har skrevet før her på bloggen, tager jeg ikke imod bestillinger. Der ligger foreløbig over 200 gratis opskrifter, og det må du lade dig nøjes med.
      Mvh Susanne

  4. Mie
    20/10/2018 at 21:31

    Kære Susanne.
    Jeg er faldet over dit fine tæppe og har nu giver mig i kast med det. Jeg har dog et spørgsmål til opskriften. Efter de første 8 pinde står der at man skal strikke. 5 r masker, et omslag(udtagning) og derefter ret pinden ud. Men skal der ikke laves en udtagning inden de sidste 5 masker på pinden også for at det bliver symetrisk? Der står også at man skal fortsætte til der er 175 masker imellem udtagningerne. Men hvordan tæller man så dette når der kun er 1 udtagning pr. Pind?
    Håber du forstår mit spørgsmål.
    Vh, Mie 🙂

    • Susanne
      21/10/2018 at 10:07

      Kære Mie,
      Jeg forstår både dit spørgsmål og din undren, men det er rigtigt nok: Efter de første p, hvor der tages ud i hver side på HVER ANDEN pind, tages der derefter kun ud i begyndelsen af HVER pind. Det giver udtagninger i begge sider.
      Jeg håber, det giver mening – ellers skriver du bare igen.
      Bedste hilsner
      Susanne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.