Saltsyltede appelsiner

Saltsyltede appelsiner er en skøn variant af de kendte saltsyltede citroner, som udgør en vigtigt ingrediens i det marokkanske køkken. De her vil nogle måske kalde julekrydrede appelsiner, men det vi forstår ved ”julekrydderier” er jo bare de krydderier, som giver skøn smag til masser af netop marokkanske retter. Prøv de saltsyltede appelsiner til julens fede mad – og til alt muligt resten af året.

Tip: Lav små glas med en eller halvanden appelsin i hver, og brug dem som hyggelige værtindegaver.

Saltsyltede appelsiner
Groft salt (bare almindeligt salt, det behøver hverken være fra Læsø eller Himalaya)
Økologiske appelsiner
Hele kanelstænger
Hele nelliker
Kogende vand
Henkogningsglas (evt. skyllet i Atamon + kogende vand)

Drys et tykt lag salt i bunden af henkogningsglasset.
Vask appelsinerne grundigt, og halvér dem. Fjern eventuelle kerner. Pres de halve appelsiner tæt ned i glasset, drys med mere salt efterhånden, og fordel kanelstænger og nelliker. Slut med et lag salt, og hæld kogende vand på, så det dækker frugten.

Lad appelsinerne trække i 3-4 uger og gerne længere.

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.