Skriv (pænt) til mig, hvis I er i tvivl!

Kære alle I prægtige følgere,
Jeg elsker at få hilsner fra jer og især, når de er venlige og f.eks. starter med et “hej Susanne” og slutter med “hilsen …”, .
Alle laver fumlerier indimellem, og selv om jeg er meget omhyggelig med at læse og regne opskrifterne igennem, sker det, at der opstår fejl.
SKRIV endelig til mig her på bloggen, når I er i tvivl om opskriften eller finder en fejl, så jeg kan rette den, men gør det helst under det aktuelle indlæg, så jeg ved, hvad vi taler om.
Uden jeres positive feedback ville det slet ikke være så sjovt at finde på nye gør-det-selv-ting til jer.
De bedste hilsner
Susanne

  85 comments for “Skriv (pænt) til mig, hvis I er i tvivl!

  1. Lise
    19/05/2015 at 08:37

    Hej Susanne.
    Vil i gang med det meget smukke og nemme sjal fra Femina, tror der er en lille fejl i opskriften.
    Pind nr. 8 skal vel slutte med 2 ret ligesom de andre.

    • Susanne
      20/05/2015 at 06:12

      Hej Lise,
      Det var da heldigvis kun en slåfejl, men nu er den rettet ;o))
      God fornøjelse med det.
      Bedste hilsner
      Susanne

  2. Stina Valentin
    27/05/2015 at 21:21

    Hej Susanne. Har købt Ugebladet Søndag, hvor dit søde sjál er i. Kan ikke få opskriften til at stemme. og det kan de søde damer i min lokale strikkeforretning heller ikke. Problemer ved pind 8. Jeg ender ud med for mange masker. Hjælp Hjælp

    • Susanne
      28/05/2015 at 08:20

      Kære Stina,
      Nu ligger den rettede opskrift her på bloggen, og der står nu det korrekte ud for 8.p: 1 r løs af, *1 r, slå om, 5 r, slå om, 1 r*, gentag fra * til *, og slut med 1 vr – det var den lille sidste r i parentesen, der havde gemt sig.
      God strikkelyst
      Susanne

  3. Bettina
    11/06/2015 at 18:01

    Hej er gået i gang med en af dine opskrifter t-shirt til den lille ny med hulmønster efter perstrik står der 5.p: 7-9-2, *2rsm, slå om ,8 r* hvad betyder det før stjerner
    God dag

    • Susanne
      14/06/2015 at 16:33

      Hej Bettina,
      Der står: 5. p: 7-9-2 r, * 2 r sm, slå om, 8 r *, gentag fra * til * p ud. De 7-9-2 r betyder, at du skal strikke 7-9-2 masker ret, før du starter på hulmønsteret. Håber det giver mening nu.
      De bedste hilsner Susanne

  4. hanne villadsen
    16/07/2015 at 08:56

    hej vil såå gerne strikke livsstykke strikket på tværs, men skal være i str 1 år, ved du hvor meget jeg skal slå op til de forskellige ting.

    • Susanne
      30/07/2015 at 10:05

      Hej igen Hanne,
      Det er ikke så ligetil og kræver faktisk, at jeg laver en helt ny opskrift. Er der ikke en anden model, du kan bruge i stedet og som findes i str. 1 år?
      Bedste hilsner
      Susanne

  5. Niels Kristian Madsen
    01/10/2015 at 11:07

    Kære Susanne !

    Det glæder mig at se dig i fuld vigør og at det går dig godt.
    Også jeg har en foretrukken græsk ø 🙂

    Gode hilsner fra Niels Kristian

    • Susanne
      02/10/2015 at 14:20

      Kære Niels Kristian,
      Godt at høre fra dig – jeg håber også, du trives og har det godt.
      De bedste hilsner
      Susanne

  6. 20/11/2015 at 12:43

    Hej Susanne – har du en e-mail adresse, hvor jeg kan fange dig på :-)?

    • Susanne
      29/11/2015 at 10:36

      Hej Casper,
      Du må lige fortælle mig lidt om, hvorfor du vil i kontakt med mig ;o))
      De bedste hilsner
      Susanne

  7. Britt Sloth
    15/01/2016 at 07:35

    Hej Susanne

    Jeg har lige fundet dig og din blog. Og sikke et fund 🙂
    Sikke en dejlig og livsbekræftende blog og sikke mange skønne opskrifter, du deler ud. Super fedt! TAK 🙂

    Mange glade fredagshilsner
    Britt

    • Susanne
      16/01/2016 at 09:30

      Hej Britt,
      Tak for din dejlige kommentar! Det giver ekstra energi til flere modeller ;o))
      Bedste hilsner
      Susanne

      • Britt Sloth
        18/01/2016 at 18:39

        Det lyder da fantastisk, hvis du lægger flere dejlige opskrifter ud. Det vil jeg da glæde mig til 🙂

        • Susanne
          19/01/2016 at 09:04

          Jamen, det gør jeg jo hele tiden – så bare hæng på ;o)))))

  8. Tanja Hagerup
    30/01/2016 at 17:38

    Hej
    Hvor laver du bare super mange fine ting 😊 hvor køber du dit økologiske garn ?
    Mvh
    Tanja

    • Susanne
      01/02/2016 at 10:38

      Hej Tanja,
      Det økologiske bomuldsgarn får jeg dels fra Cewec og dels fra Onion, og på de enkelte opskrifter har jeg lagt links til garnforhandlernes forhandlerliste, så du skal bare klikke på det.
      Og tak for ros ;o)
      Bedste hilsner
      Ssanne

  9. Mariann Jensen
    28/02/2016 at 17:08

    Hej Susanne
    Kender du mønsteret popcorn?
    Jeg har set det et sted , men hvor ???
    Puder til f.eks. sommerhuset strikker med popcorn mønster,
    Som er små knuder.
    Jeg kan ikke finde opskrifter på det.
    Håber du har en eller flere?
    Med venlig hilsen
    Mariann

    • Susanne
      05/03/2016 at 09:18

      Hej Mariann,
      Jeg skal kigge efter ;o))
      Bedste hilsner
      Susanne

  10. Stella
    21/03/2016 at 18:24

    Hej Susanne
    Jeg er lige gået i gang med mit livs første karklud – den jordfarvede, du har på en af dine sider. Fedt mønster, og selv hos mig ser det fornuftigt ud 🙂
    mange hilsener
    Stella

  11. Annagrethe Povlsen
    30/03/2016 at 08:23

    Hej 😊
    Vil bare sige tak fordi jeg fandt din blog 🤗
    Lige min smag alt hvad jeg ser 👍☺️ måske lige bortset fra, at jeg eeeelsker Mallorca 🌴☀️
    Men de ting du viser er bare så lækre 😊😊
    Mange forårshilsner Annagrethe ☀️💐

    • Susanne
      30/03/2016 at 14:23

      Tak for din ros Annagrethe – det er dejligt ;o))
      Mallorca har jeg til gode, og det er jo også dejligt.
      De bedste hilsner
      Susanne

  12. laila madsen
    26/05/2016 at 09:21

    Kære Susanne
    Jeg er ikke så vant med blogge men faldt over din og jeg skal lige love for at jeg allerede er fan – sikke mange smukke ting du har delt med os 🙂 og tak for det 🙂
    Jeg har i mange år ledt efter en opskrift på en meget kort cardigan i tyndt strik men aldrig fundet den helt rigtige – men det er jo svært når det er en der kun er i mit hoved…:)
    Kærlig hilsen
    Laila

    • Susanne
      27/05/2016 at 07:29

      Kære Laila,
      Velkommen til min blog – måske kommer der en cardigan, du kan bruge på et eller andet tidspunkt.
      Bedste hilsner
      Susanne

  13. Elvi
    26/05/2016 at 15:57

    Hej Susanne.
    Jeg har ved et tilfælde fundet din side. Vil bare sige at jeg har taget et par opskrifter på karklude både hæklet og strikke Og et mønster til mit oldebarn.
    Så tusind tak :-). Jeg ser forbi en anden dag.
    Venlig hilsen Elvi

    • Susanne
      27/05/2016 at 07:28

      Selv tak Elvi – kom endelig forbi igen 😊

  14. 06/06/2016 at 09:24

    Hej Susanne. Har lige afsluttet den skønne body.
    Tror du har en fejl i montering….. Du skriver øverst ” skulder-og sidesømme sammen” men du afslutter også med at skrive “sy sidesømmene sammen” . En lille detalje er at du evt kan tilføje sy knapper i. 😊
    Montering: sy skulder- og sidesømmene sammen. Strik med p nr. 2½ ca. 45-47-49 m op i hvert bukseben, og strik 5 p rib (1 r, 1 vr), luk elastisk af i rib. Strik med p nr. 2½ 33-37-41 m op langs bagstykkets bund og buksebenskanterne til knapkant, og strik 7 p ret, idet der på 4. p strikkes 4 knaphuller således: 1 r, 2 r sm, slå om, 8-9-10 r, 2 r sm, slå om, 8-8-10 r, 2 r sm, slå om, 8-9-10 r, 2 r sm, slå om, 2 r. Strik yderligere 3 p ret, og luk knapkanten elastisk af. Sy højre knapstolpe fast på vrangen. Sy sidesømmene sammen. Pres evt. arbejdet forsigtigt fra vrangen.

    • Susanne
      06/06/2016 at 14:17

      Hej Bodil,
      Jamen, det har du da så evigt ret i – opskriften er hermed rettet, og det var jo heldigvis ikke graverende.
      Tak for din tilbagemelding.
      Bedste hilsner
      Susanne

  15. Annette
    23/10/2016 at 14:28

    Hej Susanne.

    Som ny begynder er jeg meget glad for min nye bog, Skønne klude.

    Jeg er jo straks gået i gang, men har et par spørgsmål. Hvorfor er så en stor andel af dine klude strikket med dobbelt garn? Og hvorfor skal man tage løst af den første maske?

    Mange hilsner
    Annette

    • Susanne
      23/10/2016 at 14:44

      Hej Annette,
      Tak, fordi du har købt min bog – og dejligt at høre, du er glad for den.
      Mht. klude i dobbelt garn (4 stk. + en serviet ud af 50 opskrifter): som jeg har skrevet, er noget af garnet meget tyndt, så derfor har jeg brugt dobbelt garn, hvilket giver et superblødt og sugende resultat. Og det siger naturligvis sig selv, at grydelapper bliver tykkest og bedst i dobbelt garn, hvis du også tager dem med.
      Mht. at tage første maske løs af (se side 21): det giver simpelthen en pænere kant, men hvis du ikke kan lide det, kan du bare strikke den i stedet.
      Jeg håber, det giver mening, og at du vil strikke rigtig mange.
      Bedste hilsner
      Susanne

  16. Linda
    20/11/2016 at 15:58

    Hej Susanne.
    Jeg har strikket ” babytrøje til lillesøster ” med hulmønster i det lækre Merinould til mit barnebarn.

    Den en er en stor succes – men barnebarnet er snart vokset ud af den, og min datter spørger , om jeg ikke kan strikke en større størrelse – Findes opskriften også i 18-24 mdr ? eller er det noget du kan hjælpe med ?

    Mange hilsner

    Linda

    • Susanne
      23/11/2016 at 09:46

      Hej Linda,
      Nej, jeg har ikke opskriften i større størrelser, men jeg vil foreslå, at du lægger 6-8 m til bagstykket og tilsvarende 3-4 til forstykkerne og strikker trøjen noget længere. Halsudskæringen kan du lade være på 25 m. Du bliver altså nødt til at finde regnemaskinen frem, for at få det hele til at gå op, for jeg har desværre ikke tid til at hjælpe dig mere, men jeg håber, det vil lykkes for dig og blive rigtig fint. Men måske skulle jeg overveje at strikke den op til lidt større børn også!
      God fornøjelse.
      Mange hilsner Susanne

  17. Ulla Dahl Nielsen
    15/01/2017 at 18:18

    Hej Susanne.

    Jeg har lige købt din bog ” Skønne klude” en SUPER fin bog. Jeg er nybegynder og synes at dine karklude er smukke 🙂 Men jeg ville gerne at de var lidt større, derfor vil jeg spørge om jeg “bare” kan lægge fx. 10 masker til uden at det har betydning for min fine klud.

    Jeg glæder mig til at blive så dygtig, at jeg kan prøve nogle af de andre mønstre af. Men tror jeg lige skal øve mig lidt mere :o))

    Glæder mig til at følge din blog.

    Hilsen Ulla D.

    • Susanne
      16/01/2017 at 09:03

      Hej Ulla,
      Tak for din kommentar – og bemærk lige, at jeg har skrevet nogle rettelser til bogen her. Helt så enkelt er det desværre ikke – det kommer jo meget an på, hvor mange masker, det enkelte mønster går over. Men for det første er de fleste af kludene faktisk ret store (tænk på, de også skal kunne vrides), og for det andet er du velkommen til at skrive hvilken klud, du vil begynde med – så skal jeg nok hjælpe dig med at gøre den større, hvis du ønsker det. Det er da et godt tilbud, ikke 🤓
      De bedste hilsner
      Susanne

  18. Ulla Dahl Nielsen
    18/01/2017 at 12:41

    Hej Susanne.
    Tak for dit svar. Jeg vil meget gerne have hjælp til at gøre mine klude lidt større.
    Jeg vil gerne strikke den koralfarvede karklud i skrå tern. Der står at jeg skal slå 56m op.Kan den gøres lidt større:-)

    Jeg synes, at de 3 matchende karklude er så fine og vil derfor gerne lave alle 3. Og som du skriver er de gode til begynderen, så det må være mig ;o))

    Tak for at du vil hjælpe med at tilpasse mønsteret. Jeg vil glæde mig til at komme i gang med disse flotte karklude.

    • Susanne
      18/01/2017 at 13:04

      Hej Ulla,
      De er nemme at forstørre, for alle 3 mønstre er delelige med 4 – dvs., at hvis du lægger 4 m til, bliver din klud knap 2 ½ cm bredere, og lægger du 8 m til, bliver den 4 ½ – 5 cm bredere osv.
      Bemærk dog lige, at der desværre har lusket sig en fejl i mønsterbeskrivelsen til den laksefarvede klud, se her.
      Du vender bare tilbage, hvis du er i tvivl.
      God fornøjelse.
      Susanne

      • Ulla Dahl Nielsen
        20/01/2017 at 18:52

        Hej Susanne.

        Tusinde tak for dit svar.

        Så vil jeg sætte weekenden af til et strikke projekt med karklude.

        God weekend

        Ulla

  19. Vivi Sørensen
    10/02/2017 at 10:22

    Hej Susanne
    Stødte lige på din blog, og læste indslagene omkring karklude. Jeg kunne se at der var mange spørgsmål omkring maskeantallet hvis man brugte andet garn end anbefalet af dig. Jeg har strikket/strikker karklude en masse, og vil nu også bruge en af dine opskrifter. Jeg bruger tyndere garn and anbefalet, og skal således have flere masker. Synes at det ville være en god idé hvis du skrev foroven i opskriften at “mønsteret er deleligt med ??”
    Mange hilsener
    Vivi Sørensen

    • Susanne
      10/02/2017 at 10:26

      Hej Vivi,
      Tak for dit gode input!
      Det vil jeg overveje af hensyn til alle jer garvede strikkere, men jeg er lidt bange for, om det vil forvirre de mange begyndere, der netop kaster sig over de små klude.
      De bedste hilsner
      Susanne

  20. Grete Kristensen
    14/02/2017 at 20:03

    Hej. Jeg har set dit livstykke på fb. Hvor er det sødt. Mit barnebarn er knap 2 år, men jeg kan vel prøve om jeg kan finde ud af at forstørre opskriften, eller tror du at jeg skal finde en anden opskrift tiL større børn?. Mvh. Grete Kristensen .

    • Susanne
      15/02/2017 at 08:38

      Hej Grete,
      Det kommer jo meget an på, hvor skrap en strikker du er. Men er du dreven, kan du godt lægge masker til, så den bliver længere og strikke flere pinde, så den bliver bredere (brug f.eks. en af barnebarnets trøjer som udgangspunkt). Men hører du til dem, der helst følger en opskrift slavisk, skal du nok finde en anden opskrift.
      Men da jeg har en del forespørgsler på opskrifter til lidt større børn, må jeg jo nok i gang med det 😊
      Bedste hilsner
      Susanne

  21. Ulla Dahl Nielsen
    28/02/2017 at 10:13

    Hej Susanne.
    Som nybegynder er jeg godt på vej med at strikke dine flotte karklude fra din nye bog “Skønne Klude” men jeg har et problem med opskriften på side 99, gennembrudte tern. I anden række sidder mine huller ikke i midten af firkanten, men ude i kanten. Jeg har trævlet op flere gange, men får samme resultat. Kan du hjælpe mig med at finde ud af hvad jeg gør galt 😉

    Jeg har endvidere oplevet når jeg strikker opskriften på side 97, Harlekin tern, at min kant ruller. Hvorfor sker det? Strikker jeg for stramt eller har det noget at gøre med at mit garn er tyndere end det du har brugt i opskriften.

    Til sidst vil jeg spørge, hvad tallene 8/4 betyder, det står på flere af de typer garn jeg har købt :-))
    De bedste hilsner
    Ulla

    • Susanne
      28/02/2017 at 18:01

      Hej Ulla,
      Jeg er på ferie og har ikke Skønne klude med, så sidetallet siger mig ikke så meget, men hvis du giver mig titlerne på de opskrifter, det drejer sig om, skal jeg forsøge at hjælpe dig.
      De bedste hilsner
      Susanne

  22. Ulla Dahl Nielsen
    28/02/2017 at 18:53

    Hej Susanne.
    Håber, at du har tid til at nyde din ferie, selvom vi skriver til dig 🙂

    Mit problem handler om karkluden Gennembrudte tern, hvor i anden række af huller, oplever at hullet sidder i den ene side og ikke i midten af firkanten. Har endnu ikke kunne finde ud af hvad jeg gør galt.

    Den anden opskrift handler om Harlekin tern, hvor min kant ruller. Jeg ved ikke hvorfor det sker da jeg følger opskriften. Handler det om at mit garn er tyndere eller strikker jeg for stramt :-))

    Men ellers synes jeg at det er en supergod bog og nogle fine karklude der kan produceres. Jeg er godt på vej.

    Fortsat god ferie

    Gode solhilsner
    Ulla

    • Susanne
      02/03/2017 at 17:24

      Hej Ulla,
      NU har jeg kigget opskriften på Strikket råhvid karklud med gennebrudte tern grundigt i gennem, og jeg kan ikke finde nogen fejl – heldigvis. MEN, jeg tænker, at du måske enten overser, at du skal strikke 4 ret i starten af retsidepinden og ikke 3 som hidtil, ELLER at du overser, at den vrangstrikkede tern kun er 3 m bred. Hm – jeg kan ikke komme det nærmere men håber, det giver lidt mening. Hvorfor din kant ruller på Strikket råhvid karklud i harlekintern kan ske, og det har næppe noget med garnets tykkelse eller strikkefastheden at gøre, for det er en smal retbort. Har du prøvet at presse kluden med et varmt strygejern? Så snart kluden er i brug, holder den i hvert fald op med at rulle.
      Jeg håber, du kan bruge svarene og fortsætter dit kludestrikkeprojekt. Ellers må du skrive igen.
      De bedste hilsner
      Susanne

  23. Lone Nielsen
    27/03/2017 at 14:23

    Hej Susanne

    Jeg har en forespørgsel ang de to bøger, som hedder Skønne klude 50 ting som du nemt kan strikke og hækle.

    Er det samme indhold i begge bøger – blot forskellige forsider?

    Jeg har nemlig lånt den med den lyserøde klud / håndklæde på forsiden og er i den forbindelse blevet vild med den. Men har set på nettet, at den anden er billigere.

    Håber du kan give mig en tilbagemelding 🙂

    På forhånd tak

    Med venlig hilsen

    Lone Nielsen

    • Susanne
      27/03/2017 at 14:50

      Hej Lone,
      Dejligt at høre.
      Der bør kun være en bog, der hedder Skønne Klude 50 ting du nemt osv….., så det er ganske givet den samme, men det er MEGET længe siden, den første (og anderledes) forside lå på fx Saxo. Hvis du oplyser, hvor du har set den, kan jeg undersøge det og vende tilbage.
      Bedste hilsner
      Susanne

      • 28/03/2017 at 12:20

        Hej Susanne

        Jeg har set bogen på Imusic.dk og har haft sendt dem en forespørgsel, om de skulle have den med den lyserøde klud / håndklæde. De oplyser, at den de har ikke har samme forside, men det dog sagtens kan være samme bog evt bare i et nyt oplag.

        Jeg kan se på det vedhæftet link fra Imusic.dk, at det er 1. Udgave og den er udgivet den 10/10-2016.
        ISBN:9788763847780 – det er det samme ISBN nr. i begge bøger og Forlaget er Rosinante.

        Jeg tager chancen og bestiller bogen, om ikke andet, så må jeg ønske mig den anden i fødselsdagsgave 🙂

        Da jeg ikke er den helt store strikker, er det dejligt med opskrifter, som man kan forstå.

        Med venlig hilsen

        Lone Nielsen

        • Susanne
          28/03/2017 at 13:50

          Hej Lone,
          Jeg kan se, at den forside Imusic.dk viser, er den oprindelige arbejdsforside, som aldrig blev brugt, men da både titel, forfatter og ISBN er korrekte, kan du roligt bestille bogen. Bemærk lige mine kommentarer her på bloggen
          Jeg ønsker dig rigtig god fornøjelse.
          Mange hilsner
          Susanne

  24. 28/03/2017 at 12:08

    Hej Susanne

    Jeg har en forespørgsel ang. de to bøger, som hedder Skænne Klude 50 ting som du nemt kan strikke og hækle.

    Er det de samme opskrifter i begge bøger – blot med forskellige forsider ?

    Jeg har nemlig lånt den med den lyserøde klud / håndklæde på forsiden og et i den forbindelse blevet vild med den. Jeg har set på nettet, at den anden er billigere.

    Håber du vil give mig en tilbagemelding 😊

    På forhånd tak

    Med venlig hilsen

    Lone Nielsen

  25. Ulla Dahl Nielsen
    29/03/2017 at 21:32

    Hej Susanne.
    Så sidder igen med mit strikketøj og slapper af 🙂
    Jeg har fået en opgave af min datter, som gerne vil have et hjemmestrikket sengetæppe. Det skal ikke være for tungt og med et fint mønster 🙂 Jeg har kigget på div. sider og har fundet et “baby tæppe” med perlestrik kant og et fint hulmønster, som jeg tænker kan gøres større, men hvilket garn skal jeg bruge. Opskriften lyder på Drops Karisma, men kunne du foreslå andre typer garn som egner sig til et projekt af den størrelse. Datteren er ikke helt vild med at det udelukkende er uldgarn men samtidig skal det ikke være polyacryl eller lignende. Og det må gerne være blødt at røre ved :-))
    Det er mange krav “damen” stiller, men samtidig et nyt og spændende projekt for mig.

    Håber, at du kan hjælpe mig med at finde frem til et garn der kan bruges.

    Venlig hilsen
    Ulla

    • Susanne
      30/03/2017 at 07:45

      Hej Ulla,
      Ja, hold da op – det var ikke så lidt med krav, men jeg har bestemt nogle gode råd til dig og din datter. Jeg ved ike, hvad det er for at babytæppe, du skriver om – jeg har i hvert fald ikke nogen i Karisma (som jeg heller aldrig ville vælge til det formål), men jeg har et i Drops Paris, som er ren Oeko-Tex certificeret bomuld.
      Her er mine tip:
      1. Husk for det første, at det er et kæmpe arbejde at strikke et sengetæppe, og at det er en ting, som man dagligt rumsterer rundt med, og som skal kunne tåle at blive vasket mange gange. I skal altså vælge en god kvalitet garn.
      2. Da sengetæppet skal kunne vaskes jævnligt, vil jeg til enhver tid vælge bomuld – gerne økologisk f.eks. Cotton Wood fra Cewec. Det er et blødt og lækkert bomuldsgarn, som fås i mange skønne farver. Men Drops Paris eller et blandingsgarn af bomuld/akryl, så tæppet ikke bliver så tungt) er også gode bud.
      3. Jeg ville strikke tæppet i mindre felter, da det er tungt og hårdt for skuldre og arme at sidde med et strikketøj, der er meget mere end 120 cm bredt. Felterne kan sys eller hækles sammen til sidst.
      Jeg håber, I kan bruge dette til noget – men du er velkommen til at skrive igen. Også for at fortælle mig, hvad du finder frem til 😊
      De bedste hilsner
      Susanne

  26. Ulla Dahl Nielsen
    30/03/2017 at 18:59

    Hej Susanne.
    Tusinde tak for dine råd.
    Det gjorde beslutningen lettere for både mig og datteren.

    Vi har fundet et garn Drops Cotten Merino i 4 blå farver + natur farve, så var hun tilfreds. Jeg har fundet et mønster fra Familiejournalen 11. febuar2011 “Tæppe i kvadrater” som hun har godkendt, så nu skal jeg bare have købt garnet og komme i gang 🙂

    Bebas Baby tæppet må vente til der engang kommer småfolk i familien 🙂

    Venlig hilsen
    Ulla

  27. Henriette
    04/04/2017 at 19:01

    Hej Susanne
    Jeg er ved at strikke den super søde Livstykke. Men jeg er løbet ind i et problem som jeg håber du kan hjælpe med 😊
    Jeg er ved at strikke højre stykke, men kan ikke rigtig finde ud af hvor lang ryggen skal være.
    Skal jeg slår nye masker op ved halsen og når jeg skal lave det lille ærme? 🙃. Det var så nemt at strikke venstre side
    Hilsen
    Henriette

    • Susanne
      05/04/2017 at 16:37

      Hej Henriette,
      Højre ryg/bagstykke skal måle nøjagtig det samme som i venstre side – den eneste forskel på venstre og højre side er (bortset fra at de er spejlvendte) knaphullerne på forstykket. Jeg har tilføjet en lille detalje i opskriften, som måske gør det mere forståeligt, men heldigvis ved jeg, at livstykket er strikket af rigtig mange, så helt uforståeligt bør det ikke være. Jeg håber, det hjælper, og ellers er du velkommen til at skrive igen 😊
      Bedste hilsner
      Susanne

  28. Ulla Dahl Nielsen
    01/05/2017 at 21:00

    Hej Susanne.
    Så er det tid til at datteren og jeg skal i gang med ” projekt sengetæppe” 🙂 Garnet er bestilt og der er lavet udregninger på hvor mange kvadrater vi skal bruge. MEN datteren kan ikke lide kvadraten med snoninger 🙁 Så jeg har fundet et mønster på en stjerne som kan bruges.
    Kan du hjælpe mig med at gøre mønsteret større. Stjernen strikkes med 19 m og 29 p. Der er ikke medregne en kant. Jeg har brug for at kvadraten bliver 16,5 cm, så den passer med de andre kvadrater 🙂 Hvad gør man ikke for sine børn :o)
    Håber, at du kan hjælpe mig, så vi kan komme i gang og trylle med garnet.
    Det kan jo også være at du har et mønster som kunne bruges, alt er kærkommen i vores projekt 🙂

    De bedste hilsner
    Ulla D.

    • Susanne
      02/05/2017 at 07:59

      Kære Ulla,
      Nu er det her jo primært en (gratis) blog, som handler om mine egne modeller og ikke en gratis rådgivningscentral for alle mulige andre opskrifter, selv om jeg synes, jeg har været meget imødekommende. Jeg aner intet om din opskrift (jeg husker ikke, hvor du fandt den) eller hvor store dine firkanter er i maskeantal, men jeg vil da foreslå, at du bare placerer stjernen midt på en firkant af samme størrelse som de øvrige.
      De bedste hilsner
      Susanne

  29. Karen Bertelsen
    11/05/2017 at 10:17

    Kære Susanne
    Vil blot rose dig for dine fine opskrifter og det næste jeg går i gang med bliver smækbukserne til mit barnebarn. Min garnforhandler i Glostrup har Cewec og det var via hendes hjemmeside, jeg fandt din blog.
    Venlig hilsen Karen

    • Susanne
      11/05/2017 at 17:11

      Tak Karen – det er så dejligt, når nogen af jer søde læsere gider skrive bare for at rose.
      God fornøjelse med bukserne.
      Bedste hilsner
      Susanne

  30. Helle
    22/07/2017 at 17:53

    Hej Susanne
    Et par veninder har foræret mig din bog “Skønne klude – 50 ting du nemt kan strikke og hækle til dit hjem” – bogen er skøn og inspirerende 😃
    På bogens forside holder du et rosafarvet strikketøj op, men jeg syntes ikke at jeg kan finde opskriften inde i bogen ? Er det bare mig, som har overset opskriften, eller er den der et sted ?
    Venlig hilsen – Helle

    • Susanne
      24/07/2017 at 08:13

      Hej Helle,
      Dejligt, at du er glad for bogen og føler dig inspireret – det er jo skønt at høre.
      Det strikketøj, jeg står med er kluden på side 78-79 – “Strikket klud i dråbemønster”. Som jeg har skrevet til andre, der har spurgt om et samme, kan man jo strikke den 10 cm længere – og vupti er der et gæstehåndklæde, men det kræver et nøgle garn mere.
      Bedste hilsner
      Susanne

  31. Majbritt Skov Christensen
    17/08/2017 at 17:24

    Kæreste Susanne

    Tusinde tak for alt det du deler. Det er helt fantastisk.
    Jeg må være ærlig over for dig….. Jeg har stjålet med arme og ben….. For sikka da mange lækre ting du har lavet.

    Tak for dig og fordi du stod”i vejen” da jeg surfede på nettet.
    Knus fra Majbritt

    • Susanne
      18/08/2017 at 11:03

      Kære Majbritt,
      Tak for al din ros – og det er jo lidt svært at stjæle, når jeg forærer opskrifterne gratis væk – medmindre du selvfølgelig sælger tingene.
      Bedste hilsner
      Susanne

  32. Susanne
    11/09/2017 at 20:03

    Hej Susanne.
    Super søde ting du har lavet til babyer.
    Jeg vil gerne købe garn fra Onion, men har svært ved at finde det, fordi Onion vil have at man køber hele pakken, Garn og opskrift.
    Ved du hvor man kan købe det? Jeg bor tæt på Lyngby og København.
    Glæder mig til nye ting på din blog.
    Mange hilsner Susanne

    • Susanne
      12/09/2017 at 07:57

      Hej Susanne,
      Tak for ros – elsker det!
      Mht forhandlere, så har jeg intet med det at gøre, men du kan se en forhandlerliste på Onions hjemmeside: http://www.onion.dk/onion-forhandleroversigt.aspx
      Jeg linker altid til formaernes hjemmeside, hvor man kan finde forhandlerliste eller maile/ringe til firmaet og få oplyst den nærmeste. Når det drejer sig om et specifikt garn, ville jeg nok ringe til dem og høre, hvem der har garnet. God garnjagt!
      De bedste hilsner Susanne

  33. Dorthe Sole
    21/02/2018 at 08:34

    Hej Susanne
    Jeg stødte tilfældig på din blog i min søgning på baby trøjer.
    Hvor er det lækre ting du laver. Helt igennem fantastiske farve og modeller her er.
    Jeg glæder mig til at følge dig og lave nogle af dine opskrifter, især baby/ børne tingene er jeg faldet for.

    • Susanne
      21/02/2018 at 15:41

      Hej Dorthe,
      Herligt – tak for “brændstof” til nye opskrifter.
      Bh Susanne

  34. Anne Ulrich
    25/03/2018 at 14:20

    Hej Susanne
    Jeg har nu strikket adskillige af dine opskrifter til store glæde for modtagere og for mig selv mens jeg laver modellerne. Dejlige opskrifter du laver.
    Som ekstra bonus sidder jeg, mens jeg strikker, og tænker tilbage på vores hyggelige gårdlaugs møder i din lejlighed, der blev snakket om meget forskelligt på de møder.

    • Susanne
      14/04/2018 at 09:23

      Hej Anne,
      Hvor skønt at høre. Og ja, der blev snakket om mangt og meget.
      Strik endelig videre, der er hele tiden nyt på på vej, men jeg er lige kommet hjem fra 3 uger i Sydafrika, så imens har det jo ligget lidt stille.
      Bedste hilsner
      Susanne

  35. Johanne
    16/03/2019 at 08:09

    Godmorgen!
    Jeg har lige købt din bog “Skønne Klude” og jeg har bare lært så meget!

    Meen, nu er jeg i gang med opskriften “strikket ferskenrosa håndklæde med hulmønster” og jeg kan simpelt ikke få forholdet mellem mønster pind 10 og 12 til at stemme. Så vidt jeg kan se skal pind 12 bruge flere masker end pind 10 efterlader.

    Jeg håber du kan hjælpe mig med en lille opklaring 🙂

    Hilsen Johanne

    • Susanne
      16/03/2019 at 08:55

      Kære Johanne,
      Pudsigt at du har fået fat på et eksemplar fra 1. oplag, hvor der desværre har sneget sig et par fejl ind. De er rettet i de næste oplag, men jeg har lagt rettelserne på bloggen her Skønne klude
      Jeg håber, det falder på plads nu.
      De bedste hilsner
      Susanne

      • Johanne
        17/03/2019 at 14:05

        Hej igen!

        Det kan godt være at jeg har stirret mig lidt strikke blind 😉 Men jeg kan stadig ikke få forholdet mellem antal masker på pind 10 og 12 stemme, så vidt jeg kan regne ud giver pind 10, 81 masker af sig, mens pind 12 skal bruge 84 masker. 🙂

        Jeg håber du endnu engang kan hjælpe!
        Hilsen Johanne

        • Susanne
          17/03/2019 at 18:29

          Hej Johanne,
          Jeg kan desværre ikke hjælpe dig før om et par uger, når jeg er hjemme fra Madeira igen, da jeg ikke lige har bogen med.
          Vil du være sød at skrive til mig igen omkring 1. april, så finder vi ud af det?
          Dbh Susanne

          • Johanne
            02/04/2019 at 08:00

            Hej igen, jeg håber du havde en skøn ferie!
            Du må stadig meget gerne tjekke opskriften når du får tid 🙂

            Hilsen Johanne

          • Susanne
            03/04/2019 at 08:13

            Hej Johanne,
            Oh ve – Oh gru – der ER faktisk endnu en fejl, nemlig i 12.p. Rettelsen står nu ved de andre rettelser under Skønne klude – køb den nu. Det er godt nok sært, for der er vildt mange, der har strikket håndklædet, men ingen har før gjort opmærksom på, at der er et “slå om, 2 r dr sm” for meget i slutningen af 12.pind. Og man kan jo heldigvis sige, at når først, man er nået så langt, så giver mønsteret sig selv, ligesom det ses tydeligt på fotoet. Men derfor er det møgirriterende alligevel. Til gengæld kan du glæde dig til, at min nye bog HJEMMESTRIK udkommer i næste uge torsdag d.11. april – og forhåbentlig så fejlfri, det nu kan være, når mennesker er indblandet.
            Dbh Susanne

  36. Mette Krebs
    16/08/2019 at 14:00

    Kære Susanne

    Kan det passe, du engang havde en opskrift i Femina?
    En sweater med v udskæring.
    Strikket i bomuldsgarn.
    Vist en blanding.
    Vil så gerne have den. Mange hilsner Mette

    • Susanne
      05/09/2019 at 08:54

      Undskyld Mette,
      Jeg havde jo helt glemt dig. Jeg var håndarbejdsredaktør i 20-25 år på Femina, før jeg blev madredaktør, så jeg har haft tusindvis af strikkeopskrifter gennem hovedet og hænderne, bla. masser i bomuld og med V-udskæring. Så du forstår nok, at jeg ikke har en jordisk chance for at hjælpe – og desuden har jeg ikke adgang til opskrifterne. Du kan prøve at henvende dig til Femina, hvis du kan indkredse, hvilket år og måned den har været i – ellers er der ingen mulighed, da opskrifterne ikke er digitaliserede.
      Du må hellere finde noget andet at strikke 😊
      Dbh Susanne

  37. Rikke Baltzar
    09/03/2020 at 08:57

    Hej Susanne. Jeg er ved at strikke dine “Bermudashorts til baby” (model nr. 5) str. 18 mdr., som jeg strikker for Mødrehjælpen. Kan du hjælpe med at forklare, hvad der skal ske når det stribede stykke fortil måler 17 cm, og der tages ud til skridtkile på RETSIDEN. Der står:
    1. p: 2 r, tag 1 r ud, r til de sidste 2 m, tag 1 r ud, 2 r.
    2. p: 3 r, tag 1 r ud, r til de sidste 3 m, tag 1 r ud, 3 r.
    osv.
    Mit spørgsmål er: er det kun på RETSIDEN, der tages ud, så der skal strikkes en vrangpind mellem hver retpind?
    Ser frem til at høre fra dig, så jeg kan komme videre med arbejdet 🙂
    Venlig hilsen Rikke

    • Susanne
      16/03/2020 at 17:20

      Hej Rikke,
      Undskyld, du har måttet vente, og jeg er ikke helt klar over, hvilken opskrift, der er tale om, men JA der tages (formodentlig) kun ud på retsiden. Du kan lige finde opskriften den under Strik til Baby her på bloggen, og skrive til mig igen, så jeg er sikker på at svare dig korrekt. Alle de opskrifter Mødrehjælpen har fået lov til at bruge, ligger her.
      Dbh Susanne

  38. Ulla
    21/04/2021 at 06:44

    Godmorgen. Skriv pænt, skriver du. Men jeg vil dog lige skrive, at din side er da tarvelig (på den mest fantastiske måde). Jeg fandt dig, da jeg søgte nemme baby futter og fandt umådelig mange dejlige sager til to-do-listen🤔😊 og den er i forvejen lang 🤣 mangler tid og det er du nu med til at forstærke. 1000.tak for dine skønne gratis opskrifter Kh Ulla

    • Susanne
      21/04/2021 at 07:47

      Godmorgen Ulla,
      Og tak for din herlige morgenhilsen. Jeg kan trøste dig med, at de fleste af mine opskrifter er supernemme at gå til, så stress-faktoren er lav på den front 😇😂
      De allerbedste hilsner
      Susanne

  39. Ann - Charlott Schmidt
    28/11/2022 at 17:54

    Hej Susanne!
    Jeg så din fine vest forleden på Gisselfeldt Slot. Den er SÅ fin, og jeg vil SÅ gerne strikke den, men kan ikke finde camel+merino i den ønskede farve. Kan du anbefale en anden garntype, jeg kan bruge?
    🙏🤞
    Venlig hilsen,
    Ann – Charlott

    • Susanne
      29/11/2022 at 08:59

      Hej Ann-Charlott,
      Det er altid et problem, når modellerne er flere år gamle, for så risikerer vi, at en farve eller en hel kvalitet udgår. Fra Onion kan du bruge enten Mohair+Wool+Nettles eller Mohair+Wool, og du kan højst sandsynligt også bruge Soft Organic Wool+Nettles (jeg har ikke prøvet). Ellers må du tale med din garnforhandler om alternativer.
      God jagt.
      Dbh Susanne

      • Ann-Charlott Schmidt
        29/11/2022 at 12:34

        1000 tak for hjælpen Susanne. Jeg kan næsten ikke vente med at komme igang 😁
        Venlig hilsen Ann – Charlott

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.