Strik den ultimative hyggevintertrøje

De lange striktrøjer er toptrendy, og det kan man jo godt forstå, for dels er de flotte, og dels varmer de godt ned om enden. Den lange oversize trøje er strikket i et nyt superlækkert garn, som er pustet op, så det er endnu mere fluffy og let og meget lækkert at strikke med. Strikkeopskriften er i 3 størrelser. Find forhandler hos Garnstudio.

Vamset jakke med lommer
Str. S-M-L

IMG_2086x

Det skal du bruge: 9-10-11 ngl (450-500-550 g) Drops Cloud eller 10- 11-12 ngl. (500-550-600 g Drops Air (da Drops Cloud desværre er udgået, siden opskriften blev lagt på bloggen, kan du alternativt bruge 2 tråde Drops Air) , p nr. 7 og 9 samt hjælpep.

Mål:
Overvidde: 122-126-130 cm.
Hel længde: ca. 79-81-83 cm.
Ærmelængde: 35-36-37 cm.

Strikkefasthed: 10 m & 14 p = 10 cm. Strikkefastheden skal passe for at få det rigtige resultat, så måske skal du bruge tyndere eller tykkere pinde.

VIGTIGT!
Strikker du med Cloud, strikkes der med 1 tråd, strikker du med Air, strikkes med 2 tråde.

Bagstykket: slå 61-63-65 m op på p nr. 9, og strik 3 p rib (1 vr, 1 r), idet første p er en vrangp. Fortsæt i glat. Når hele bagstykket måler 76-78-80 cm, lukkes af til skulder i hver side for 7-7-7 m 1 gang, 7-7-8 m 1 gang og 8-8-8 m 1 gang. Sæt de resterende 17-19-19 m på en hjælpep til hals.

Lommer: slå 15 m op på p nr. 9, og strik 13 cm glat. Sæt m på en hjælpep, og strik en lomme til.

Venstre forstykke: slå 34-35-36 m løst op (slå evt. op om 2 pinde) på p nr. 9, og strik 3 p rib som på bagstykket. Fortsæt i glat, MEN de yderste 4 m mod forkanten strikkes i rib (retsiden: 1 r, 1 vr, 1 r, 1 vr, glat p ud) til forstykket måler 29-30-31 cm.
Strik lommekant således (retsiden): 10-10-11 m, strik rib (1 vr, 1 r) over de næste 15 m, glat p ud. Strik i alt 3 p rib til lommekant, og luk af for de 15 m. Strik på næste p en lomme ind over de aflukkede m.
Fortsæt lige op, til hele forstykket måler 68-70-72 cm. Nu sættes de sidste 7-8-8 m mod forkanten på en hjælpep. Sæt yderligere 2 m over på hjælpep efter 2 p, og tag derefter 1 m ind på hver 2. p til der er 22-23-23 m igen. Fortsæt lige op, til forstykket i siden måler 76-78-80 cm. Luk af til skulder som på bagstykket.

Højre forstykke: strikkes som venstre men modsat.

Ærmer: slå 19-21-23 m løst op (slå evt. op om 2 pinde) på p nr. 7, og strik 9 p rib (1 vr, 1 r), idet første p er en vr-p. Skift til p nr. 9, og fortsæt i glat, idet der på 1. p tages jævnt ud til 23-25-25 m. Tag derefter 1 m ud i hver side på hver 4. p 8-8-9 gange ( = 39-41-43 m). Strik lige op til hele ærmet måler 35-36-37 cm.

Montering: sy skuldersømmene sammen, og strik med p nr. 7 ca. 63-65-67 m op rundt i halsen (m på hjælpep iberegnet), og strik 4 p rib (1 r, 1 vr). Luk elastisk af i rib. Sy lommerne til på vrangen. Sy ærmerne glat i, så ærmevidden hverken strækkes eller klemmes sammen. Sy ærme- og sidesømmene sammen på en gang. Hæft alle ender, og flyt ind i jakken.

 

  25 comments for “Strik den ultimative hyggevintertrøje

  1. 05/01/2015 at 21:39

    Ton modèle est superbe. Il est d’une simplicité très élégante. Et avec la drop air j’imagine sa chaleur ! Ton modèle me tente bien. Ton blog est une belle découverte en ce début d’année. Alors très belle année !

    • Susanne
      06/01/2015 at 15:04

      Merci beaucoup Petitesittelle et tres belle année pour toi aussi!

  2. Simone McGee
    09/01/2015 at 08:52

    Can you please send this in English. Many Thanks
    Simone McGee

    • Susanne
      11/09/2015 at 09:10

      Dear Simone,
      Unfortunately I have no capacity to translate knitting patterns for you, but I’ve created a glossary that can help you.
      Remember that everything on this blog, you get absolutely free!
      Best regards Susanne

  3. Zula
    27/04/2015 at 14:50

    I really like this pattern, too bad there isn’t a translation button on the site.

    • Susanne
      28/04/2015 at 07:06

      I am working on some kind of translation help – special knittingwords etc. Otherwise you have to try with Google translate ;o))
      Best regards
      Susanne

      • Susanne
        11/09/2015 at 09:08

        Dear Zula,
        Unfortunately I have no capacity to translate knitting patterns for you, but I’ve created a glossary that can help you.
        Remember that everything on this blog, you get absolutely free!
        Best regards Susanne

  4. Dorthe
    17/01/2016 at 16:48

    Hej Susanne. Lækker trøje. Kan den måske strikkes i DROPS BrushedAlpacaSilk i stedet for?
    Har nemlig fået 11 ngl i skoven til overs og tror den ville være super deri. Mvh Dorthe Jakobsen

    • Susanne
      17/01/2016 at 16:52

      Hej Dorthe,
      Nej, det kan den desværre ikke. Denne er strikket i et ganske tykt garn, der har en strikkefasthed på 10 m = 10 cm, og Brushed Alpaca har 17 m = 10 cm og er altså meget tyndere.
      Bedste hilsner
      Susanne

  5. 12/04/2016 at 14:20

    Hej Susanne,

    Du skal også korrigere for garnmængden, da en str m bruger 10 nlg.

    • Susanne
      12/04/2016 at 14:32

      Hej Erna,
      Der står jo også 10 ngl til str. M, og din anden kommentar mht. lommerne forstår jeg simpelthen ikke. Vil du forklare?
      Hilsen Susanne

  6. 12/04/2016 at 14:55

    Iflg den opskrift som nåblev sendt sammen med garnet, der er bestilt som kit hos en forhandler, er mængden kun angiver til 9 nlg. Til en str m. De har dog efterflg. Rettet det på deres side 😏, så de må have haft en gl. Opskrift. Så desværre er der for lidt garn, og de har ikke mere, og mere i den indfarvning 😁.

    Med hensyn til lommen så står der at når arbejdet måler, 29-20-31 cm så laves lomme kanten. Der skal sikkert stå 30 cm ved en str M og ikke 20 eller er det mig som er fejl på den.

    • Susanne
      12/04/2016 at 15:00

      Nååååh, det er det, du mener. Ja selvfølgelig skal der stå 30 cm. Beklager. Mht. garnmængden, så brugte jeg kun 9 ngl til str M, men siden har vi fundet ud af, at det var bedst med 10 ngl, hvis nogen strikkede lidt løsere. Det er da irriterende, men du kan jo evt. strikke lommeposerne i en anden indfarvning, hvis de afviger meget. Hvilket ikke altid er tilfældet.
      Mange hilsner
      Susanne

      • 12/04/2016 at 15:09

        Ja, det kunne jeg have gjort, men det to knap 10 timer, så var ærmer og op til ærmegabet strikket, så er det lidt sent at se at der mangler garn….og det er ikke fordi jeg strikker løs, for det er da umuligt ☺️, med de pinde

        • Susanne
          14/04/2016 at 07:46

          Kære Erna,
          jeg håber, du alligevel har fået en fed trøje ud af det – heldigvis er garnet jo lidt meleret og rustikt i det.
          bedste hilsner
          Susanne

  7. Connie Kruckow
    11/12/2016 at 12:51

    Hej Susanne
    Er i fuld sving med denne trøje.
    Har gang i mit første ærme men kan ikke få regnestykket til at gå op ved udtagningerne..
    Skal jeg tage ud 9 gange eller skal jeg ende med 53 m i str. large ?

    Mange strikkehilsener
    Connie

    • Susanne
      11/12/2016 at 16:40

      Hej Connie,
      Ja, det har du da ret i. Sjovt, for den er strikket af en del – MEN det er en slåfejl, der skal stå 43 m, hvilket der gør nu. Ærmegabet sidder jo ret lavt på armen, så derfor er ærmet smalt. Ønsker du et bredere ærme, lægger du bare 2, 4 eller 6 til hele vejen – men skal så beregne mere garn.
      God strikkelyst og bedste hilsner
      Susanne

      • Connie Kruckow
        11/12/2016 at 16:56

        Tak for hurtigt svar…så gløder pindene igen.
        Hilsen Connie

        • Susanne
          11/12/2016 at 17:30

          Godt at høre – bare gi’ den gas. Trøjen er skøn, men desværre er jeg kommet til at give den væk til en niece ;o))

  8. Judith henriksen
    26/09/2018 at 09:56

    Hej.
    Garnet der er brugt, er desværre udgået. Det er ikke lykkedes mig at finde et alternativ , måske du har en ide om hvad der kan bruges istedet for.
    Mvh. Judith.

    • Susanne
      26/09/2018 at 10:56

      Hej Judith,
      Øv hvor ærgerligt – og også vildt ærgerligt, at Garnstudio, som havde garnet ikke giver besked. Det nærmeste, jeg umiddelbart kan komme et alternativ, er Snefnug fra CaMaRose, men det er lidt tyndere (12 m = 10 cm).
      Det er/var et ultralet fluffy garn, så det er ike direkte erstatteligt med andre tungere garner.
      Hvis du kan have lidt tålmodighed, undersøger jeg det.
      Bh Susanne

    • Susanne
      26/09/2018 at 13:58

      Hej igen Judith,
      Jeg har netop fået besked fra Garnstudio, at Drops Cloud kan erstattes af 2 tråde Drops Air. Se forhandlere her. Jeg har ikke afprøvet det, men da det er samme type garn, tænker jeg, det går.
      Bedste hilsner
      Susanne

      • Susanne
        27/09/2018 at 15:14

        Og jeg har nu skrevet i opskriften, hvor meget Drops Air, der skal bruges.
        Mvh Susanne

  9. Anne Petersen
    18/11/2018 at 21:51

    Hej. Kan man bruge chunky alpaka fra garnudsalget, det har de på bud i 500 grams nøgler🤔🤔

    • Susanne
      19/11/2018 at 08:58

      Hej Anne (som jeg kan se, du hedder),
      Det har jeg faktisk ingen anelse om. Du må sammenligne strikkefasthed og løbelængde for at finde ud af det. Den strikkes jo på pinde 9, og det ved jeg ikke, om Garnudsalgs garn kan bære.
      Bh Susanne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.