Strik julens mindste og sødeste sokker

Brug julesokkerne til pynt på juletræet, på en troldegren, på pakken – på hvad som helst. Sokkerne her er strikket i tyndt garn og er ca. 5 cm høje, men du kan stort set bruge alle garnrester, når bare pindetykkelsen passer, så det er bare om at finde restekurven frem. Sokkerne strikkes frem og tilbage og sys sammen, og har du strikket dem igennem en gang, sidder det i fingrene.

Strikkede mini-julesokker
Det skal du bruge: 1 ngl Drops Fabel fra Garnstudio og pinde nr. 3.
IMG_7724x

IMG_7739

Strikkefasthed: 26 m & 34 p = 10 cm. Strikkefastheden skal passe til det garn, du vælger. Vælger du et tykkere garn, bliver sokkerne større, og vælger du et tyndere, bliver de – surprise – mindre!

Slå 20 m op på p nr. 2 ½, og strik 3 p rib (1 r, 1 vr). Skift til p nr. 3, og strik resten af sokken i glat.
Når der er strikket 9 p, strikkes hæl over de sidste 10 m således: Strik 1 m mindre i slutningen af hver hæl-p således:
Strik til sidste m, vend, slå om, og strik 8 m, vend, slå om, og strik 7 m, vend, slå om, strik 6 m, vend, slå om, strik 5 m, vend, slå om, strik 4 m. Nu strikkes 1 m mere med i slutningen af hver p, idet m og omslaget strikkes sammen, for at undgå huller.
Når alle m igen er strikket, strikkes 8 p over alle 20 m.
Nu strikkes således: * 1r, 2 r dr sm, 4 r, 2 r sm, 1 r *, gentag fra * til *.
Strik vr tilbage, og tag på næste p ind således: * 1 r, 2 r dr sm, 2 r, 2 r sm, 1 r* , gentag fra * til *.
Strik vr tilbage.
Strik næste p således: * 1 r, 2. r dr sm, 2 r sm, 1 r*, gentag fra * til *. Strik vr tilbage, bryd garnet, og træk det igennem de resterende m.

Montering: Sy sokken sammen i yderste led, og pres den forsigtigt. Sy evt. en snor eller et silkebånd i til ophæng.

 

  1 comment for “Strik julens mindste og sødeste sokker

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.