Strik et rustikt halsrør i tweed

Jeg er glad for halsrør for tiden, selv om de endnu ikke varmer min hals – men det kommer. Jeg har altid haft en svaghed for tweed, så da Garnhimlen  gjorde mig opmærksom på Fishermen’s Wool, kastede jeg mig glad over det her halsrør med fede snoninger. Snoningerne beskrives i strikkeopskriften.

Halsrør i tweed og snoningsmønster

Det skal du bruge:  1 ngl (170 g) Fishermen’s Wool fra Garnhimlen og en 60-80 cm lang rundpind nr. 5 og 2 snoningshjælpepinde.

Mål:
Omkreds: ca. 84 cm udstrakt.
Højde: ca. 26 cm.

Strikkefasthed i glat: 17 m & 24 p = 10 cm (bemærk, at ribmønsteret trækker meget sammen). Strikkefastheden skal passe for at få det rigtige resultat, så måske skal du bruge tyndere eller tykkere pinde.

Slå 144 m op, og strik rib og mønster således:
1.-12. omgang: * 1 r, 2 vr, 1 r *, gentag fra * til * omgangen rund.
3.omgang: * 1 r, 2 vr, sæt de 2 næste r-m på hjælpep nr. 1, sæt de 2 næste vr-m på hjælpep nr. 2, strik de 2 næste r-m, strik 2 vr-m over m på hjælpep nr. 2, og strik 2 r-m over m på hjælpep nr. 1, 2 vr, 1 r *, gentag fra * til * omgangen rundt.
Gentag 2.-13. p, til du i alt har 4 omgange snoninger. Afslut med 12 p rib, og luk elastisk af i rib, som m viser.
Hæft enderne, træk røret på, og hold varmen.

 

 

 

 

  2 comments for “Strik et rustikt halsrør i tweed

  1. Birgitte
    09/11/2018 at 08:35

    Kære Susanne .

    Dejligt at kunne skrive til dig- for at takke dig for alle de geniale opskrifter du i tidens løb har designet.
    Jeg begyndte at strikke da jeg var 5 år, og har strikket siden.
    Så løb jeg på strikkebogen fra dig i 1984. Og har brugt den siden. Det en slags bibel for mig. Tak for dig. Og god vind frem over.
    Kh fra birgitte.

    • Susanne
      09/11/2018 at 09:00

      ALTSÅ! At få sådan en dejlig tilkendegivelse på en gennemført grå novemberdag!!! Tak Birgitte – you made my day. Det er netop den slags hilsner, der gør dette non profit arbejde med bloggen til en fest.
      Hav den skønneste weekend.
      Masser af varme tanker og hilsner
      Susanne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.