Strik en supernem babykyse

Her er den lille nemme barselsgave, som du kan strikke på en aften eller 2. Det lækre Organic Wool + Nettles består af økologisk uld og nældefibre, der giver en smuk og lidt silkeagtig glans, men strikker du til et forårs/sommerbarn, kan du alternativt bruge det bløde bomuldsgarn Organic Cotton. Begge garner er fra Onion

img_5174_huer

Supernem strikket babykyse
Str. 0/3 mdr.

Det skal du bruge: 1 ngl. Onion Organic Wool + Nettles No. 3 og rundpind eller pinde nr. 3.

Mål:
Bredde: 14 cm.
Højde: 15 cm.

Strikkefasthed: 24 m = 10 cm. Strikkefastheden skal passe for at få det rigtige resultat, så måske skal du bruge tyndere eller tykkere pinde.

Strikketip 1: tag første m løs af på alle p hele arbejdet igennem.

Strikketip 2:  tag 1 r ud = saml lænken op før næste m, og strik den drejet ret.

Huen strikkes frem og tilbage i ret på alle p.

Slå 142 m op, og strik 3 p ret. Luk af for 45 m i begyndelsen af de næste 2 p (= bindebånd). Der er nu 52 m på p. Tag på næste p ud således: 12 r, *tag 1 r ud, 2 r* , gentag fra * til * i alt 14 gange, tag 1 r ud, r p ud  (= 67 m på p).

Fortsæt lige op i ret, til hele huen måler 15 cm. Luk elastisk af, og sy topsømmen sammen med maskesting – eller sy de uaflukkede m sammen med maskesting (kræver lidt øvelse).

  11 comments for “Strik en supernem babykyse

  1. Le
    07/01/2017 at 19:20

    Hej Susanne
    Forstår ikke helt “gentag fra * til *, da der ikke står * tidl. i opskrift? Måske har jeg overset noget? 🙂

    • Susanne
      07/01/2017 at 21:48

      Næh, det har du ikke, og jeg kan se, stjernerne står i mit originalmanuskript, så systemet må have spist dem undervejs. Nu skulle det være på plads.
      Fortsat god weekend og bedste hilsner
      Susanne

  2. Le
    11/01/2017 at 17:36

    Tak for hjælpen 🙂

  3. Margit
    22/03/2017 at 21:10

    Hvor kan jeg køber garnet?

    • Susanne
      23/03/2017 at 09:18

      Kære Margit,
      Tak for din høflige forespørgsel. I alle mine opskrifter, står der, hvor garnet er fra, og navnet er samtidig et link, som du kan klikke på – og vupti – kommer du videre til firmaet og deres forhandlerliste.
      Med venlig hilsen
      Susanne

  4. Suzanne Holck Due
    03/10/2017 at 13:44

    Tak for opskrift! ❤️
    Hvordan gør jeg med bindebåndet?

    • Susanne
      03/10/2017 at 16:10

      Hej Suzanne,
      Jeg forstår ikke helt, hvad du mener. Jeg synes, jeg har skrevet det ret tydeligt: Slå 142 m op, og strik 3 p ret. Luk af for 45 m i begyndelsen af de næste 2 p (= bindebånd).
      Skriv igen, hvis du stadig ikke får styr på det.
      Bh Susanne

  5. Ida
    05/03/2019 at 07:24

    Den er så fin den her kyse og elsker det simple. Har du et forslag til hvor meget jeg skal øge med hvis jeg vil lave til 6-9 mdr? Kærlige hilsener Ida

    • Susanne
      13/03/2019 at 17:55

      Kære Ida (som jeg se, du hedder, selv om du ikke præsenterer dig),
      Læs lige her: Der er, hvad der er
      Dbh Susanne

  6. Charlotte Bull Esbjørn
    05/01/2022 at 14:52

    Den opskrift forstår jeg ikke
    Hvad gør man der hvor ser står strik 12 masker og alt det med de stjerner hvor meget gør man på den pind eller er det flere pinde der skal gentages forstår det simpelthen ikke..

    • Susanne
      05/01/2022 at 15:53

      Hej Charlotte, som jeg kan se, du hedder!
      Og jeg forstår ikke din kommentar. At du åbenlyst er begynder i at læse opskrifter er en ting, men prøv liiiige at læse med her: Skriv (pænt) til mig
      At bruge “stjerner” i strikkeopskrifter er en almen og anerkendt metode, når en handling gentages, i stedet for – i dette tilfælde – f.eks. at skulle skrive og læse det samme 14 gange. Du strikker altså først 12 m, og så gentager du sætningen/handlingen “tag 1 r ud, 2 r” 14 gange. Ikke så svært, vel?
      De allerbedste hilsner og rigtig godt nytår
      Susanne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.