Strik tørklæde og pandebånd i strukturmønster

Råhvid, creme, offwhite, vinterhvid – kært barn har mange navne, men den flødeagtige nuance er evigt aktuel og super delikat – og så passer den til ALT. Det brede tørklæde med tilhørende pandebånd skal nok holde dig varm om hals og ører vinteren igennem, for garnet er 100 % ufarvet naturuld af den lækreste slags fra Cewec. Der er en lille forskel på mønsteret i tørklædets ender, så vælg den udgave, du synes bedst om, eller gør som her.

Tørklæde

toerklaede m pandebaand
Det skal du bruge:
7 ngl. Cataluna, 100 % naturgarn á 50 g fra Cewec og p eller rundp nr. 5.

Mål:
Bredde: ca. 38 cm.
Længde: ca. 156 cm

Strikkefasthed (begge dele): 19 m & 26 p = 10 cm. Strikkefastheden skal overholdes for at få det rigtige resultat, så måske skal du bruge tyndere eller tykkere p.

Strikketip: retstrik = ret på alle pinde, OG tag 1. m løs af på alle p, og strik sidste m vr på alle p for at få en pæn kant.
Knop = strik 3 m i m (strik m forfra, bagfra og forfra), vend og strik 3 vr, vend, og tag 1 m løs af, 2 sm, træk den løse m over.

Slå 73 m op, og strik 10 p retstrik (se strikketip). Fortsæt derefter i mønster efter diagrammet, MEN de 5 første og sidste m strikkes i retstrik på hele tørklædet. Når mønsteret er strikket igennem, fortsættes i glat. Sæt en mærketråd, når tørklædet måler 78 cm (= midten). Når det glatstrikkede stykke måler lige meget på hver side af mærketråden, strikkes mønster efter diagrammet, som nu vendes på hovedet. Afslut med retbort som i begyndelsen, og luk af. Pres forsigtigt tørklædet fra vrangen under et fugtigt pressestykke/viskestykke.

Pandebånd
Det skal du bruge: 1 ngl. Cataluna 100 % naturgarn á 50 g fra Cewec, ærmerundp 40 cm eller strømpep nr. 5.

Mål:
Omkreds: ca. 44 cm (meget elastisk).
Bredde: ca. 13 cm.

Slå 84 m op, og strik 10 omg retstrik rundt. Strik 2 omg glat, og strik 1 omg stjerner som på tørklædet, men med 4 m imellem hver stjerne i stedet for 3 m. Strik 2 omg glat og 10 omg retstrik, og luk af. Pres som tørklædet.

Susguf01

Susguf01.Syex

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.