Strikkede ansigtspads

De små renseklude til ansigtet er strikket i den lækreste økologiske bomuld, som er blød, men som alligevel har en god fast struktur. Ansigtet har godt af en gang mild skrub med jævne mellemrum, og de perlestrikkede renseklude i dobbelt garn skrubber huden nænsomt men bestemt. De kan strikkes af resterne fra hammamhandskerne i samme farver.

Strikkede renseklude

IMG_4446s

Det skal du bruge: rester fra hammamhandskerne eller 1 ngl. Fibra Natura Cottonwood fra Cewec, som giver 4-5 renseklude, p nr. 5.

Mål:
9½ x 9½ cm.

Strikkefasthed: 16 m & 26 p med dobbelt garn = ca. 10 cm. Strikkefastheden skal passe for at få det rigtige resultat, så måske skal du bruge tyndere eller tykkere pinde.

Perlestrik: 1. og alle efterfølgende p: 1 r, * 1 vr, 1 r *, gentag fra * til * p ud.

Slå 15 m op med dobbelt garn og strik 21 p perlestrik, idet 1. m på alle p tages løst af og sidste m strikkes vr. Luk af i perlestrik, og hæft enderne.

 

  2 comments for “Strikkede ansigtspads

  1. 28/07/2016 at 20:33

    Hej Susanne.
    Jeg er også hoppet på vognen med at strikke mine egne karklude. Og fik anbefalet at kigge ind på din blog. Men kan se at du har meget mere end opskrifter på karklude.
    Jeg sidder og hopper lidt rundt og finder den ene ting efter den anden som er rigtig fine og som jeg tænker at jeg må prøve. 🙂

    • Susanne
      29/07/2016 at 08:12

      Skønt at høre Linda – bare kom i gang, der er, som du har opdaget, masser at tage fat på 👍🏼
      Bedste hilsner og god fornøjelse
      Susanne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *