Strikket alpakatørklæde i bladmønster

Jeg er vild med store, bløde tørklæder, og meget blødere end det her får du det ikke. Jeg har brugt det skønne naturfarvede alpaka fra Frisenvang, fordi det er vildt blødt, og ikke mindst fordi alpakaavlerne sikres ordentlige arbejdsvilkår. Det smukke, klassiske bladmønster beskrives i strikkeopskriften.

Strikket alpakatørklæde i bladmønster

img_5157_torkladeny
Det skal du bruge: 300 g tynd Alpaka fra Frisenvang og p nr. 3 ½ og 4 ½.

Mål:

Bredde: 44 cm.

Længde: ca. 160 cm.

Strikkefasthed: 22 m & 30 p i bladmønster = 10 cm. Strikkefastheden skal passe for at få det rigtige resultat, så måske skal du bruge tyndere eller tykkere pinde.


Strikketip:
3 r sm = tag 1. m løs af, 2 r sm, løft den løse m over den strikkede.

Slå 97 m op på p nr. 3 ½, og strik 10 p rib (1 r, 1 vr), idet 1. m tages løs af på alle p hele arbejdet igennem således: 1 r løs af, 2 r, rib til de sidste 3 m, 3 r.

Skift til p nr. 4½, og fortsæt derefter i bladmønster (deleligt med 10 + 1) og retbort således (maskerne i parentes i start og slutning af alle p danner retbort i tørklædets sider):

1.og alle ulige p (vrangen): (1 r løs af, 2 r), vr til de sidste 3 m, (3 r).
2. p: (1 r løs af, 2 r), 1 r, * slå om, 2 r, 2 r sm, 1 r, 2 r dr sm, 2 r, slå om, 1 r*, gentag fra * til * p ud, og slut med (3 r).
4. p: (1 r løs af, 2 r), 1 r, * 2 r, 2 r sm, slå om, 1 r, slå om, 2 r dr sm, 3 r *, gentag fra * til * p ud, og slut med (3 r).
6. p: (1 r løs af, 2 r), 1 r, *1 r, 2 r sm, 1 r, slå om, 1 r, slå om, 1 r, 2 r dr s, 2 r *, gentag fra * til * p ud, og slut med (3 r).
8. p: (1 r løs af, 2 r), 1 r, * 2 r sm, 2 r, slå om, 1 r, slå om, 2 r, 2 r dr sm, 1 r *, gentag fra * til * p ud, og slut med (3 r).
10. p: (1 r løs af, 2 r), 2 r sm, * 3 r, slå om, 1 r, slå om, 3 r, 3 r sm, gentag fra * til *p ud, men slut med 3 r, slå om, 1 r, slå om, 3 r, 2 r dr sm, (3 r).
12. p: (1 r løs af, 2 r), 1 r, * 2 r dr sm, 2 r, slå om, 1 r, slå om, 2 r, 2 r sm, 1 r *, gentag fra * til * p ud, og slut med (3 r).
14. p: (1 r løs af, 2 r), 1 r, * slå om, 2 r dr sm, 5 r, 2 r sm, slå om, 1 r *, gentag fra * til * p ud, og slut med (3 r).
16. p: (1 r løs af, 2 r), 1 r, * slå om, 1 r, 2 r dr sm, 3 r, 2 r sm, 1 r, slå om, 1 r *, gentag fra * til * p ud, og slut med (3 r).
18. p: (1 r løs af, 2 r), 1 r, *, slå om, 2 r, 2 r dr sm, 1 r, 2 r sm, 2 r, slå om, 1 r *, gentag fra * til * p ud, og slut med (3 r).
20. p: (1 r løs af, 2 r), 1 r, * slå om, 3 r, 3 r sm, 3 r, slå om, 1 r, gentag fra * til * p ud, og slut med (3 r).
Disse 20 p danner mønster og gentages, til tørklædet måler ca. 156 cm (slut med et helt bladmønster) eller har den ønskede længde. Skift til p nr. 3 ½, og afslut med 10 p rib som i begyndelsen af arbejdet. Luk elastisk af i rib.

Hæft alle ender, og pres forsigtigt dit nye yndlingstørklæde fra vrangen med et fugtigt pressestykke (rent viskestykke) imellem arbejde og strygejern.

Vikl tørklædet om halsen, og blæs på vinterkulden.

  18 comments for “Strikket alpakatørklæde i bladmønster

  1. 30/10/2016 at 15:11

    Som altid super smukt arbejde og resultat Susanne

    • Susanne
      30/10/2016 at 15:13

      💕til jer dernede sydpå!
      Kh Susanne

  2. Charlotte Petersen
    16/02/2018 at 17:00

    Smukke ting du laver. Jeg er lidt nybegynder og er lidt i tvivl om hvordan jeg skal læse pind 1.
    Du skriver vr til de sidste 2 m, (3r). Det forstår jeg ikke. Kan du hjælpe???

    • Susanne
      16/02/2018 at 17:34

      Hej Charlotte,
      Ha – det er da godt, jeg får hjælp fra begyndere, som åbenbart læser opskrifterne grundigere igennem end de garvede. Det var en fejl, som nu er rettet. Tak for hjælpen.
      Bh Susanne

  3. Rira
    29/07/2018 at 16:48

    Det lader til at andre kan få mønstret til at gå op. Det kan jeg ikke trods flere forsøg.
    Jeg er kun kommet til strikkeprøven. Det ser ikke rigtigt ud. Er der et diagram?

    • Susanne
      31/07/2018 at 07:00

      Hej Rita (som jeg kan se, du hedder, selv om du ikke skriver det),
      Ja, der er ingen fejl i opskriften, og rigtig mange har strikket tørklædet – og nej, der er ikke noget diagram, for jeg foretrækker at beskrive mønstrene i opskriften.
      Jeg håber, du får knækket koden.
      Mvh Susanne

      • Rita
        31/07/2018 at 08:30

        Tak! Så må jeg tage mig sammen. Jeg tror at det måske er r før gentagetegnet der forvirrer.
        Med venlig hilsen Rita

        • Susanne
          03/08/2018 at 10:28

          Ja, det må du nok 🤓Der er jo nødt til at være 1 r i hver side for at få mønsteret ens i begge sider.
          Bh Susanne

  4. Karen Petersen
    07/11/2018 at 08:51

    Hvis jeg slår 97 masker op, og følger beskrivelsen med 10 pinde rib, så går det ikke op. Ret kommer til at ligge ovenpå vrang og omvendt😊😊

    • Susanne
      07/11/2018 at 09:23

      Hej Karen (som jeg kan se, du hedder),
      Jeg forstår ikke, hvad du mener – maskeantallet passer for det første, og for det andet er det tørklæde strikket af mange mange strikkere. Rib betyder r over r, og vr over vr, og man beskriver normalt ikke hver p, da de fleste formodes at kende til ribstrik, men skriv igen, hvis du ikke kan finde ud af det.
      Mvh Susanne

  5. Maj
    07/11/2018 at 16:44

    Hej Susanne.

    Så fint et halstørklæde og jeg er i fuld gang 😊

    Jeg kan dog bare SLET ikke få pind 10 til at gå op. Jeg går ud fra, at jeg skal sidde med 5 masker tilbage på pinden så jeg kan lave 2 r dr sammen og 3 ret?
    Jeg får hele tiden kun 3 masker tilbage når jeg har arbejdet efter opskriften….

    • Susanne
      07/11/2018 at 17:21

      Hej Maj,
      Jamen, du har da ret og 10. p er nu rettet, og jeg har kontrolleret 12. p, som ser rigtig ud. Skriv ENDELIG, hvis du finder mere. Det mærkelige er, at der virkelig er mange, der har strikket tørklædet men åbenbart uden at have røntgenøjnene på 🤓. Jeg løber lige resten igennem for en sikkerheds skyld.
      Dbh Susanne

  6. 13/01/2019 at 20:37

    Hej

    Jeg er desværre ikke så god til at finde ud af hvor mange masker det enkelte bladmønster dækker over til brug for strikkeprøven? Håber du vil hjælpe.

    På forhånd tak.

    Mvh Anette

    • Susanne
      14/01/2019 at 07:42

      Hej Anette,
      Selvfølgelig vil jeg hjælpe. Mønsteret er deleligt med 10 + 1, hvilket jeg har tilføjet i opskriften.
      God fornøjelse.
      Susanne

      • Anette Nielsen
        14/01/2019 at 20:59

        Tusind tak for hurtig svar. De 10 er alene bladmønsteret? Har aldrig helt forstået det med +1?

        • Susanne
          15/01/2019 at 08:29

          Hej igen Anette,
          Når der står +1, er det for at få mønsteret symmetrisk ud fra midten og dermed ens i begge sider. Simpel matematik.
          Bh Susanne

          • Anette Nielsen
            15/01/2019 at 11:27

            😶 er for gammel til at have haft matematik. Så jeg forstår det desværre stadig ikke. Men tak fordi du prøver.
            bh Anette

          • Susanne
            15/01/2019 at 11:43

            Så må du bare stole på mig og gøre, som der står 😊

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.