Tweedsweater uden ballade

Der er ikke så mange dikkedarer ved den skønne, enkle raglansweater, som strikkes ovenfra og ned, og som eneste ”pynt” har en bred kontrastbort forneden. Den fine halsrunding får du ved at strikke forkortede pinde, så halsudskæringen bliver dybere foran. Og rolig – det er ikke svært. Det überlækre tweedgarn er fra CaMaRose – læs mere nedenfor.

Tweedsweater uden ballade
Str. S-M-L

Det skal du bruge: 10 ngl (450-500-550 g) Lama-Tweed fra CaMaRose (40 % lamauld, 40 % mulesingfri uld, 20 % donegal tweed) i bundfarven stengrå (fv 6442) og 2 ngl (100 g) i kontrastfarven lysebrun (fv 6450). Ærmerundpind nr. 4 og 5, lang rundpind (80 cm) nr. 4 og 5.

Mål:
Overvidde: 116-120-124 cm.
Indvending ærmelængde: ca. 36-37-38 cm.

Strikkefasthed: 18 m & 26 p/omg = 10 cm. strikkefastheden skal passe for at få det rigtige resultat, så måske skal du bruge tyndere eller tykkere pinde.

Bonusinfo: LAMATWEED fra CaMaRose produceres i Peru under hensyn til både miljø, dyrevelfærd, de lokale bønder og arbejdere. Producenten er oeko-tex certificeret på alle dets uldprodukter og anvender solenergi i produktionen.

Strikketip: 1 r ud = saml lænken op inden næste m, og strik den dr r.

Sweateren strikkes ovenfra og ned
Slå 78-82-86 m op på ærmerundp nr. 4, og strik 10 omg rib ( 1 r 1 vr).
Sæt nu en markør ved omgangens begyndelse, en efter 11-12-13 m (venstre ærme), en efter 28-29-30 m (forstykket), og en efter 11-12-13 m (ærme), de sidste 28-29-30 m = bagstykket.
Fortsæt således:
Sæt yderligere en markør midt på forstykket. Bryd garnet. Skift til p nr. 5, flyt ærmets 11-12-13 m samt de 2 første m fra forstykket over på højre p. Strik vr tilbage til der er strikket 2 m på forstykkets modsatte side. Vend, og strik således: slå om, 1 r, 1 r ud (se Strikketip), 1 r på hver side af markøren, 1 r ud, r til m før næste markør, 1 r ud, 2 r (på hver side af markøren), r til m før næste markør osv., til de 2 m fra forstykket er strikket, og strik 2 m mere fra forstykket. Vend, slå om, og strik vr p ud, og strik 2 m mere fra forstykket.
Fortsæt med raglanudtagninger på hver side af markørerne (flyt eventuelt markørerne med), og strik 2 m mere med fra forstykket i hver side 1 gang og 3 m mere med i hver side 2 gange, idet der slås om i starten af hver p, og strik omslaget og den nye m sammen for hver vending, når du så du undgår huller.

Halsudskæring med forkortede pinde.

Fortsæt nu over alle m hele vejen rundt (husk raglanudtagningerne), til der er 94-99-104 m imellem udtagningerne på for- og bagstykke (= 77-82-87 m imellem udtagningerne på ærmerne). Nu deles arbejdet til ærmer og krop. Bryd garnet. Ærmerne strikkes først således:
Venstre ærme: Slå 3 m op i begyndelsen og slutningen af p (= 87-92-97 m) Fortsæt rundt på ærmerundp, idet der tages 1 m ind i begyndelsen og slutningen af hver 3. omg (omg begyndelse = midt imellem de 2 x 3 opslåede m) således: 1 r, 2 r sm, r til der er 3 m igen, 2 r dr sm, 1. r. Tag ind til der er 39-40-41 m igen. Strik 2 omg r mere, skift il strømpep nr. 4, og afslut med 10 omg rib (1 r, 1 vr). Luk elastisk af i rib.
Strik højre ærme på samme måde.
Kroppen/bullen: sæt garnet til ved venstre ærmes omgangsbegyndelse. Strik 1 m op i hver af de 3 opslåede m på ærmet, strik til højre ærme, strik 1 m op i hver af de 6 m under højre ærme, fortsæt til venstre ærme, og strik 1 m op i hver af de 3 m. Fortsæt rundt i glat over kroppens/bullens 204-218-224 m, til arbejdet måler ca. 24-25-26 cm fra ærmegabet. Skift til kontrastfarven lysebrun, og strik ca. 6 cm glat. Skift til rundp nr. 4, og afslut med 10 omg rib (1 r, 1 vr). Hæft alle enderneLuk elastisk af i rib.
Pres evt. meget forsigtigt din nye sweater fra vrangen, hop i den, og nyd det.

  2 comments for “Tweedsweater uden ballade

  1. Lotte Wackerhagen
    07/05/2020 at 09:39

    Fin opskrift til en god sweater.
    En lille trykfejl: skift til p nr 6, der skulle stå p nr 5, der er opgivet pinde 4 og 5

    Ven lig strikkehilsen
    lotte

    • Susanne
      07/05/2020 at 10:28

      Tak! Er rettet!
      Dbh Susanne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.