Vest med kontrastkanter og labre larver

Vi kan slet ikke få veste nok lige nu, og det har da også alle dage været et ret genialt stykke tøj. Og så er det et overkommeligt begynderstrikketøj, hvis du står lige foran en karriere som strikker! Vesten her strikkes i 2 forskellige garner, et glat og et loddent pga. alpakaen. Vesten her er kropsnær uden at være stram.

Vest med kontrastkanter og labre larver

Det skal du bruge: 1 ngl. (50 g) Organic Cotton+Nettles+Wool (fv 1305 sand) og 3-3-4 ngl. Alpaca+Merinowool+Nettles (fv. 1211 douce grøn ) fra Onion . Rundpinde nr. 3 ½  og 4.

Mål:
Overvidde: 91-95-97 cm.
Hel længde: 48-49-50 cm.

Strikkefasthed: 22 m & 28 p/omg = 10 cm. strikkefastheden skal passe for at f det rigtige resultat, så måske skal du bruge tyndere eller tykkere pinde.

Strikketip: dr rib = 1. p: * 1 r, 1 vr*, gentag fra * til * omg rundt. 2. p: * 1 dr r, 1 vr *, gentag fra *til * omg rundt. Gentag disse 2 p.

Larvemønster (deleligt med 20):
1.-10. omg: r (=glat).
11. og 12.omg: ** 0-2-4 vr, * 5 vr, 10 r, 5 vr *, gentag fra * til * til sidemarkeringen, og slut med 0-2-4 vr **. Gentag fra ** til **.
13.-22. omg: r (= glat).
23. og 24. omg: ** 0-2-4 r, * 5 r, 10 vr, 5 r *, gentag fra * til * til sidemarkeringen, og slut med 0-2-4 r **, gentag fra ** til **.
Disse 24 omg danner mønster og gentages vesten igennem.

Vesten strikkes rundt på rundp op til ærmegabene.
Slå 200-208-216 m op med kontrastfarven i Organic Cotton+Nettles+Wool på rundp nr. 3 ½, og strik 12 omg dr rib (se Strikketip).
Sæt en markør ved omgangens begyndelse og en efter 100-104-108 m (= sidemarkeringer). Skift til rundp nr. 4 og bundfarven i
Alpaca+Merinowool+Nettles, og fortsæt i larvemønster (se ovenfor).  Når hele arbejdet måler ca. 24 cm brydes garnet, og arbejdet deles til bag- og forstykke således (flyt sidemarkørerne med):
Bagstykket: Lad de 4 første og sidste m sidde på p eller sæt dem på en hjælpep, og fortsæt i mønster over de resterende 92-96-100 m, idet der tages 1 m ind i hver side på hver 2. p 4 gange og hver 4. p 4 gange (= 76-80-84 m tilbage på p). Fortsæt lige op til hele bagstykket måler 48-49-50 cm. Luk af til skulder i hver side for 6-6-6 m 1 gang, 6-6-7 m 1 gange og 6-7-7 m 1 gang, og sæt de resterende 40-42-44 m på en hjælpep til hals.
Forstykket: Strikkes som bagstykket, til hele forstykket måler 33-34-35 cm. Nu sættes de midterste 20-22-24 m på en hjælpep til hals, og hver side strikkes op for sig, idet der mod halsen sættes yderligere 3 m 1 gang og 2 m 1 gang over på hjælpep. Tag derefter 1 m ind mod halsen på hver 2. p 5 gange. Strik lige op, til forstykket måler det samme som bagstykket (tæl ud på mønsteret), og luk af til skulder som på bagstykket. Strik den anden side op på samme måde, men spejlvendt.

Montering: Sy skuldersømmene sammen med madrasssting. Strik med ærmerundp ca. 140-144-148 m  op rundt i halsen med kontrastfarven (m på hjælpep iberegnet), og strik 10 p dr rib som forneden. Luk elastisk af i rib. Strik med ærmerundp ca. 118-126-130 m op rundt i hver ærmegab med kontrastfarven (m på hjælpep iberegnet), og strik rib som i halsen. Luk elastisk af i rib. Hæft alle enderne, og pres forsigtigt vesten med et pressestykke (rent viskestykke) imellem strygejern og strikketøj.

Tag vest på!

  2 comments for “Vest med kontrastkanter og labre larver

  1. Ingrid jakobsen
    08/04/2021 at 12:43

    Jeg forstår ikke når der står 0-2-4

    • Susanne
      08/04/2021 at 15:30

      Hej Ingrid (som jeg kan se, du hedder!),
      Opskriften er i 3 størrelser, så derfor er der 3 tal at vælge imellem – 0 for str. small, 2 for str. medium og 4 for str. large. Såre simpelt – og normalt i en strikkeopskrift.
      Mvh Susanne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.