Solgule torvevanter med tommel og lille bort

Som jeg har skrevet igen og igen, så kan jeg ikke rose de fingerløse torvevanter nok, så i den her omgang nøjes jeg med at glæde mig over den skønne sol- eller safrangule farve. Vanterne har en fin lille bort, som er såre enkel at strikke, men som lige giver vanten en ny detalje. Torvevanterne strikkes i et miks af økould og nældefibre, som både er blødt og slidstærkt.

Solgule torvevanter med tommel

Det skal du bruge: 1 ngl. (50 g) No. 3, Organic Wool + Nettles fra Onion https://www.onion.dk/  
Et sæt AddiCrasyTrio eller strømpepinde nr. 2 ½ og 3.

Mål:
Håndledsvidde: ca. 20 cm (husk at strik er elastisk).

Strikkefasthed: 24 m og 34 p/omg = 10 cm. Strikkefastheden skal passe for at få det rigtige resultat, så måske skal du bruge tyndere eller tykkere pinde.

Strikketip: 1 r ud = saml lænken før næste m op, og strik den dr r.

Venstre vante:
Slå 48 m op på p nr. 2 ½ , og strik 1 omg vr på retten. Strik derefter 24 omg rib: * 1 r, 2 vr, 1 r *, gentag fra * til *. Afslut ribkanten med 1 om vr på retten.
Skift til p nr. 3, og fortsæt i glat og udtagninger til tommelfingerkile således på 5. og hver efterfølgende 4. omg.:  
1. udtagningsomg: 19 r, 1 r ud (se ovenfor), 5 r, 1 r ud, 24 r.
Strik 3 omg glat.
2. udtagningsomg: 19 r, 1 r ud, 7 r, 1 r ud, 24 r.
Strik 3 omg glat.
3. udtagningsomg: 19 r, 1 r ud, 9 r, 1 r ud, 24 r.
Fortsæt, idet der for hver udtagningsomg bliver 2 m mere imellem udtagningerne til tommefingerkile, til der i alt er 19 m i tommelfingerkilen.
Efter sidste udtagning strikkes næste omg således: 19 r, sæt de 19 tommelfingerm over på en tyk hjælpetråd, og slå 5 m op i forlængelse af de 19 r.
Fortsæt rundt i glat med 14 omg over håndens 43 + 5 m (= 48 m). skift til p nr. 2 ½ , og strik bort således: 1 omg vr på retten, 4 omg rib som i begyndelsen, og luk af i vr på retten.
Sæt de 19 m fra tommelfingerkilen over på Crazy eller strømpepinde nr. 2 ½, og strik 5 m op i de opslåede på selve hånden (= 24 m). Strik bort som på hånden, og luk elastisk af.
Strik højre vante på samme måde, men modsat/spejlvendt. Hæft alle enderne, og pres evt. vanterne forsigtigt med et pressestykke (rent viskestykke) imellem vante og strygejern.

  1 comment for “Solgule torvevanter med tommel og lille bort

  1. Lene
    15/10/2023 at 18:48

    Hej Susanne Hvor er de flotte, dem vil jeg glæde mig til at strikke hilsen Lene

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.