Strik et rustikt halsrør i tweed

Jeg er glad for halsrør for tiden, selv om de endnu ikke varmer min hals – men det kommer. Jeg har altid haft en svaghed for tweed, så da Garnhimlen  gjorde mig opmærksom på Fishermen’s Wool, kastede jeg mig glad over det her halsrør med fede snoninger. Snoningerne beskrives i strikkeopskriften.

Halsrør i tweed og snoningsmønster

Det skal du bruge:  1 ngl (170 g) Fishermen’s Wool fra Garnhimlen og en 60-80 cm lang rundpind nr. 5 og 2 snoningshjælpepinde.

Mål:
Omkreds: ca. 84 cm udstrakt.
Højde: ca. 26 cm.

Strikkefasthed i glat: 17 m & 24 p = 10 cm (bemærk, at ribmønsteret trækker meget sammen). Strikkefastheden skal passe for at få det rigtige resultat, så måske skal du bruge tyndere eller tykkere pinde.

Slå 144 m op, og strik rib og mønster således:
1.-12. omgang: * 1 r, 2 vr, 1 r *, gentag fra * til * omgangen rund.
3.omgang: * 1 r, 2 vr, sæt de 2 næste r-m på hjælpep nr. 1, sæt de 2 næste vr-m på hjælpep nr. 2, strik de 2 næste r-m, strik 2 vr-m over m på hjælpep nr. 2, og strik 2 r-m over m på hjælpep nr. 1, 2 vr, 1 r *, gentag fra * til * omgangen rundt.
Gentag 2.-13. p, til du i alt har 4 omgange snoninger. Afslut med 12 p rib, og luk elastisk af i rib, som m viser.
Hæft enderne, træk røret på, og hold varmen.

 

 

 

 

  6 comments for “Strik et rustikt halsrør i tweed

  1. Birgitte
    09/11/2018 at 08:35

    Kære Susanne .

    Dejligt at kunne skrive til dig- for at takke dig for alle de geniale opskrifter du i tidens løb har designet.
    Jeg begyndte at strikke da jeg var 5 år, og har strikket siden.
    Så løb jeg på strikkebogen fra dig i 1984. Og har brugt den siden. Det en slags bibel for mig. Tak for dig. Og god vind frem over.
    Kh fra birgitte.

    • Susanne
      09/11/2018 at 09:00

      ALTSÅ! At få sådan en dejlig tilkendegivelse på en gennemført grå novemberdag!!! Tak Birgitte – you made my day. Det er netop den slags hilsner, der gør dette non profit arbejde med bloggen til en fest.
      Hav den skønneste weekend.
      Masser af varme tanker og hilsner
      Susanne

      • Birgitte larsen sloth
        08/10/2021 at 08:56

        God formiddag, kære Susanne.

        Det her lidt sjovt- skrev til dig for ca 3 år siden… så ikke dit svar før for 5 min siden. for hvor havde jeg skrevet det til dig henne.. jeg kiggede jo videre…
        Tak for dit søde svar… Og rigtig god weekend og endnu engang tak for dine opskrifter..
        Mange kærlige hilsner fra Birgitte.

        • Susanne
          09/10/2021 at 07:47

          3 år! Det er da vel ikke mig, der har været så længe om at svare – ha ha! Der kan godt gå nogle dage, men endnu ikke år 🤣.
          De bedste hilsner
          Susanne

  2. Rita Bommer
    17/11/2020 at 19:57

    Mange, mange tak for alle dine fine opskrifter, det er en fornøjelse at strikke dem, da de er så let 2del- og så er de fleste gratis 😊😊 det er en win-win 😊😊

    • Susanne
      18/11/2020 at 08:59

      Hej Rita,
      Sikken dejlig kommentar at stå op til på sådan en mørk og trist dag.
      Selv tak – du og andre søde følgere giver brændstof.
      De bedste hilsner
      Susanne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.