Strikket oversize cardigan med lommer

Jeg tror, der går lang tid, før jeg bliver træt af de store, hyggelige oversize trøjer, og cardiganen her er da lige til at flytte ind i. Den hurtigstribede effekt leverer garnet selv, så det skal du ikke bekymre dig om, men man bli’r da glad af de dejlige røde, orange og lilla toner. Garnet er ren uld, som er rigtig lækkert at strikke i, og strikkeopskriften er i to kombistørrelser. Find nærmeste forhandler på Garnstudio.com eller køb garnet online på filato.dk

Oversize cardigan med lommer
Str. S/M – L/XL

IMG_7780 ny15

Det skal du bruge: 600-600 g Drops Big Delight fra Garnstudio (her farvenr. 07), pinde nr. 4½ og 5½. 5 knapper.

Mål:
Overvidde: 122 – 133 cm
Hel længde: ca. 80 – 84 cm
Ærmelængde: 42 – 44 cm.

Strikkefasthed: 17 m & 22 p = 10 cm. Det er vigtigt, at overholde strikkefastheden for at få det rigtige resultat. Har du for mange m på 10 cm, skal du bruge tykkere pinde, og har du for få m, skal du bruge tyndere pinde.

Strikketip: Drejet rib: 1. p (vrangen): 1 vr, * 1 r, 1 vr *, gentag fra * til * p ud. 2. p: 1 dr r (stik p bagfra ind i m), * 1 vr, 1 dr r *, gentag fra * til * p ud.
Forkanterne strikkes ret på alle p og i et med resten af cardiganen således: Retsiden: tag 1. m løst af i ret på alle p, og strik sidste m vr på alle p for at få pæne kanter. Vrangsiden: 1 r løst af, 5 r, vr til de sidste 6 m, 5 r, 1 vr.

IMG_7673xHyggestund!

Cardiganen strikkes i et stykke på rundpind op til ærmegabene. Begynd med lommeposerne.
Lommepose (2 stk.): slå 21 m op på p nr. 5½, og strik 24 p glat. Bryd garnet, og lad lommeposerne hvile. Slå 213-233 m op på rundp nr. 4½, og strik 11 p drejet rib (se forklaring ovenfor), men der strikkes forkant over de 6 første og sidste m, OG der strikkes 1 knaphul efter 2 retriller (4 p) således: 2 r, luk 2 r af, 2 r (på næste p slås 2 nye m op over de aflukkede m) . Skift til p nr. 5½ og fortsæt glatstrikning og forkanter, idet der strikkes 1 knaphul for hver 13.-14. retrille (i alt 5 knaphuller). Når hele arbejdet måler 20 cm strikkes lommerne ind således: strik 21-23 m, *sæt de næste 21 m på en hjælpep til lommekant, strik 1 lomme ind*, og fortsæt til der er 42-44 m igen. Gentag fra * til *, og strik p ud. Strik lige op til hele arbejdet måler 51-54 cm. Nu deles arbejdet til forstykker og bagstykke således: 55-60 m forstykke, 103-113 m bagstykke, 55-60 m forstykke.
Strik det venstre forstykke først: Tag 1 m ind til hals mod forkanten indenfor de 6 kantm på hver 2. p 1 gang, på hver 4. p 6 gange og på hver 6. p 3 gange, MEN samtidig, når ærmegabet måler 18-19 cm lukkes af til skulder for 3-4 m 1 gang og for 4 m 9-10 gange. Strik nu halskanten, idet der mod skulderen slås 1 ny m op (til sammensyning). Strik 7 cm ret over de 7 m, bryd garnet, og sæt m på 1 hjælpep.
Strik højre forstykke på samme måde, men modsat.
Bagstykket: strik lige op i glat over de 107-113 m, til ærmegabet måler det samme som på forstykkerne (tæl p på forstykkerne). Luk af til skuldersømme i hver side på samme måde som på forstykkerne, til der er 25 m igen, som lukkes af på en gang, men sæt 1 mærketråd på hver side af dem for at markere halsen og 1 midt bag.

Ærmer: Slå 35-37 m op på p nr. 4½, og strik 11 p drejet rib. Skift til p nr. 5½, og fortsæt i glat, idet der tages 1 m ud i hver side på hver 6. p til str. S/M og på hver 6. p 7 gange og hver 8. p 5 gange til str. L/XL, til der er 59-61 m på p. Når hele ærmet måler 42 – 44 cm, lukkes elastisk af for alle m på en gang, idet der sættes en mærketråd på aflukningskantens midte.

Montering: Strik 4 p drejet rib over de 21 m på hver hjælpep ved lommerne, og luk elastisk af i rib. Sy lommekanterne til på retten, og sy lommeposerne til på vrangen med lette sting. Sy skuldersømmene sammen, sy halskanterne sammen i nakken, og sy den til halsaflukningen. Sy ærmerne sammen og i. Sy knapper i, og pres forsigtigt arbejdet fra vrangen.

  18 comments for “Strikket oversize cardigan med lommer

  1. Rie
    20/05/2015 at 05:42

    Hej.
    Jeg fandt hel tilfældigt din hjemmeside og tak for det. Det er lækre letforståelige opskrifter i dejligt garn.
    “Hyggetrøjen” strikker jeg i restegarn: delight og kid silk fra Drops i blå nuancer.

    Håber at finde flere opskrifter i fremtiden.
    Venligst Rie

    • Susanne
      20/05/2015 at 06:14

      Hej Rie,
      Tak for din kommentar – jeg håber, du vil finde mange fristelser også fremover. Jeg producerer i hvert fald hele tiden nye modeller.
      Bedste hilsner
      Susanne

  2. Winnie Jensen
    07/03/2016 at 10:52

    Jeg er godt idag med at strikke overnævnte, har nu afslutte et L ærme min strikkefasthed er helt korrekt, og min str er normalt M/L men dette ærme sidder meget stramt på min arm som ellers passer alle trøjer løst i en L jeg er lidt ked af at jeg nu skal trævle det op og strikke det om, jeg er nu også bekymret for om det ærmegab på 19 pinde vil passe det ser ret lille ud skal jeg mon også til at trævle forstykker og ryg op, jeg følge eller normalt bare opskriften og normalt passer tingene løst.
    Da dette er kaldt en oversize cardigan stolede jeg på pasform??
    Mvh

  3. Winnie Jensen
    07/03/2016 at 12:17

    Undskyld der var nogle fejl jeg retter det lige i overstående brev jeg mente 19 cm ærmegab
    Også der står en forklaring i udtagninger på ærme hvis vi springer s/m over står der ordret (og på hver 6. P. 7 gange og hver 8. p. 5 gange til str. L/XL, til der er 61 m. Hvordan skal dette forståes?
    Mvh. Og gud ved om man for svar her?

    • Susanne
      07/03/2016 at 12:27

      Kære Winnie,
      Her på bloggen får man altid svar, men som alle andre mennesker, sidder jeg ikke ved skærmen døgnet rundt.
      Jeg kan se, du har læst opskriften grundigere anden gang ;o))
      Du skal tage ud på hver 6. pind 7 gange og derefter på hver 8. p 5 gange, til de er 61 m. Hvis du synes, ærmegabet ser lille ud, er det fordi, det jo sidder midt på overarmen og ikke oppe, hvor armen er tykkest.
      Jeg håber, det giver mening.
      De bedste hilsner
      Susanne

  4. Winnie Jensen
    07/03/2016 at 15:53

    Ok. Men ærmet er alt for stramt på underarm, så jeg vælger at trævle op og strikke det om, samt trævle forstk. Op og forlænge til 21cm og så tage tilsvarende antal masker på det nye ærme, jeg havde læst opskriften ok men blot skrevet 19 pinde istede for 19 cm😊 Det er bar lidt ærgerligt når man regner med at trøjen ER oversize som der jo står…
    Mvh

    • Susanne
      08/03/2016 at 08:51

      Man kan jo diskutere, hvornår noget er oversize og i forhold til hvad, men under alle omstændigheder er det altid en god ide at tjekke målene på den model, man vælger at strikke og vurdere, om den passer til en.
      Jeg håber, du får en dejlig trøje ud af det.
      Susanne

  5. Netti
    11/04/2016 at 17:57

    Hej er lige begyndt på den har oversize cardigan. Strikker l/xl er i tvivl om det er nok med 600 g garn ?har købt strikkekit hos filato drops big delight.

  6. Hanne
    14/04/2016 at 17:48

    Hej Susanne
    Tak fordi du gider. Den skal jeg prøve at strikke. Den er så fin :o)
    Hanne

  7. Tina
    27/05/2016 at 20:36

    Skøn og let tilgængelig opskrift – det bliver min ynglings cardigan til vinter (mange tak for en skøn blog)

  8. pia wettergren
    04/11/2016 at 08:38

    Hej Susanne
    Jeg er også gået i gang- og har købt 6 nøgler Drops Big Delight – men er det nok? Jeg har snart brugt et nøgle og har ud over lommeposer kun nået op på under 10 cm?
    Svar hurtigt, da jeg måske skal købe mere garn.
    Venlig hilsen
    Pia W

    • Susanne
      04/11/2016 at 11:18

      Hej Pia,
      For det første svarer jeg altid, så hurtigt det overhovedet er muligt.
      For det andet har jeg lige kontrolvejet min originale model for at være helt sikker, og den er strikket i den store størrelse. Den vejen inkl. knapper 550 g (= 6 ngl a 100 g), og dertil skal siges, at ærmerne på originalen er længere end i opskriften, så det skulle bestemt være nok. Men er du nervøs, så køb da et ngl mere, og bliver det til overs, kan du strikke huden her http://susanne-gustafsson.dk/strik-en-laekker-lang-hue/
      God fornøjelse med det hele.
      De bedste hilsner
      Susanne

  9. Annette Sandorff
    13/11/2016 at 12:36

    Hej Susanne
    Jeg er som så mange andre faldet for din lækre oversize cardigan, Du har brugt Drops Big Delight, som er et lækkert garn i flotte farver. Har du prøvet at vaske den, og hvordan har du gjort det. Grunden til jeg spørger, er, at der står det skal håndvaskes og det har jeg ikke fysik til længere pga dårlige skuldre. Tror du det kan maskinvaskes?
    Mange hilsner og på forhånd tak.
    Annette

    • Susanne
      13/11/2016 at 13:19

      Hej Annette,
      Nej, jeg har ikke prøvet at vaske den – jeg plejer at gemme blog-modellerne nærmest urørte, så jeg altid kan kontrollere, når nogen har spørgsmål. Jeg kan jo ikke garantere noget, så jeg vil heller ikke hænges op på noget, men når der står “håndvask”, bruger jeg normalt selv vaskemaskinens “uldvask” eller “silkevask”.
      De bedste hilsner
      Susanne

      • Annette
        15/11/2016 at 08:25

        Hej Susanne
        Tak for svar. Jeg har ikke strikket i 30 år og kender ikke de nye garntyper. Men jeg tror jeg vover det
        Hilsen Annette

        • Susanne
          15/11/2016 at 08:33

          Hej Annette,
          Jeg håber virkelig, du vil gå i gang igen.
          Bedste hilsner
          Susanne

  10. Karina Kristensen
    23/05/2018 at 17:40

    Hej

    Jeg skal bare høre med hensyn til farverne
    Det er meningen at man skal lave sin egen rækkefølge

    Tak for en dejlig blog
    Hilsen Karina

    • Susanne
      26/05/2018 at 09:36

      Hej Karina,
      Tak for rosen.
      Jeg forstår ikke helt, hvad du mener – garnet skifter jo farve af sif selv?
      Bh Susanne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.