Verdens nemmeste vest til børnehaven

Smart og lækkert strik til rollingerne, der er nummeret større end babyer er vist lidt forsømt, så jeg har strikket et par supernemme veste i en skøn økologisk uld og i lutter retstrikning. Nemmere bliver det ikke selv for begyndere. Vesten er lidt længere bag på, så den får et lidt sejt udtryk, og jeg synes, begge modeller er lige fine til drenge og piger, så det er kun at vælge farve – og der er mange. Den økologiske uld er fra CaMaRose.

Retstrikket vest med rund eller V-hals
Str. 2-3-4 år/92-98-104 Ctl.

Det skal du bruge: 2 – 3 – 4  ngl (100-125-200 g ) Økologisk Hverdagsuld (100 % økologisk uld) fra CaMaRose og (rund)pind nr. 4.

Tip: Jeg foretrækker at strikke alt (frem og tilbage) på rundpind, som er mere behagelig end lange, stive pinde, men det er en smagssag.

Strikketip: Tag 1. m løs af på alle p, og strik sidste m dr r (stik strikkepinden ind i den bageste del af m, og strik den r). Så får du en pæn kant.

Mål:
Overvidde: 58-60-62 cm.
Hel længde: 33-35-37 cm.
Ærmegabsdybde: 12-13-14 cm.

Strikkefasthed: 20 m = 10 cm. Strikkefastheden skal passe for at få det rigtige resultat, så måske skal du bruge tyndere eller tykkere pinde.

Bagstykket: slå 48-50-52 m op, og strik retstrik idet der på hver 2. p tages 1 m ud i hver side inden for de 2 yderste m (=58-60-62 m). Sæt en mærketråd i hver side.
Fortsæt lige op, til bagstykket måler 21-22-23 cm fra mærketrådene. Nu lukkes 3 m af i hver side til ærmegab, og derefter tages 1 m ind i hver side på hver 2. p 5 gange inden for de 2 yderste m (= 42-44-46 m). Fortsæt lige op, til ærmegabet fra de aflukkede m åler 8 ½-9-9 ½ cm. Luk de midterste 12-14-14 m af til hals, og strik hver side op for sig, idet der mod halsen tages 1 m ind på hver 2. p 3 gange. Strik lige op, til ærmegabet måler 12-13-14 cm. Luk af til skulder for 6-6-7 m 1 gang og 6-6-6 m 1 gang. Strik den anden side op på samme måde, men modsat.

Forstykke med rund hals: slå 58-60-62 m op, og strik retstrik til forstykket måler 21-22-23 cm (tæl retriller ud på bagstykket (fra mærketrådene), så stykkerne bliver lige lange. Luk af, og tag ind til ærmegab som på bagstykket, og strik lige op, til ærmegabet måler 4 ½-5-5 ½ cm. Luk af til hals som på bagstykket, og strik lige op til hele ærmegabet måler det samme som på bagstykket. Luk af til skulder som på bagstykket, og strik den anden side op på samme måde, men modsat.

Forstykke med V-hals: strikkes som til rund hals til forstykket måler 21-22-23 cm. Luk af, og tag ind som på bagstykket, MEN del samtidig arbejdet på midten til V-hals, og strik hver side op for sig, idet der mod halsen tages 1 m ind på hver 2. p inden for de 2 yderste m i alt 9-10-10 gange. Strik forstykket færdig som til rund hals, og strik den anden side op på samme måde, men modsat.

Montering: sy skulder- og sidesømmene sammen, og pres forsigtigt vesten fra vrangen med et pressestykke (rent viskestykke) imellem strygejern og strikketøj.

  33 comments for “Verdens nemmeste vest til børnehaven

  1. Jette Toft Møller
    21/02/2018 at 16:54

    Kære Susanne, nøj hvor er de super-søde/seje 👍, sætter dem lige på to-do-listen, øverst.
    Dejligt at opskriften kan bruges til lidt større børn, jeg glæder mig, venlig hilsen Jette.

    • Susanne
      21/02/2018 at 17:07

      Kære Jette,
      TAK for din begejstring – det giver energi og lyst til at lave mere!
      Bh Susanne

    • Marianne Lilleskov
      03/02/2021 at 11:40

      Halløj, jeg savner at finde en NEM opskrift på en sød pigelig vest str 9 år
      Er der nogen der kan hjælpe ?

      Mvh
      Marianne Lilleskov

  2. 16/06/2018 at 08:55

    Tusind tak for den fine opskrift på vest til baby og børn😃. Jeg er så glad for opskriften går helt op til str. 4 år. Vi er rigtig mange der nyder godt af alle dine gode fine opskrifter, TAK FOR DEM!

    • Susanne
      16/06/2018 at 10:17

      Hej Ninette,
      Ja, der er heldigvis rigtig mange, der følger min blog, og det er jeg utrolig glad for.
      Tak skal du til gengæld have for lige at bruge et par minutter på at skrive til mig. Søde kommentarer giver energi og lyst til at fortsætte. I øjeblikket er jeg i gang med min næste strikke/hæklebog, så derfor kommer der ikke så meget nyt på – men DET skal I nok komme til at høre mere om.
      De bedste hilsner
      Susanne

  3. hanne.aagren.goh
    12/06/2019 at 09:29

    Hej Susanne! Tusind tak for dine søde opskrifter på små sommertoppe og så de er gratis jeg glæder mig sådan til at prøve at strikke en lille top så skønt der er en som jeg måske kan finde ud af da jeg ikke er nogen ørn til at strikke.

    • Susanne
      12/06/2019 at 10:09

      Hej Hanne,
      Da du har skrevet kommentaren ved en børneopskrift, bliver jeg helt nervøs for, om det er en af dem, du mener – forhåbentlig ikke 😊
      Dbh Susanne

  4. Sonia Hart
    08/07/2019 at 03:14

    Hi
    Is this lovely pattern available in English?

    • Susanne
      10/07/2019 at 16:09

      Hi Sonia,
      Unfortunately not, but maybe this will help you Glossary
      Best regards
      Susanne

  5. Gitte
    07/09/2019 at 13:38

    Elsker dine opskrifter😃

    • Susanne
      08/09/2019 at 08:02

      Fantastisk dejlig kommentar! Tak Gitte 😍

  6. stefania Campagnuolo
    21/10/2019 at 22:56

    Carissima Suzanne ,grazie per questo bel modello di gilet per bimbi più grandi dimenticati dal mondo web della maglia (?????!!!) .E’ semplice ed elegante ,brava brava e tanto intelligente anche per aver reso possibile la lettura anche in italiano . Grata per sempre stefania

    • Susanne
      27/10/2019 at 08:30

      Dear Stefania,
      Thanks for your Italian comment – it’s great that you find out how to translate yourself.
      All the best from
      Susanne

  7. Susan
    04/11/2019 at 05:48

    Hej Susanne
    Jeg er VILD med din opskrift på børnehave-vest 😁 Den er SÅ nem at strikke og nem at øge i størrelse, og V-halsen sidder lige i skabet hver gang👍🏻 Tusind tak fordi du deler ❤

    • Susanne
      04/11/2019 at 08:52

      Hej Susan,
      Og JEG er vild med kommentarer som din! Tak for den.
      Dbh og dejlig dag
      Susanne

  8. Birgitte Fold
    19/11/2019 at 06:43

    Wauw for en god side 🙂 Tusind tak fordi du vil dele. Jeg bliver da vist nødt til at holde fri fra job, for at nå at lave alle de ting jeg er faldet for her 🙂
    Ha en dejlig dag – jeg holder “øje” med din side 🙂

    kh Birgitte

    • Susanne
      19/11/2019 at 08:15

      Hej Birgitte,
      Og jeg bliver da nødt til at give dig samme svar, som jeg gav Susan for nylig: Og JEG er vild med kommentarer som jeres! Tak for dem. Min blog er jo ren non profit, så der skal den her slags brændstof til!
      Dbh og dejlig dag
      Susanne

  9. Mathilde Bohn Rasmussen
    25/04/2020 at 19:53

    Hej Susanne,
    Hvor er det bare en sød vest! Jeg er vild med den. Har ikke meget strikkeerfaring men vil kaste mig ud i at strikke en lille vest til min venindes nyfødte. Er der mulighed for at få maskeantal på størrelsen til en baby på 3 måneder?
    Mange hilsner
    Mathilde

    • Susanne
      26/04/2020 at 09:06

      Hej Mathilde,
      Jeg må desværre bede dig læse mit indlæg Der er hvad der er. Men så synes jeg, du skal kigge under menupunktet Strik til baby, for der ligger mange supernemme babymodeller lige til at gå til.
      Jeg håber, du finder noget.
      Dbh Susanne

  10. merete cortes
    26/04/2020 at 09:05

    Kære Susanne
    Den ser så skøn ud. Som nybegynder er det dvært at finde opskrifter man kan klare… vil høre med dig om det er muligt at få opskriften for str. 1 år.. for ville gerne give mit lille barnebarn en bluse til sommer…

    • Susanne
      26/04/2020 at 09:11

      Hej Merete (som jeg har tydet mig frem til, at du hedder 😜),
      Jeg må desværre give dig det samme svar, som jeg netop har givet Mathilde. Læs mit indlæg Der er hvad der er, og derefter skal du gå ind under menupunktet Babystrik, for der ligger masser af supernemme babymodeller lige til at gå til og i de ønskede størrelser.
      Dbh Susanne

  11. 31/08/2020 at 21:01

    Hej Susanne.
    Super opskrift, ( børnehavevest), men er det rigtigt, at der skal være ekstra masker på forstykket? Og hvordan passer det så med indtagningerne til ærme og halskant?

    • Susanne
      01/09/2020 at 07:05

      Hej Helle,
      Tak for din kommentar. Hvis du liiiige læser opskriften igennem, vil du opdage, at der efter udtagningerne er lige mange masker på for og bagstykke 😉
      De bedste hilsner og god strikkelyst
      Susanne

  12. Cristina
    11/09/2020 at 15:27

    Hej Susanne,
    Det er første gang jeg prøver at strikke en vest og din opskrift ser rigtigt fin ud.

    Jeg er dog lidt i tvivl om et par steder i opskriften.
    Du skriver: idet der på hver 2. p tages 1 m ud i hver side inden for de 2 yderste m.
    Vil det sige at jeg skal tage ud i hver side på vrangpinden?
    Og skal jeg bare slå om efter de 2 første masker på pinden og inden de 2 sidste?

    Håber du kan hjælpe 🙂

    • Susanne
      12/09/2020 at 08:50

      Hej Cristina,
      Selvfølgelig vil jeg hjælpe. Jeg tager altid ud på retsiden, og jeg tager ud ved at samle lænken op før næste maske, og strikke den drejet ret – hvis du bare slår om, får du huller. Altså. 2 r, tag 1 m ud, r til de sidste 2 m, tag 1 m ud, 2 r.
      De bedste hilsner
      Susanne

  13. 12/09/2020 at 10:34

    Vil det så sige at det er på hver anden retpind du tager ud?

    • Susanne
      12/09/2020 at 10:53

      Jeps – lige nøjagtig 👍🏼

  14. 12/09/2020 at 12:02

    1000 tak for hjælpen 🙂 jeg vil straks gå i gang med strikningen

  15. Lisbeth
    02/10/2020 at 19:34

    Hej Susanne. Jeg vil strikke med et andet garn og vil derfor lave en strikkeprøve. Skal jeg strikke glatstrikning eller retstrik?
    Angående slutningen på den pæne kant. Skal det forstås således at du stikke pinden ind i den bagerste del og løfter masken af eller strikker du den?
    På forhånd tak for svar og for dine fine opskrifter.
    Lisbeth

    • Susanne
      03/10/2020 at 08:08

      Hej Lisbeth,
      Det sikreste er at strikke prøven i ret. OG så har jeg lavet en lille tilføjelse mht. sidste m, som du spørger til, så det er blevet lidt mere klart.
      Håber det giver mening.
      Dbh Susanne

  16. Anne-Lise Adamsen
    11/08/2023 at 07:21

    Hej Susanne!
    Sikke mange fine opskrifter. Det kribler og krabler for at komme i gang. Desværre er jeg meget usikker med nye opskrifter. Strikker mest karklude. Men jeg kunne godt tænke mig at strikke denne fine vest til en pige, der kommer til verden lige om lidt.
    Kunne blot tænke mig, om du vil skrive, hvordan man/jeg pænt strikker udtagninger.
    Jeg er lidt misundelig på den positive måde, hvor dygtig du er.
    Selvom opskriften er nogle år gammel, håber jeg på svar.
    På forhånd mange tak.
    Mvh
    Anne-Lise

    • Susanne
      21/09/2023 at 07:21

      Kære Anne-Lise,
      Tak for rosen.
      Jeg synes bedst om denne udtagning: Tag lænken op før næste m, og strik en dr r.
      Bedste hilsner og god fornøjelse
      Susanne

  17. Helen Krog
    05/03/2024 at 16:33

    Tak for de mange fine opskrifter, Susanne – jeg har efterhånden lavet en del af dem- altid en fornøjelse👍🏼😄
    Mange hilsner
    Helen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.