De hjemmestrikkede og miljøvenlige karklude er tilsyneladende heldigvis kommet for at blive, og det lader til, at rigtig mange følger min blog blandt andet af den grund. Derfor skal du da heller ikke snydes for endnu en lækker, blød karklud i økologisk bomuld fra Onion. Denne og 49 andre opskrifter på bæredygtigheder til dit hjem finder du i min bog Skønne Klude fra Rosinante til 200 kr.
Tip: Strik en masse klude, og brug dem som veninde- eller vennegaver. Det er bæredygtig kærlighed. Den smukke gule og hvide flise er fra Arttiles.
Det skal du bruge: 1 ngl (50 g) Organic Cotton 100 % økologisk bomuld fra Onion og pinde nr. 3.
Mål: ca. 27½ x 27½ cm.
Strikkefasthed: 24 m & 34 p = 10 cm. Strikkefastheden skal passe for at få det rigtige resultat, så måske skal du bruge tyndere eller tykkere pinde.
Strikketip: tag 1. m løs af på alle p, så kanten bliver fast.
Strikkede karklude i brudt strukturmønster
Slå 66 m op, og strik 1 p r. Fortsæt derefter i mønster og retbort således:
1. p: 1 r løs af, 1 r, * 2 r, 2 vr *, gentag fra * til * p ud, og slut med 4 r.
2. og alle lige p: 1 r løs af, 1 r, r over r, vr over vr p ud, og slut med 2 r.
3. p: 1 r løs af, 1 r, * 1 r, 2 vr, 1 r *, gentag fra * til * p ud, og slut med 1 r, 1 vr, 2 r.
5. p: 1 r løs af, 1 r, * 2 vr, 2 r *, gentag fra * til * p ud, og slut med 2 vr, 2 r.
6. p: Som 2. p.
Disse 6 p danner mønster og gentages, til kluden måler ca. 27 cm (afslut med en hel mønsterrapport).
Strik 2 p r, og luk let fast af.
Hej.
Jeg kan se, at du har flere forskellige klude i forhold tik tykkelse af garn – her er du på p 3 – et andet sted garn til p 4 og også p 41/2.
Jeg kan ikke finde ud af, hvilken kvalitet/tykkelse, der er mest behagelig at bruge i forhold til karklude. Kan du give en anbefaling? / Guide mig lidt?
Meget inspirerende blog du har😀
Mh. Benedicte
Hej Benedicte,
Næ, det kan jeg ikke rigtig, for det er en smagssag, hvad man synes er bedst i brug. Man kan sige, at en tynd klud er nemmest at vride op (især hvis man har lidt (gigt)svage hænder), mens en tykkere klud suger en masse og holder sig blød længere, men jeg kan ikke sige, at det ene er bedre end det andet – jeg bruger selv alle slags.
Jeg beklager det vattede svar, men håber du alligevel kan bruge det 🤓.
Bedste hilsner
Susanne
😁okay – jeg har købt til de tykkeste (Filato – dine opskrifter) og ser først her efterfølgende, at det måske Var klogere at strikke dem tyndere. Disse er til min datter, der bor i Australien, så vi må håbe, at hendes hænder er stærke😂
De er altså ret lækre i det tykke, bløde garn, og hun kan jo starte med at bruge dem som vaskeklude 😊
Hej igen og godmorgen☀️
Jeg er kommet til det 2. mønster fra Filato – den laksefarvede klud. Her kan jeg ikke få mønsteret til at gå op, hverken på p 1 eller 2 og det er jo dem, der skal gentages således: p 1 – p 2 – p 2 – p 1. Jeg kan ikke gennemskue om det er maskeantallet, der er forkert, eller?? Jeg får nemlig 2 m i “overskud” på disse p.
Håber, du kan hjælpe.
Mh. Benedicte
Hej Hej.
Jeg tror, jeg har fundet ud af mønstret. Jeg forudsætter, at mønstret er 2 ret og 2 vrang på 2 pinde og derefter modsat 2 pinde osv. Hvis mønstret er som beskrevet, skal maskeantallet være 52 i stedet for 54 masker. ☀️
Mh. Benedicte
Hej Benedicte,
Blogbestyrere holder også fri af og til, så derfor først svar nu. Maskeantallet er korrekt, og den for længst rettede opskrift ser du her på bloggen: http://susanne-gustafsson.dk/strik-miljoerigtige-karklude-i-foraarsfarver/
Bedste hilsner
Susanne
Hmmmm, tak for svar – dog måtte jeg på grund af din frihedstrang😁rette til, som jeg skrev, det er blevet ok – jeg har en kopi af opskriften fra Filato, som de sendte sammen med garnet🤔🤔. Så ikke helt up to date……..
Er ved den 8. klud, så alt løste sig.
Mh. Benedicte
Dejligt at høre, at det løste sig, og at du forsyner hele familien med bløde klude 😊
Fra en nybegynder – hvordan laver man ret over ret og vrang over vrang??
Kære nybegynder Gerda,
Du strikker, som maskerne viser – altså strikker 1 retm i/over 1 retm. ER du gået i gang? For så er det egentlig ret indlysende – ellers skriv igen.
Bh Susanne
Hej Susanne.
Er helt vild med dine klude og lånte din bog “Skønne klude” på biblioteket. Desværre har jeg et problem med den jeg er gået igang med nu, fra bogen og kan ikke komme videre – tror at jeg misforstår opskriften😐.
Er jeg mon så heldig, at du kan hjælpe mig videre? Vidste ikke, hvor jeg ellers skulle kontakte dig….. ☺️.
Mange strikke og hækle hilsner til dig🥀
Hej Bethina,
Selvfølgelig hjælper jeg dig hjertens gerne, men jeg aner jo ikke, hvilken opskrift det drejer sig om, for det har du ikke skrevet. Skynd dig at melde tilbage, så vi kan få styr på det.
bedste hilsner
Susanne
Hej Susanne
Jeg har lige købt din bog “skønne klude” og er godt igang med at strikke.
Det fine håndklæde du viser på forsiden af bogen, er der opskrift på det, jeg syntes ikke jeg kan finde det, men måske det bare er mig.
På forhånd tak for hjælpen.
Venlig hilsen Lisa
Hej Lisa,
Dejligt at høre, at du er i fuld gang. Spørgsmålet har jeg besvaret mange gange, og det strikketøj, jeg står med på forsiden er den klud, du ser på side 78, men strikker du den f.eks. 10 cm længere (husk, du så skal bruge mere garn), kan den sagtens fungere som gæstehåndklæde.
Rigtig god fornøjelse.
Susanne
Svar
Hej Susanne. Jeg kan rigtig godt tænke mig at strikke din fine pink karklud. Jeg har købt bomuldsgarn hos søstrene Greene, der har jeg slået 60 masker op på en anden karklud. Nu kan jeg ikke finde ud af hvor mange masker, der går til et mønster. For mig ser det også ud som om , den retstrikkede kant er ekstra maskerog ikke mønster?
Jeg håber du kan forstå hvad jeg har skrevet, og kan hjælpe mig.
Venlig hilsen Rita
Hej Rita,
Jeg lidt i tvivl om, hvilken karklud det er, du vil strikke, for du har skrevet dit spørgsmål ved opskrift og foto af en gul og en hvid karklud, men skriver, du vil strikke den pink???? Du må være sød at skrive din kommentar ved den opskrift, du vil have hjælp til.
Bh Susanne
Hej Rita
Jeg er i tvivl om en ting, jeg vil hør din erfaring med. Jeg vil gerne strikke karklude og vil helst købe økologisk bomuld. MEN på alle banderoler står der, at garnet kun kan tåle 40 grader i vaskemaskinen og ingen tørretumbling. De 40 grader går ikke ret godt sammen med en karklud, som gerne skal have mindst 60 grader.
Har du erfaring med vask af karklude af økologisk garn på høje varmegrader?
BH Susanne
Hej igen Rita
Du behøver ikke svare, for jeg kan se i en anden tråd, at du har svaret andre på samme spørgsmål 🙂
Hilsen
Susanne Sonne
Hej
Trængte til nyt mønster og faldt over dette efter din side blev anbefalet af min mor.
Lækkert mønster og kluden blev virkelig lækker.
Nem opskrift og velskrevet.
Mvh Christina
Hej Christina,
Dejligt at høre, at både du og din mor har glæde af mine ting.
Bedste hilsner
Susanne
Jeg savner oplysning om hvad maskeantallet skal være deleligt med
Hej Gitte (som jeg kan se, du hedder, selv om jeg bl.a. savner den detalje),
Mønsteret er deleligt med 4 + 2.
De allerbedste og venlige hilsner
Susanne
Hej Susanne.
Er denne opskrift, den samme som du har i bogen skønne klude.. på side 147.?
God weekend.🥰
Kh Fra Birgitte.
Hej Birgitte,
Jeps! Og?
Dbh og også god weekend til dig
Susanne