Strik miljørigtige karklude i forårsfarver

Jeg har før skrevet om, at de syntetiske karklude, de fleste af os bruger, udskiller masser af mikroplastpartikler, men det kan ikke siges eller skrives ofte nok. Mikroskopiske plastikpartikler er med til at danne de store plastikøer i vores have, og som mange af vores fødevarer desværre indeholder. Så frem med bomuldsgarnet og pindene, og hyg dig, mens du strikker. Og så er det samtidig et hyggeligt lille strikketøj og den perfekte værtindegave. Køb garnet som kit direkte på filato.dk

Strikkede karklude

Det skal du bruge til 2 karklude: 3 ngl. (150 g) Drops Paris (ren bomuld) eller Drops ❤ You 5 (genanvendt bomuld) og pinde nr. 4½.

Mål:
Ca. 31 x 31 cm.

Strikkefasthed: 17 m & 24 p = 10 cm. Strikkefastheden skal passe for at få det rigtige resultat, så måske skal du bruge tyndere eller tykkere pinde.

Strikketip: retkant til alle klude: løft 1. m løst af på alle p, 2 r, strik mønster til de sidste 3 m, 2 r, 1 vr.

IMG_4383pink

Pink karklud
Slå 54 m op, og strik 4 p ret.
Fortsæt i mønster 1 således:
1. og 3. p (vrangsiden): 1 r løs af, 2 r, vr til de sidste 3 m, 2 r, 1 vr.
2. og 4. p: 1 r løs af, 2 r, r til de sidste 3 m, 2 r, 1 vr.
5. p: 1 r løs af, 2 r, 3 vr, * 2 r, 2 vr *, gentag fra * til * p ud, og slut med 1 vr, 2 r, 1 vr.
6. p: 1 r løs af, 2 r, 3 r, * 2 vr, 2 r *, gentag fra * til * p ud, og slut med 1 r, 2 r, 1 vr.
3. – 6. p danner mønster og gentages 17 gange. Afslut med 3 p glat med retkant i hver side som hele arbejdet igennem og derefter 4 p ret. Luk elastisk af.

IMG_4358s

Laksefarvet karklud (nr. 3 fra oven)
Slå 54 m op, og strik 3 p ret.
Fortsæt i mønster 2 således:
1. p (retsiden) 1 r løs af, 2 r, * 2 vr, 2 r *, gentag fra * til * p ud, og slut med 2 r, 1 vr.
2. p: 1 r løs af, 2 r, r over r, vr over vr, til der er 3 m igen, slut med 2 r, 1 vr.
3. p: 1 r løs af, 2 r, vr over r, r over vr, til der er 3 m igen, 2 r, 1 vr.
4. p: 1 r løs af, 2 r, r over r, vr over vr, til der er 3 m igen, 2 r, 1 vr.

Disse 4 p danner mønster og gentages 18 gange. Slut af med 4 p ret, og luk elastisk af.

Koralfarvet karklud (øverst)
Slå 54 m op, og strik 3 p ret.
Fortsæt i mønster 3 således:
1. p (retsiden): 1 r løs af, r til sidste m, 1 vr.
2. p: 1 r løs af, 2 r, * 1 r, 3 vr *, gentag fra * til * p ud, og slut med 2 r, 1 vr.
3. p: 1 r løs af, 2 r, * 2 r, 2 vr *, gentag fra * til * p ud, og slut med 2 r, 1 vr.
4. p: 1 r løs af, 2 r, * 3 r, 1 vr *, gentag fra * til * p ud, og slut med 2 r, 1 vr.
Disse 4 p danner mønster og gentages i alt 18 gange. Slut af med 4 p ret, og luk elastisk af.

IMG_4383gammelrosa

Gammelrosa karklud
Slå 53 m op, og strik 4 p ret.
Fortsæt i mønster 4 således:
1. og alle ulige p (vrangsiden): 1 r løs af, 2 r, vr til de sidste 3 m, 2 r, 1 vr.
2.og 6. p: 1 r løs af, r til sidste m, 1 vr.
4. p: 1 r løs af, 2 r, 3 r, * 1 vr, 3 r * gentag fra * til* p ud, og slut med 2 r, 1 vr.
8. p: 1 r løs af, 2 r, * 1 r, 1 vr, 2 r * gentag fra * til * p ud, og slut med 1 r, 1 vr, 3 r, 1 vr.
Disse 8 p danner mønster og gentages 8½ gang. Afslut med 4 p glat med retkant i begge side som hidtil og 4 p ret. Luk elastisk af.

  67 comments for “Strik miljørigtige karklude i forårsfarver

  1. Maria Hofmann Westergaard
    21/02/2016 at 09:37

    Hej Susanne
    Tak for nogle dejlige opskrifter og en skøn blog.
    Håber du kan hjælpe mig, for jeg bliver i tvivl med opskriften på din gammelrosa karklud.
    Ved pind nr. 4 skriver du den 1 pind løs af, derefter skriver du 2R og 3R. Altså er det 5R eller skulle der have stået vrang ved en af dem?
    Håber du forstår mit spørgsmål.
    Det er sikkert mig der tager fejl, men jeg er ny i det med strikningen….
    Håber at høre tilbage fra dig.
    På forhånd tak og god søndag.

    • Susanne
      21/02/2016 at 18:43

      Hej Maria,
      Jeg kan godt forstå, du kommer i tvivl, men (1 r løs af, 2 r) er retborten, og de næste 3 r er starten på mønsteret. Giver det mening? Jeg kan nemlig godt lide at adskille bort og mønster.
      De bedste hilsner og god fornøjelse
      Susanne

      • Connie Bitsakos
        25/02/2016 at 13:16

        Hej Susanne. Jeg er også så glad for dine karklude, og jeg har bøvlet med nøjagtig samme problem. Indtil jeg i aftes læste slutningen af din opskrift, hvor du skriver om retborten 🙂

  2. Lisbeth Rose
    21/02/2016 at 18:01

    Så smukke ting du laver og jeg glæder mig over, at du spreder budskabet om de elendige syntetiske karklude. Jeg her altid hadet dem og selv købt de hvide strikkede. De er ovenikøbet grimme. Endelig er der bevis for, hvor skadelige de er for os og for miljøet.

  3. Birgitte
    23/02/2016 at 10:07

    Hej Susanne,

    Jeg glæder mig også over dine smukke strikkeopskrifter. Nu vil jeg overføre opskrifterne på karklude til servietter. Mon det er tilstrækkeligt, at vælge et større antal masker for at få det rigtige mål, eller bør jeg også vælge en mindre størrelse pind, for at opskriften kan overføres til almindeligt bomuldsgarn?

    Mange hilsener

    • Susanne
      23/02/2016 at 21:22

      Hej Birgitte,
      Tak for de rosende ord!
      Hvis du vil strikke servietter af et tyndere “almindeligt” bomuldsgarn, skal du bestemt slå flere masker op. Hvor mange afhænger af garnets strikkefassthed.
      Bedste hilsner
      Susanne

  4. Grethe Skovhus
    23/02/2016 at 15:31

    Hej!
    Det er en rigtig god ide med disse smukke karklude m.m. De er miljørigtige og smukke at se på. Håber rigtig mange vil bruge disse!! Tak for initiativet!!

  5. Vibeke
    24/02/2016 at 22:14

    Hei
    Hvad med Microfiber klude?
    De indeholder da ikke plast?
    Venlig hilsen Vibeke

    • Susanne
      25/02/2016 at 17:44

      Hej Vibeke,
      Jeg ved faktisk ikke, om de skader, men vil snarest undersøge det.
      Bedste hilsner
      Susanne

  6. Miv
    25/02/2016 at 17:32

    Tak for en god blog. Har du en meget let opskrift på en karlklud for en begynder som mig?
    Jeg har købt øko bomuldsgarn på Borgen i Varde. kh, Miv

    • Susanne
      25/02/2016 at 18:03

      Hej Miv,
      Prøv min opskrift på retstrikkede karklude på skrå – de er supernemme. Ellers skriv igen, men det gode ved dem er, at de kan strikkes i alle garntykkelser.
      Bedste hilsner og god fornøjelse
      Susanne

  7. Asti
    27/02/2016 at 07:03

    Hej
    Jeg kan ikke lade være med at reagere på noget du skriver i dit oplæg. Lad mig begynde med at sige at jeg synes dine karklude er smukke. Smukke farver. smukke mønstre. Er de bomuldsgarner du anbefaler lavet af økologisk dyrket bomuld og farvet med naturfarver? Bør man ikke tage det med i sine overvejelser? For farverne skylles jo også ud ved brug. Det springende punkt i din tekst er dog den faktuelle fejl om mikroplast. Mikroplasten skaber ikke de store plastikøer som driver rundt på havene. Den plast der samler sig i øer på havene består af større plastdele og det er slemt. Meget slemt og foruligende. Ja, de dele kan kvæle dyr i havet og fugle som spiser delene eller vikles ind i plasten. Det er jeg meget enig i. end det. Mikroplastdele er meget mindre dele. Så små at man ikke kan se dem og DEN form for plast udskillles, når vi bruger kludene i køkkenet. De flyver altså rundt i luften så vi indånder dem eller skylles ud i afløbet og på den måde kommer de i cirkulation i vand- eller jordmiljøet. så på den måde er det faktisk værre end du beskriver. Jeg synes der var brug for en udspecificering.
    Du kan læse om det her:
    http://www.dr.dk/nyheder/indland/bruger-du-engangsklude-gode-raad-til-et-liv-med-plastik

    Mvh Asti

    • Susanne
      28/02/2016 at 16:17

      Hej Asti,
      Tak for din uddybende kommentar. Jeg er skam fuldt ud bekendt med organisationen Plastic Change, som du henviser til, hvilket jeg også har gjort i et tidligere indlæg. Min holdning er, at ingen kan frelse verden på en dag, men hvis vi alle er bevidste om problemerne og i det mindste i det små arbejder på en forbedring, er det en god begyndelse. Især i betragtning af, hvor mange der er komplet ligeglade. I denne opskrift har jeg brugt genanvendt bomuld og i andre har jeg brugt økologisk bomuld.
      Bedste hilsner
      Susanne

  8. Anja Laursen
    27/02/2016 at 10:23

    Hej… Lige sådan den opskrift jeg står og mangler, så mange tak for at du deler🙏🙏🙏 er lidt i tvivl omkring garnet. Du skriver drops ❤️ You, men hvilket nr af dem?? 5,6 el 7??
    Mange hilsner Anja

    • Susanne
      27/02/2016 at 16:42

      God point Anja,
      Det er selvfølgelig 5, som har samme strikkefasthed som nævnes i opskriften ;o))
      Bedste kludehilsner
      Susanne

  9. Hanne Jensen
    03/03/2016 at 11:43

    Er det alm. Bomuldsgarn hvor man anbefaler pinde nr 21/2 – 3, eller er det en tykkere garn du bruger til pind 4

    • Susanne
      05/03/2016 at 09:09

      Hej Hanne,
      Jeg skriver i opskrifterne, hvilket garn der er brugt og som dermed skal bruges for at få det helt rigtige resultat, og det er alt sammen tykkere end “almindeligt” bomuldsgarn. Bruger du tyndere garn, skal du slå flere masker op.
      Bedste hilsner
      Susanne

  10. Gitte
    05/03/2016 at 06:21

    Lige noget fra en halvgammel dame:
    Karklude skal skiftes hver dag. Og vaskes ved 60 grader. Hvad med afsmitning og krympning mv. Jeg gad godt se nogle af disse klude efter fx 20 gange vask. Ellers synes jeg skam de er pæne, til gæstebrug 😏

    • Charlotte Petersen
      18/03/2016 at 15:29

      Hej Gitte

      De strikkede klude klarer nemt mange, mange gang vask ved 60grader. Jeg har klude der er mindst 5 år gamle. Jeg har såmend også enkelte klude som min salig mormor har strikket for 20 år siden. Må dog indrømme at dem skåner jeg. De er ikke i brug hver dag. 😉 Men jeg har mange hjemmestrikkede klude – netop fordi en karklud skal skiftes hver dag.
      Jeg har intet problem med afsmitning, men vasker ikke kulørte klude sammen med en hvid kogevask.

    • Kirsten Bjørneboe
      18/03/2016 at 16:31

      Her er et svar fra en trekvartgammel dame: Jeg har strikket og brugt bomuldskarklude i ca. 25 år. De bliver skiftet ofte (/måske ikke hver dag) og bliver vasket ved 90 grader. Og de holder i 20+ år, med mindre man glemmer, at man ikke må tørre knive med æggen mod karkluden 🙂

  11. Bebiane
    05/03/2016 at 21:02

    Og de søde mønstre kan bruges til gæstehåndklæder.

  12. Gunhild nielsen
    15/03/2016 at 17:47

    Hej Susanne. Håber du kan hjælpe mig. Jeg kan ikke strikke af bomuldsgarn med
    En enkelt tråd. Jeg strikker med dobbelt i stedet for, men hvilke pinde skal jeg
    Så bruge til det.

    • Susanne
      16/03/2016 at 08:07

      Hej Gunhild,
      Det kommer jo meget an på, hvilket bomuldsgarn, du bruger. Hvilke p skal det strikkes på i enkelt garn, og hvad er strikkefastheden?
      Bh Susanne

  13. Dorthe Hecht
    19/03/2016 at 04:44

    Hej Susanne.
    Jeg fandt din blog gennem Face Book, og har nu været inde og ‘lure’ lidt. Det er da nogla fantastisk flotte og smukke kreationer du viser, der er virkelig komme kløe i min fingre, for at prøve nogle af dine opskrifter af.
    Som så mange andre er jeg med på karkludbølgen, og har savnet nogle med et let mønster, men det har jeg fundet her, så nu må jeg i gang :O)
    Mange hilsner fra Dorthe Hecht :O)

  14. Dorthe lafrentz
    11/04/2016 at 08:41

    Hej Susanne først vil jeg sige at jeg er vild med dine karklude men er der ikke en fejl i den laksefarvet karklud det skal være små firkanter 2 ret og 2 vrang og så 2 pinde og så modsat de 2 næste pinde ik så kan jeg ikke få det til at passe vil bare gøre opmærksom på det hvis der er nogle som ikke strikker ret meget har selv fundet ud af det. Venlig hilsen dorthe

    • Susanne
      12/04/2016 at 14:55

      Hej Dorthe,
      Jo, du har ret – der var en stjerne, der havde hoppet lidt rundt i opskriften, som nu er rettet. Man kunne nu nok have strikket kluden alligevel, men tak for det!
      Bedste hilsner
      Susanne

  15. Birgitte Lausten
    11/04/2016 at 21:22

    Hej Susanne,

    jeg er ved at strikke den koralfarvede karklud, men kan ikke få det til at passe. Der er 54 masker og borten er 5 + 3, det vil sige at der er 46 tilbage til mønstret, men gentagelserne er af fire, så kan ikke få mønstret til at hænge sammen?

    • Susanne
      12/04/2016 at 14:40

      Hej Birgitte,
      Nej borten er da på 3 m i hver side (1 løs af, 2 r i starten og 2 r, 1 vr i slutningen af hver p). Det giver 48 m igen, og 48 er deleligt med 4. Jeg forstår ikke, hvordan du får borten til 5 + 3???? ;o))
      Prøv igen, så skal det nok lykkes.
      Hilsen Susanne

      • Birgitte Lausten
        14/04/2016 at 18:59

        Hej igen, nu passede det med borten, jeg er ret sikker på der var 1 løs af 2 r og så 2 vr, men måske så jeg forkert. Jeg har til gengæld måtte bytte om på rækkefølgen af vrang og ret på pind 2 og 3, for ellers blev det bare rib. Tak for hjælpen og opskriften!

  16. Ulla. Kk
    30/06/2016 at 19:29

    Kære Susanne

    Jeg synes din blog er MEGET spændende og kunne godt tænke mig at ” følge”dig, men er i tvivl om, hvordan jeg gør det..
    Mange hilsner
    Ullakk

    • Susanne
      09/07/2016 at 16:00

      Kære Ulla,
      Du kan følge mig på “bloglovin” eller min facebook-profil susanne-gustafsson.dk – især når jeg husker at opdatere nyheder 🤓
      Mange hilsner
      Susanne

  17. Lena
    09/07/2016 at 20:41

    Jeg kan simpelthen ikke få opskriften på den laksefarvede karklud til at stemme med den karklud på billedet. Min får bare lange striber.

    • Susanne
      11/07/2016 at 07:04

      Hej Lena,
      Husk, at du meget gerne må skrive “hej Susanne” i starten af et spørgsmål og “hilsen Lena” i slutningen – det er et menneske og ikke en robot, du skriver til 🙂
      Opskriften fejler ikke noget, så du må have misforstået noget, men nu har jeg omskrevet den, så den er endnu simplere og håber, du finder ud af det.
      Med venlig hilsen
      Susanne

  18. Gitte Holm
    19/07/2016 at 01:52

    Hej Susanne
    Hvordan er kludene at vride, hvis man har gigt i hænderne?
    De er jo helt vildt flotte, men jeg kan være nervøs for at jeg vil have svært ved at bruge dem.
    Hilsen Gitte

    • Susanne
      19/07/2016 at 15:55

      Hej Gitte,
      Hm, hvis du har gigt i hænderne, vil jeg nok anbefale dig at bruge noget tyndere garn – se f.eks. de andre karkludeopskrifter her på bloggen. De strikkes i økologisk bomuld på pinde nr. 4.
      Og jeg lover dig, at der kommer flere klude på bloggen.
      Bedste hilsner
      Susanne

  19. Bente Andersen
    05/08/2016 at 07:55

    Hej Susanne
    Kunne godt tænke mig at følge dig på FB, kan bare ikke lige finde dig, synes jeg 🙄
    Mvh Bente

    • Susanne
      05/08/2016 at 10:03

      Hej Bente,
      Jeg har skam en FB profil, der hedder det samme som bloggen – susanne-gustafsson.dk – og ellers kan du følge mig på bloglovin. Men det hyggeligste er jo, hvis du kigger forbi bloggen med jævne mellemrum 😊
      Bedste hilsner
      Susanne

  20. Kathleen Feddersen
    11/09/2016 at 18:52

    Hej Susanne . Jeg forsøger at strikke din pink klud . Men føler der er en fejl i din opskrift , jeg kan ikke få det til at ligne noget som helst . På pind 2-4 skriver du 1 maske løst af 2 ret , ret pinden ud til de sidste 3 masker 2 ret 1 vrang , kan det passe at det er 2 ret og ret hele pinden .. På pind 6 er det lidt sammen problem , ser står 1 maske løs af 2 ret 3 ret og så 2 vrang 2 ret slut med 1 ret 2 ret 1 vrang . Kærlig hilsen og tak en god side Kathleen

    • Susanne
      12/09/2016 at 09:00

      Hej Kathleen,
      Nej, der er ikke fejl i opskriften, men jeg kan for så vidt godt forstå din undren. Når jeg holder de 3 første og sidste m adskilt fra resten, er det fordi, de udgør den retstrikkede bort. Jeg håber, det giver mening. Hvis du strikker nøjagtig, som der står, bliver det rigtigt.
      Bedste hilsner
      Susanne

  21. Josefine
    12/09/2016 at 08:46

    Jeg er ny i det her strik så jeg har et (måske) dumt spørgsmål:
    Du skriver at den første maske skal tages løst af – hvad menes der med det? 🙂

    • Susanne
      12/09/2016 at 08:57

      Nej, det er ikke et dumt spørgsmål, når man er ny. Det betyder bare, at 1. m flyttes fra venstre til højre p UDEN at blive strikket. Gir det mening?
      Bedste hilsner
      Susanne

  22. Kathleen
    16/09/2016 at 21:13

    Hej Susanne . Jeg vil gerne have lidt flere masker end du bruger på den gammelrosa karklud og forsøger at regne maske tal ud til mønsteret og kan ikke få det til at gå op . Har fanget at du bruger 3 masker til kant i hver side, derfor tænkte jeg at jeg bare kunne trække 6 masker fra de 53 men så får jeg et uligt tal og det er der jo intet der får opð i hjælp . Tak Hilsen Kathleen

    • Susanne
      17/09/2016 at 08:21

      Hej Kathleen,
      Du skriver, at du gerne vil have FLERE masker men samtidig, at du trækker masker fra, så det forstår jeg ikke helt. MEN hvis du gerne vil have flere masker, fordi du sikkert strikker med et tyndere garn, skal du lægge 4,8 eller 12 m til, da mønsteret er deleligt med 4. Håber, det hjælper! Ellers skriver du bare igen.
      God strikkelyst
      Susanne

  23. Kathleen
    17/09/2016 at 17:54

    Hej Susanne . De masker jeg skriver om er kant masker da jeg har lært af flere opskrifter skal de ikke regnes med i mønsteret . Så derfor tænkte jeg at dine 3 x2 kant masker i hver side , ikke. Skulle regnes ind i mønsteret … Men prøver lige at regne igen . God lørdag Kathleen PS er der rigtigt maske antal i den gammel rosa karklud , da du skriver at du har slået 53 masker op .. 53 : 4 giver jo ikke et lige tal …

    • Susanne
      17/09/2016 at 18:15

      Ja, det er helt korrekt, fordi maskeantallet er deleligt med 4 m + 3 m for at få mønsteret symmetrisk. Men når du spørger, hvordan du kan lægge flere m til, svarer jeg korrekt, at du skal lægge et antal deleligt med 4 til. Altså 4, 6, 8, 12 osv.
      Mh Susanne

  24. Charlotte
    18/09/2016 at 10:15

    Hej Susanne

    Fantastisk blog du har med mange inspirerende opskrifter – tak for det 🙂
    Jeg forsøger mig med den gammelrosa karklud, men undrer mig over antallet af masker skal være 53, hvilket ikke er deleligt med 4 – skal det evt. være 54 masker som de 3 andre karklude?
    Mht. pind 8 skal der sluttes af med 1 r, 1 vr, 3 r og 1 vr, men bliver kanten så ikke anderledes ift. de øvrige pinde, hvor der sluttes af med 2 r og 1 vr?
    Det kan være, jeg læser opskriften forkert, men håber du kan hjælpe mig videre.
    På forhånd tak 🙂
    Mvh. Charlotte

    • Susanne
      19/09/2016 at 08:11

      Hej Charlotte,
      Som jeg har svaret Kathleen tidligere, er mønsteret på den gammelrosa klud deleligt med 4 + 3. De 3 m, der lægges til, er for at få mønsteret symmetrisk, og derfor er maskeantallet ulige. Hvis du følger opskriften, giver det sig selv – og du vil se, at 8. p også bliver rigtig.
      God fornøjelse.
      Susanne

  25. LIS ANDERSEN
    03/11/2016 at 13:22

    HVOR KAN JEG KØBE GARNET?

  26. Susanne
    03/11/2016 at 13:27

    Hej Lis,
    Hold da op! Jeg er altid glad, når I skriver pænt og høfligt til mig, så naturligvis hjælper jeg dig på din venlige forespørgsel.
    Du finder forhandlere her: Garnstudio
    Venlig hilsen
    Susanne

  27. Gitte Just
    09/03/2017 at 16:04

    Kære Susanne
    Er gå i gang med dit mintgrønne gæstehåndklæde i hulmønster, som står på side 50-51 i din bog “Skønne klude”, men når jeg kommer til 10. Pind, går det galt. Hullerne optræder ikke, som de bør. Hvad tror du, jeg gør galt? Der er ligesom ikke “plads” til 9 r mellem hver hulkant.
    Venlig hilsen
    Gitte

    • Susanne
      09/03/2017 at 17:41

      Hej Gitte,
      Jeg synes, jeg har svaret dig en gang før på dit spørgsmål, men måske er den smuttet, hvilket jeg beklager. Jeg har testet mønsteret på det mintgrønne gæstehåndklæde igennem endnu en gang og kan ikke finde evt. fejl. Har du styr på, hvordan du strikker 3 m sammen? Ellers kig på side 19 i bogen, hvor det står beskrevet. Jeg ved, at mange har strikket håndklædet, så jeg er ret sikker på, at opskriften holder, men skriv igen, hvis du stadig ikke kan få det til at stemme. Vi skal nok få knækket den nød 👍🏼
      Bedste hilsner
      Susanne

  28. Gitte Just
    10/03/2017 at 13:44

    Kære Susanne
    Jeg har luge opdaget, at jeg havde udvidet fra * til *, så det fyldte hele pind nr. 10, og derfor blev resultatet noget skævt.
    Undskyld ulejligheden

    • Susanne
      10/03/2017 at 21:23

      Du er altid velkommen💕

  29. Gitte
    12/04/2017 at 13:37

    Hej,
    Jeg er ny til strikning 🙂 hvad betyder det når der står 1rv?

    • Susanne
      12/04/2017 at 15:14

      Det aner jeg ikke – hvor har du læst det?

  30. Gitte
    16/04/2017 at 17:01

    Hej igen,
    Nej du har ret – jeg har læst forkert. Har fået strikket et par af de pinke klude med super resultat 👍
    Har lige et par spm til den gammelrosa klud:
    Der skal slås 53 masker op og alle ulige p (vrangsiden): 1 r løs af, 2 r, vr til de sidste 3 m, 2 r, 1 vr.
    Er det “2r, 1vr” til de sidste 3m? Der står ikke noget tal foran vr…
    Hvis der skal stå 1vr så kan jeg ikke få det til at passe med de 53 masker på samme pind eller strikker man bare det mønster indtil man har 3m tilbage uanset om det “passer” til de 2r, 1vr?
    På forhånd tak!
    Hilsen Gitte

    • Susanne
      17/04/2017 at 10:27

      Hej Gitte,
      Hvor dejligt at læse, at du har fået strikket klude med succes 👏
      På den gammelrosa klud strikkes alle ulige pinde i vrang undtagen de 3 kantmasker i hver side.
      Altså: 1 r løs af, 2 r, 47 masker vrang, 2 r, 1 vr.
      Giver det bedre mening nu?
      Bedste hilsner
      Susanne

  31. Gitte
    19/04/2017 at 16:26

    Ahh ja det giver mening:-) mange tak for svar!
    Jeg strikker videre;-)

  32. 03/08/2017 at 01:09

    que hermosos paños, pero no entiendo las abreviaturas.

    • Susanne
      03/08/2017 at 07:32

      If you read english, you can try my glossary Maybe it will help you.
      Best regards
      Susanne

  33. Ulla
    10/08/2017 at 09:53

    Kære Susanne
    Jeg har strikket siden barnsben, men har holdt pause igennem en årrække. Nu er jeg røget med på bølgen af karklude, og det går lystigt derud af 🙂 Det går lidt bedre med de små ting der bliver hurtigt færdig, end de store trøjer og bluser. Jeg ville bare lige nævne, at alle mine klude kun bærer dine mønstre, for de er overskuelige og behagelige at sidde med. Fandt din blog ved et tilfælde, og må sige at det tilfælde er jeg glad for. Tak for gode opskrifter på klude, og andre gode ting som er sat på to-do-listen 🙂
    Med venlig hilsen og god dag.
    Ulla

    • Susanne
      10/08/2017 at 10:10

      Kære Ulla,
      Hvor skønt, at du har fået blod på tanden igen og tak for rosen.
      Bedste hilsner
      Susanne

      • Ulla
        16/08/2017 at 12:12

        Kære Susanne

        Må man dele dine opskrifter på en lukket strikkegruppe på FB? Vil selvfølgelig henvise til din blog/side med delingen.

        m.v.h.
        Ulla

        • Susanne
          16/08/2017 at 13:04

          Kære Ulla,
          Ja da, det kan du tro – altså med henvisning til bloggen. Hvad hedder gruppen? Så kan jeg jo også være med, og jeg er så dårlig til selv at opsøge alle strikkegrupperne.
          Bedste hilsner
          Susanne

          • Ulla
            16/08/2017 at 18:54

            Kære Susanne
            Mange tak…
            Det er en undergruppe til en gruppe der hedder “Strikkede karklude” og jeg har fået lov til at tilføje en undergruppe der hedder “strik af garnrester”. Man skal derved være en del af begge grupper, så vi ligesom har delt tingene lidt op i en gruppe kun med klude og en kun med restegarnsstrik, hvor al slags restegarn er tilladt. Du er mere end velkommen 👍
            Mvh.
            Ulla

  34. Ulla
    20/08/2017 at 19:48

    Kære Susanne
    Som du ved er jeg super glad for dine karklude mønstre, så tak for dem, og der er snart lavet en del af dem her 🤗. Nu er mit spørgsmål så om du evt. har en opskrift på en retro karklud du måske vil dele ud af? Du ved de der gammeldags med røde og blå smalle striber i bund og top. Håber du kan hjælpe, da det er noget jeg rigtig gerne vil lave.
    Mange hilsner
    Ulla

    • Susanne
      21/08/2017 at 07:42

      Kære Ulla,
      Jeg har ikke nogen på lager, men jeg har en fin en i den stil i min bog Skønne Klude, som udkom sidste efterår på Rosinante, og som koster 200 kr. hos boghandleren.
      De bedste hilsner
      Susanne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *