Blød baskerhue

Som den flittige læser opdagede sidste vinter, er jeg ret vild med baskerhuer eller alpehuer, som den flade hue også kaldes. Jeg kan godt lide, at den både kan arrangeres som ”pæn” hat og trækkes ned om ørerne som varm hue. Den her ultra bløde sag er strikket i en silke-kid-mohair og en tynd, blød økologisk uld – blødt og lunt!

Blød baskerhue

Det skal du bruge: 2 ngl/100 g Soft Organic Wool+Nettles (fv 1511) og  2 ngl/50 g Silk + Kid Mohair (fv3002) fra Onion. Strømpepinde nr. 3 og 3 ½.

Mål: Passer et normalt damehoved med en omkreds på ca, 56 cm.

Strikkefasthed: 28 m & 32 p = 10 cm. Strikkefastheden skal passe for at få det rigtige resultat, så måske skal du bruge tyndere eller tykkere pinde.

Strikketip: 1 r ud: tag lænken før næste m op, og strik den dr r.

Huen strikkes oppefra og ned/indefra og ud, og der begyndes med antennen.
Slå 4 m op på strømpep nr. 3, og strik 8 p hestetømme således: Skub m tilbage til højre side af p, strik dem, og gentag i alt 8 gange.
Tag på næste p ud således: Strik hver m forfra og bagfra (= 8 m), og fordel m på 4 strømpep. Strik 1 omg. Tag på næste p ud på samme måde i hver m (= 16 m i alt/ 4 m på hver p). Strik 1 omg. Skift til strømpep nr. 3 ½ , og tag derefter ud således:
1.omg.: * 1 r, 1 r ud, 2 r, 1 r ud, 1 r *, gentag fra * til *.
Sæt en mærketråd ved omgangens begyndelse, og flyt den med efterhånden.
2.og alle efterfølgende lige omg.: r.
3.omg.: * 1 r, 1 r ud, 3 r, 1 r ud, 2 r *, gentag fra * til *.
5.omg.: * 1 r, 1 r ud, 4 r, 1 r ud, 3 r *, gentag fra * til *.
7.omg.: * 1 r, 1 r ud, 5 r, 1 r ud, 4 r *, gentag fra * til *.
Gentag disse udtagninger på hver 2. omg, idet der for hver udtagningsomg bliver 1 m mere imellem udtagningerne, til der er 20 m i hvert felt (= 160 m i alt). Strik 10 omg lige ned. Tag derefter ind igen på hver 2. omg således:
1.omg: * 10 r, 2 r dr sm, 8 r *, gentag fra * til * omg rundt.
2.og alle efterfølgende lige omg: r.
3.omg: *10 r, 2 r dr sm, 7 r *, gentag fra * til omg rundt.
Gentag disse indtagninger, idet der for hver omg bliver 1 m mindre imellem indtagningerne, til der er 13 m i hvert felt (= 104 m i alt).
Skift til p nr. 3, og strik 10 omg glat, derefter 1 omg huller (som giver takkerne) således: * slå om, 2 r dr sm *, gentag fra * til * omg rundt. Afslut med 10 omg glat, og luk elastisk af. Fold kanten i hulomgangen, og sy den fast med lette, elastiske sting.

  4 comments for “Blød baskerhue

  1. 24/11/2023 at 09:17

    Tusind tak, den er så fin, og jeg tror jeg har noget lækkert restegarn derhjemme der kan bruges. Den skal helt klart afprøves. Og nu ved jeg også hvad “hestetømme” er. Rigtig go’ weekend. 🙂

    • Susanne
      09/01/2024 at 10:05

      👍🏼

  2. Inge
    31/01/2024 at 17:45

    Tak for en rigtig god opskrift, der er godt skrevet. Baskerhuen sidder godt og så fin.

    • Susanne
      07/02/2024 at 08:29

      Dejligt at høre Inge – jeg er også rigtig glad for mine.
      Dbh Susanne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.