Den blødeste beanie

Forkæl dig selv, din mor, datter eller bedsteveninde med det blødeste af det bløde! 100 % kashmir er ikke det billigste i verden at strikke i, men huen er blød som flødeskum og varm og dejlig som en dyne. Gider du ikke strikke hulmønsteret, strikker du bare rundt og rundt i glat.

Den blødeste beanie

Det skal du bruge: 2 ngl/ 50 g Deluxe Cashmere (100 % kashmir) fra Mondial,( ås bl.a. hos Garnportalen, Stofmøllen og Siki Garn .
Strømpepinde nr. 4.

Strikkefasthed: 22 m & 34 p = 10 cm. Strikkefastheden skal passe for at få det rigtige resultat, så måske skal du bruge tyndere eller tykkere pinde.

Mål:
Omkreds:
47 cm
Hel længde: ca. 32 cm eller ønsket længde.

Slå 4 m op, og strik 4-5 om ”hestetømme” således: strik m r, skub m tilbage i starten af p, og strik dem r, gentag processen.
Strik nu m over på 4 pinde (det er møgirriterende i starten, men derefter går det fint) således:
Strik hver m forfra og bagfra = 8 m.
1.omg: *slå om, 1 r*, gentag fra * til *.
2.omg: *strik omslaget dr r, 1 r*, gentag fra * til *.
3.omg: * slå om, 2 r *, gentag fra * til *.
4.omg: * strik omslaget dr r, 2 r*, gentag fra * til *.
5.omg: * slå om, 3 r *, gentag fra * til*.
Fortsæt med at tage 8 m ud over 2 omgange på samme måde, idet der for hver udtagningsomg bliver 1 m mere mellem udtagnigerne, til der er 26 m på hver pind/ 104 m i alt.
Fortsæt lige ned i glat og hulmønster således:
**1.og 2.omg: r.
3. omg: * 3r, slå om, 2 r dr sm, 3 r*, gentag fra * til* omg rundt.4.,5.,6.,7. og 8.omg: glat (r).
9. omg: * slå om, 6 r, 2 r sm *, gentag fra * til *.
10.,11. og 12. omg: glat (r).**

Gentag disse 12 omg, til der i alt er strikket 9 rk huller. Strik glat (r), til hele huen måler ca. 32 cm eller har den ønskede længde. Luk elastisk af, og hæft enderne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.