Fnuglet sjal med hulmønster og kontrastbort

Det aflange sjal er lige til at tage over skuldrene på en kølig aften, og garnet, som er et miks af børstet alpaka og silke, er så blødt, at det også fungerer på bare skuldre og arme. Det færdige sjal vejer under 100 g, så det er også perfekt til rejsebrug. Det fine hulmønster beskrives i opskriften, og garnet er fra Garnstudio.

Aflangt sjal med hulmønster og kontrastbort
Det skal du bruge: 3 ngl (75 g) Drops Brushed Alpaca Silk fra Garnstudio i bundfarven (fv 14) og 1 ngl (25 g) i kontrastfarven (fv 2). Rundpinde nr. 4 og 5.

Mål: ca. 51 x 150 cm.

Strikkefasthed: 17 m & 24 p = 10 cm. Strikkefastheden skal passe for at få det rigtige resultat, så måske skal du bruge tyndere eller tykkere pinde.

Strikketip 1: Tag 1. m løs af, og strik sidste m dr r på alle p, så får du den pæneste retkant.

Strikketip 2: 3 r sm = tag 1. m løs af, 2 r sm, løft den 1. om over den strikkede.

Slå 87 m op på p nr. 4 med kontrastfarven, og strik 13 p (= ca. 5 cm) bort således: 1 r løs af, 4 r, rib (1 r, 1 vr) til de sidste 5 m, 4 r, 1 dr r. Skift til p nr. 5 og bundfarven, og strik 2 p glat med retbort i siderne som hidtil. Fortsæt i hulmønster (deleligt med 8 + 5 ) således:
1.p (retsiden): (1 r løs af, 4 r = retkant), 4 r, * 2 r sm, slå om, 1 r, slå om, 2 r dr sm, 3 r *, gentag fra * til * til de sidste 6 m, 5 r, 1 dr r.
2. og alle lige p: 1 r løs af, 4 r, vr til de sidste 5 r, 4 r, 1 dr r.
3.p: (1 r løs af, 4 r), 3 r, * 2 r sm, slå om, 3 r, slå om, 2 dr sm, 1 r * gentag fra * til * til de sidste 7 r, 6 r, 1 dr r.
5.p: ( 1 r, løs, af 4 r), 4 r, * slå om, 2 r dr sm, 1 r, 2 r sm, slå om, 3 r *, gentag fra * til * til de sidste 6 m, 5 r, 1 dr r.
7.p: (1 r løs af, 4 r), 5 r, * slå om, 3 r sm, slå om, 5 r *, gentag fra * til * til de sidste 5 m, 4 r, 1 dr s.
9.p: (1 r løs af, 4 r), 3 r, *slå om, 2 r dr sm, 3 r, 2 r sm, slå om, 1 r*, gentag fra * til * til de sidste 7 m, 6 r, 1 dr r.
11.p: (1 r løs af, 4 r),  4 r, * slå om, 2 r dr sm, 1 r, 2 r sm, slå om, 3 r *, gentag fra * til * til de sidste 6 m, 5 r, 1 dr r.
13.p: (1 r løs af, 4 r), 3 r, * 2 r sm, slå om, 3 r, slå om, 2 r dr sm, 1 r*, gentag fra * til * til de sidste 7 m, 6 r, 1 dr r.
15.p: (1 r løs af, 4 r), 2 r, 2 r sm, slå om, 5 r, * slå om, 3 r sm, slå om, 5 r *, gentag fra * til * til de sidste 9 m, slå om, 2 r dr sm, 6 r, 1 dr r.
16.p: som 2. p.
Disse 16 p danner mønster og gentages, til hele sjalet måler ca. 145 cm (slut med et helt hulmønster + 2 p glat som i begyndelsen af arbejdet.
Skift til p nr. 4 og kontrastfarven, og slut med 13 p rib med ribbort som i begyndelsen af arbejdet. Luk elastisk af i rib.
Hæft ender, og put dig i dit nye smukke, bløde sjal.

  11 comments for “Fnuglet sjal med hulmønster og kontrastbort

  1. Birthe Christensen
    12/06/2019 at 13:43

    Jeg har lige fået din nye bog , men har også den med skønne klude , der er til mange dejlige timer i , så det er kun igang med pindene.

    M.v.h.
    Birthe Christensen

    • Susanne
      12/06/2019 at 15:37

      I gang med dig og pindene Birthe 👍🏼😊

  2. Gitte
    02/05/2020 at 13:06

    Hej Susanne
    Er nu igang med den 3. af dine smukke sjaler. Tak for opskrifter.
    Når du slutter mønstret med at skrive: 16. som 2. pind. Så mener du vel 2. mønsterpind altså den, der hedder 3. pind? Er det ikke rigtigt? Der er jo ihvertfald ingen vrangpinde i mønstret set forfra.

  3. Gitte
    02/05/2020 at 16:21

    Der er vist flere fejl i mønsteret. Håber du har tid til at tjekke det igennem. Jeg tror i 5./7. række. Det er som om 2. række blomster mangler indtagningen udvendigt i starten af blomsten, hvis du forstår, hvad jeg mener.

    • Susanne
      03/05/2020 at 08:35

      Hej Gitte,
      Jeg svarer lige på alle dine kommentarer på en gang 😊:
      Jeg har netop strikket mønsteret igennem, og bortset fra, at jeg havde glemt et par **, så er der ikke fejl i opskriften, så vidt jeg kan bedømme. Naturligvis er der tale om 2. mønsterp, for det er jo herfra, vi begynder at tælle, og der mangler ikke noget i starten af 2. blomsterrække, for der er kun plads til en halv blomst i siderne. Giver det mening?
      Ellers skriver du bare igen – og dejligt, at du har glæde af mine sjaler.
      God søndag.
      Dbh Susanne

  4. Gitte
    03/05/2020 at 15:47

    Hej Susanne
    Mange tak for svar. Ja, naturligvis 16. p er jo vrang. Jeg var bare blevet vant til beskrivelser af alle ulige pinde. Beklager.
    Jeg har nu strikket mønstret igennem et par gange, og fundet fejl i 13.p, den skal være således: (1r løs af, 4r), 4r,*slå om, 3r, slå om, 2r dr sm, 1r, 2r sm*, slut med: slå om, 3r, slå om, 2r dr sm, 7 ret, 1r dr ret.
    Så bliver det rigtigt 🙂
    Venlig hilsen Gitte

    • Susanne
      06/05/2020 at 07:12

      Nu har vi jo heldigvis løst problemet!
      Dbh Susanne

  5. Gitte
    06/05/2020 at 05:32

    Hej Susanne
    Nu har jeg strikket det igennem igen OG du har helt ret, der er ingen fejl, jeg tror, at jeg har rodet rundt i, hvilken pind jeg var på – beklager forvirringen.
    En god mandag til dig. Og igen tak for alle dine skønne opskrifter.

    • Susanne
      06/05/2020 at 07:04

      Hej Gitte,
      Godt, at vi blev enige 😊
      Fortsat god fornøjelse med opskrifterne. Og skriv endelig igen, hvis der er bøvl.
      Dbh Susanne

  6. Lisbet
    03/11/2021 at 10:46

    Jeg er ikke så vild med den der bort! Kan man undgå den og bare starte sjalet efter beskrivelsen…..altså uden borten. Jeg synes, den forstyrrer! Eller evt nøjes med nogle få pinde i grundfarven, så man ikke opererer med to farver.
    Håber jeg får udtrykt mig tydeligt!

    • Susanne
      03/11/2021 at 11:54

      Hej Lisbet (som jeg kan se, du hedder),
      Det kan du da sagtens, eller du kan strikke borten i samme farve som resten af sjalet.
      Mvh Susanne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.