Løs V-vest i mohair

Vesten er for alvor et must have i garderoben og er som skabt til det lunefulde danske forår. Den her vest er strikket i en blandind af mohair, uld og nældefibre, og den er strikket lidt løst, aå den er let og luftig. Faconen er kort foran og længere bagpå, og opskriften er i 3 kombistørrelser.

Løs vest i mohair
Str. S/M-M/L-L/XL
Det skal du bruge: 4-4-5 ngl Mohair + Nettles + Wool (45 % mohair/30 % pesticidfri nældefibre/25 % uld) fra Onion. Rundpinde nr. 4 ½ og 5.

Mål:
Overvide: 108-112-115 cm.
Hel længde foran:

Strikkefasthed: 17 m & 25 p/omg = 10 cm. Strikkefastheden skal passe for at få det rigtige resultat, så måske skal du bruge tyndere eller tykkere pinde.

Strikketip 1: Når du strikker forkortede p, er det en god idé at slå om vedhver vending og strikke m og omslag sm, når alle m strikkes sammen igen.

Strikketip 2: Når du strikker retbort, bliver kanten pænest, når 1. m tages løs af og sidste m strikkes dr r på alle p.

Vesten strikkes rundt på rundp op til ærmegab og V-udskæring.
Slå 184-190-196 m op på rundp nr. 4 ½, og strik 6 omg drejet rib således: * 1 dr r, 1 vr *, gentag fra * til *.
Sæt en markør ved omgangens begyndelse og en efter 92-95-98 m (= sidemarkører). Sæt yderligere en markør på bagstykket 30 m fra hver sidemarkør (= bagmarkør).
Nu strikkes vesten længere bagtil med forkortede omg således (se Strikketip 1): skift til rundp nr. 5, og strik glat.
Strik de 30 m hen til 1. bagmarkør og derpå de 32-35-38 m hen til 2. bagmarkør. Vend (se tyskervending her) , og strik vr tilbage til 1. bagmarkør. Vend med tyskervending, strik r til 2. bagmarkør + 9 r mere, vend, og strik vr tilbage til 1. bagmarkør + 9 vr mere. Vend, slå om, og strik tilbage, og strik på samme måde 10 m mere med.
Fortsæt disse vendinger, til der er 32-35-38 m tilbage midt på forstykket. Fortsæt rundt over alle m, til hele vesten foran måler 25 cm.
Nu strikkes bagstykket frem og tilbage over de bageste 92-95-98 m således: strik hen til bagstykkets venstre sidemarkør, slå 6 nye m op, vend, strik tilbage til sidemarkøren, og slå 6 m op. Strik frem og tilbage i glat med 6 kantm i ret i hver side (se Strikketip 2), idet der tages 1 m ud i hver side på hver 6. p (retsiden) således: 1 r løs af, 5 r, saml lænken før næste m op, og stik den dr r, r til der er 6 m tilbage, saml lænken op for næste m, og strik den dr r, 5 r, 1 dr r.
Gentag udtagningerne, til der er taget 9-10-10 m ud i hver side. Når bagstykket fra ærmegabet måler 24-25-26 cm, strikkes skrå skulder med tyskervending som før til skulderskråning (sæt en markør på hver af de midterste 30-31-32 m = halsm). Strik nu frem og tilbage over hele bagstykket, idet der sættes 9 m i hver side til hvile 4-2-1 gang og 10 m 1-3-4 m gange (se tyskervending ovenfor). Vend, og strik 1 p over alle m, og luk derefter elastisk af for skulderm i hver side. Sæt de resterende 30-31-32 m på en hjælpep til hals.
Forstykket: Del forstykket til V-hals (til str. M/L sættes den midterste m på en nål), og strik hver side op for sig, idet der tages 1 m ind mod halsen efter 2 p, derpå efter 4 p og efter 2 p igen, derefter tages 1 m ind på hver 4. p i alt 15-15-16 gange, samtidig slås op og tages ud til ærmegab som på bagstykket. Når forstykket måler det samme som bagstykket (tæl retrillerne i ærmegabet) strikkes skulderskråning og lukkes af som på bagstykket.

Montering: Sy skuldersømmene sammen, og sy ærmegabskanterne sammen under ærmegabet. Strik med rundp nr. 4 ½ cm  ( 56 langs hver side) 138-143-148 m op rundt i halsudskæringen og i nakken (til str. S/M og L/XL samles 1 m op i spidsen og strikkes dr r). Strik 5 omg rib ( 1 r, 1 vr), idet der på 1. og derefter hver anden omg tages 1 m ind på hver side af midterm. Luk elastisk af i rib. Hæft alle ender, og ”pres” evt. vesten ved at lægge den glat imellem et par fugtige viskestykker/håndklæder, og lad det hele tørre.

  21 comments for “Løs V-vest i mohair

  1. Anita Åhman
    17/03/2021 at 17:23

    Så generöst av Dig att dela den fina västen! Tack så mycket! 🙂

  2. Jette Rasmussen
    10/04/2021 at 17:49

    Kære Susanne
    Jeg er ved at strikke løs vest i mohair.
    Jeg forstår ikke din forklaring til aflukning til skulder… i mit hoved gir det ikke mening 😒kan du forklare det anderledes?
    På forhånd tak😊
    Kh Jette

    • Susanne
      11/04/2021 at 08:11

      Hej Jette,
      Du bruger vendepinde (tyskervending) på samme måde som i begyndelsen af arbejdet, men du kan også bare lukke maskerne af i stedet for at sætte dem i hvile. Det bliver bare pænere og mere jævnt med vendepinde.
      Giver det mening? Ellers skriv igen.
      Dbh Susanne

      • Jette Rasmussen
        12/04/2021 at 05:02

        Hej igen😊
        Så 9 m 2gange i vemdestrik når jeg strikker str M/L og 10 m 3 gange er det rigtigt forstået?
        Hilsen Jette

      • Susanne
        12/04/2021 at 07:14

        Hej igen Jette,
        Ja, det er fuldkommen korrekt forstået.
        Dbh og god dag
        Susanne

      • Jette Rasmussen
        13/04/2021 at 05:27

        Tak for svaret…nu tror jeg det kører😊
        Hilsen Jette

        • Susanne
          13/04/2021 at 06:42

          👍🏼👍🏼👍🏼

  3. Ann-Karina
    03/10/2021 at 19:11

    Hej Susanne,

    Jeg er ved at skulle begynde på løs vest i mohair, men er i tvivl om hvor lang rundpinden skal være?
    Mvh Ann-Karina

    • Susanne
      04/10/2021 at 08:56

      Hej Ann-Karina,
      Den skal mindst være 80 cm, men har du en på 100 cm er det bedst. 80 cm er nok den mest anvendelige i længden.
      God fornøjelse.
      Susanne

  4. Susanne
    04/10/2021 at 14:21

    Hej Susanne.
    Først og fremmest tusind tak for dine dejlige opskrifter 😊.
    Jeg er nået til bagstykke på vesten, men undrer mig over at man skal slå 6 nye masker op i den ene side, skal man også slå 6 masker op i den anden side?
    Vh. Susanne

    • Susanne
      04/10/2021 at 14:25

      Hej Susanne,
      Jo da, der skal slås 6 m op til ærmegabskant i hver side – opskrift er rettet.
      De bedste hilsner
      Susanne

      • Susanne
        04/10/2021 at 14:52

        Mange tak. Jeg strikker videre 😍
        Vh. Susanne

  5. Susanne
    12/10/2021 at 19:52

    Hej Susanne.
    Skal der ikke tages ud på samme måde på forstykket, på samme måde som på bagstykket, mod ærmegabet?
    Vh. Susanne

    • Susanne
      15/10/2021 at 08:13

      Hej Susanne,
      Jo, det skal der da i den grad – opskriften er hermed opdateret!
      Fortsat god strikkelyst.
      Susanne

  6. Jette
    03/10/2022 at 10:18

    Hej Susanne.
    Tak fordi du deler din fine opskrift. Dine opskrifter er en fornøjelse at lave. Jeg vil nu gå igang med vest nr. 2😊

    • Susanne
      03/10/2022 at 15:55

      👍🏼👍🏼👍🏼

  7. Helle Windeløv
    19/02/2023 at 11:05

    Hej Susanne,
    Tak for dine fine opskrifter. Efter at din vest i A-facon har været min yndling i lang tid, er jeg nu igang med denne. Men jeg er i tvivl om hvad du mener med det sidste af denne sætning, som gælder for det øverste af ryggen: “Strik nu frem og tilbage over hele bagstykket, idet der sættes 9 m i hver side til hvile 4-2-1 gang og 10 m 1-3-4 m 1 gang (se tyskervending ovenfor).” Hvad mener du med “10 m 1-3-4 m 1 gang”?
    Bedste hilsner
    Helle

    • Susanne
      24/02/2023 at 16:45

      Hej Helle,
      Jeg forstår din forvirring og har rettet i opskriften – der skal kun stå 10 m 1-3-4 gange.
      Dbh Susanne

      • Helle Windeløv
        02/10/2023 at 09:42

        Tusind tak ❤️ Og undskyld den lange svartid

  8. Janne
    14/01/2025 at 19:54

    Kære Susanne
    Håber du kan hjælpe , da jeg gerne vil strikke din model i .
    Løs V-vest i mohair
    Det er størrelsen på vesten jeg er i tvivl om .
    Mit brystmål er 108 cm .
    Men i din beskrivelse er overvidden 108 cm eller 112 cm , men hvilken skal jeg vælge .
    Mvh
    Janne

    • Susanne
      15/01/2025 at 09:50

      Kære Janne,
      Jamen det kommer jo helt an på, om du vil have vesten til at sidde til (108 cm) eller om du vil have den lidt mere løs i det, for så skal du jo vælge 112 cm. Du skal også tænke på, om der er plads til f.eks en skjorte indenunder.
      Håber det hjælper.
      Bedste hilsner
      Susanne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.