Tørklædet er så bredt, at det kan bruges som sjal, og det er strikket i den lækreste mulesingfri uld. Og lige nu er det herligt varmt i vinterkulden. Mønsteret, som beskrives i opskriften er nemt at lære. Garnet er fra Mayflower .
Pudderrosa tørklæde med lodrette hulmønsterrækker
Det skal du bruge: 350 g Mayflower Easy Care Classic. Rundpind eller pinde nr. 4
Tip: Jeg strikker helst på rundpind, selv om jeg strikker frem og tilbage.
Mål: ca. 38 cm x 145 cm
Strikkefasthed: 22 m & 34 p = 10 cm. Strikkefastheden skal passe for at få det rigtige resultat, så måske skal du bruge tyndere eller tykkere pinde.
Strikketip 1: tag 1. m løs af, og strik sidste m dr r på alle p.
Strikketip 2: 3 r sm = løst 1. m løs af, 2 r sm, træk den løse m over den strikkede.
Slå 84 m op, og strik 9 p rib med retborter således: 6 r, (1 r, 1 vr), til der er 6 m tilbage, 6 r.
Fortsæt i mønster (deleligt med 13 + 6) således:
1.p (vrangsiden): 6 r, * 7 vr, 6 r *.
2., 4. og 6. p: r.
3.og alle efterfølgende ulige p: 6 r, r over r og r over omslag, vr over vr, til der 6 m tilbage, 6 r.
8.p: 6 r, * slå om, 2 r dr sm, 3 r, 2 r sm, slå om, 6 r *, gentag fra * til * p ud.
10.p: 6 r, * 1 r, slå om, 2 r dr sm, 1 r, 2 r sm, slå om, 1 r, 6 r *, gentag fra * til * p ud.
12.p: 6 r, * 2 r, slå om, 3 r sm, slå om, 2 r, 6 r *, gentag fra * til * p ud.
Disse 12 danner mønster og gentages, til tørklædet måler ca. 142 cm (slut med e hel mønsterrapport) eller har den ønskede længde minus 3 cm (husk, du skal bruge mere garn, hvis du strikker det længere). Slut af med 10 p rib og retbort som i begyndelsen af arbejdet. Luk elastisk af i rib.
Det lyder spændende. kan man blive medlem af din side?
hej Jette,
Ikke som det er nu, men du kan følge med i nyheder på Facebook eller instagram.
Bedste hilsner
Susanne
Kære Susanne
Skulle der ikke have stået – 7 ret og 6 vrang – på p. 1. ?
Det kom jeg frem til efter et par prøver
Venlig hilsen Iris
Kære Iris,
Nej, det mener jeg ikke, men jeg har tilføjet en lille rettelse, som måske gør det nemmere.
Dbh Susanne