De små fine, lune tørklæder er for alvor flyttet ind i vores garderober, og det her trekantede er strikket i et lille sødt hulmønster og det blødeste babyalpaka-merinogarn fra CaMaRose. Jeg har en svaghed for pomponer, som jeg synes er sådan lidt nuttede og fjollede på en gang, men dem kan du undlade. Og så en lille advarsel! Det er ikke et svært strikketøj men heller ikke for begyndere.

Romertørklæde no. 3
Det skal du bruge: 2 ngl./100 g Løvfald (60 % merinould/ 40 % babyalpaka) fra CaMaRose og evt. en rest til pomponer.
Rundpind nr. 3, 80 cm.
Evt. en Knit Pro pompon-maker.
Mål: ca. 114 cm fra spids til spids + pomponer
Strikkefasthed: 28 m & 40 p = 10 cm. Strikkefastheden skal passe for at få det rigtige resultat, så måske skal du bruge tyndere eller tykkere pinde.
Vigtigt tip om tørklædet: Grundprincippet i opskriften for at få den lave trekant er, at hver retsidep (altså hver 2. p) begyndes og sluttes med, at der strikkes 2 m i hver af de 2 første og i hver af de 2 sidste m på alle retsidep (= der bliver taget 4 m ud på hver 2. p), OG at der på hver 2. retsidep tages 1 m ud på hver side af midterm (= 1 m ud på hver 4. p).
Slå 4 m op, og strik således:
1.p: Strik hver m forfra og bagfra – se Strikketip (= 8 m).
2.og alle lige p (vrangsiden): 2 r, vr til de sidste 2 m, 2 r..
3.p: Strik hver m forfra og bagfra (= 16 m)
5.p: 2 r i 1. m, 2 r i 2. m, glat til de 2 midterste m, 1 r ud, 2 r, 1 r ud, glat til de 2 sidste m, 2 r i næstsidste m, 2 r i sidste m.
Fortsæt disse udtagninger i begyndesen og slutningen af hver retsidep og på hver side af midterm på hver 2. retsidep, til der er 17 m på hver side af de 2 midterm.
Fortsæt nu i hulmønster således:
1.p: 2 r i hver af de 2 første m, 4 r, 2 r sm, slå om, 1r, 2 r dr sm, r til de 2 midterm, 1 r ud, strik den anden halvdel af p spejlvendt fra tørklædets midte.
2.p: 2r, vr til de sidste 2 m, 2 r.
3.p: 2 r i hver af de 2 første m, 6 r, 2 r sm, slå om, 1 r, slå om, 2 r dr sm, r til de 2 midterm, 1 r ud, strik den anden halvdel af p spejlvendt.
4.,5.,6.,7.,8.,9.,10.,11. og 12.p: glat med udtagninger og retkant.
13.p: 2 r i hver af de 2 første m, 4 r, 2 r sm, slå om, 1 r, slå om, 2 r dr sm, 19 r, 2 r sm, slå om, 1 r, slå om, 2 r dr sm, r til de 2 midterm, evt. 1 r ud, 1 r, strik den anden halvdel spejlevendt fra tørklædets midte.
15.p: 2 r i hver af de 2 første m, 6 r, 2 r sm, slå om, 1 r, slå om, 2 r dr sm, 19 r, 2 r sm, slå om, 1 r, slå om, 2 r dr sm, r til de 2 midterm, evt. 1 r ud, 1 r, strik den anden halvdel spejlevendt fra tørklædets midte.
16, 17., 18., 19., 20., 21., 22., 23. og 24.p: glat med udtagninger og retkant.
Gentag fra 13.-24.p, idet der strikkes nyt mønster efterhånden som der er m til det.

Når der er strikket 7 hulmønster-rækker, fortsættes hulmønsteret over de 5 mønster-m (se foto) resten af arbejdet igennem. Samtidig strikkes de nye mønstergrupper med samme interval som tdligere og fortsættes arbejdet igennem som vist på foto, idet de sidste hulmønstergrupper strikkes imellem de næstsidste med 1 r imellem. Afslut med 1 vr-p, og luk elastisk af i ret fra vrangsiden.
Skyl gerne tørklædet op i uldvaskemiddel, og pres det tørre og færdige tørklæde forsigtigt fra vrangsiden.