Strik babys første badebukser

Jeg har nævnt det før – jeg elsker at strikke babytøj! Hvis du ikke har ork til et større strikkeprojekt, så er de her små baby-underhylere et godt starterstrikketøj. Strik dem ensfarvede eller stribede, og giv dem til en god og snarligt barslende veninde, kollega, datter, niece eller svigerdatter. De strikkes i det blødeste bløde økologiske bomuld fra Onion. Find forhandler på Onion.dk

babybukser i glat

babybukser i glat

Glatstrikkede babybukser
Str. 3/6-9/12-15/18 mdr.

Det skal du bruge: 1-2-2 ngl. Onion Organic Cotton á 50 g til ensfarvede bukser ELLER 1 ngl. af hver af 2 forskellige farver til stribede bukser som de viste, pinde nr. 2½ og 3 samt blød bukseelastik.

Mål:
Hoftevidde:
48-52-56 cm.

Strikkefasthed: 24 m & 32 p = 10 cm. Det er vigtigt, at strikkefastheden passer for at få det rigtige resultat, så måske skal du bruge tyndere eller tykkere pinde.

Bagstykket: Slå 24-28-32 m op på p nr. 3, og strik glat og evt. striber (4 p bundfarve, 4 p stribefarve), idet der tages 1 m ud i hver side på hver p således: 1 m, tag lænken op før næste m, og strik den drejet r eller vr afhængigt af, om det er en ret- eller en vrangp, strik til den sidste m, og tag ud på samme måde. Tag ud til der er 56-62-68 m. Fortsæt derefter lige op, til hele arbejdet måler 18-20-22 cm. Skift til p nr. 2½ (og bundfarven, hvis du strikker striber), og strik 16 p rib (1 r, 1 vr). Luk løst af i rib.

Forstykket: Slå 24-28-32 m op på p nr. 3, og strik glat og evt. striber som på bagstykket. Når der er strikket 13-14-15 p lige op, tages 1 m ud i hver side på hver p som på bagstykket 3 gange. Slå derefter 13-14-15 nye m op i hver side (= 56-62-68 m på p). Strik forstykket færdigt på samme måde som bagstykket.

Montering: Sy sidesømmene sammen. Strik med p nr. 2½ og bundfarven ca. 48-50-52 m op rundt i hvert bukseben, og strik 8 p rib (1 r, 1 vr). Luk elastisk af i rib. Sy skridtsømmen sammen med maskesting. Fold halvdelen af taljeribben om til v rangen, og sy den fast med løse sting, men lad en åbning stå. Træk elastik igennem løbegangen, og sy elastikenderne sammen. Sy åbningen sammen. Pres evt. forsigtig bukserne fra vrangen.

  11 comments for “Strik babys første badebukser

  1. Marianne
    14/02/2016 at 00:21

    Hvordan kan jeg gøre str på badebukser. Større end der står i opskriften?
    Vh

    • Marianne
      14/02/2016 at 00:22

      Hvordan kan man et gøre opskriften større end. Den i opstriften?

    • Susanne
      14/02/2016 at 16:26

      Du kan slå op som til den største størrelse, og tage flere masker ud, f.eks. Som jeg har gjort, 6 m pr. Str. Men husk, at babyer og småbørn ikke bliver så meget tykkere de første år, men til gengæld længere, så måske skal du bare strikke bukserne højere.
      Bedste hilsner
      Susanne

  2. Britta Christensen
    19/05/2016 at 11:24

    Hej Susanne. Må jeg sælge ting som jeg strikker efter dine fine opskrifter? Med venlig hilsen Britta

    • Susanne
      22/05/2016 at 08:46

      Hej Britta,
      Det kan jeg jo ikke rigtig forhindre dig i, hvis det er privat og i det små, men hvis der er tale om en masseproduktion, er det på kanten af det lovlige. Men meld lige tilbage, og fortæl mig det.
      Bedste hilsner
      Susanne

  3. ivonne
    05/09/2018 at 01:31

    is this available in English?

    • Susanne
      05/09/2018 at 08:27

      Hi Ivonne,
      Unfortunately not, but my GLOSSARY can help you.
      Best regards Susanne

  4. Dorthe
    12/06/2020 at 19:46

    Åh det er så fine!
    Bagstykket: starter du ud med at slå, og strikker en pind 1 inden du begynder på din udtagning? Eller strikker man 8 pinde (4 p bundfarve, 4 p stribefarve) inden udtagning.

    Håber det giver mening 🙂

    • Susanne
      14/06/2020 at 08:55

      Hej Dorthe (som jeg kan se, du hedder),
      Jeg starter absolut ikke med at slå, for jeg er ikke voldelig 🤣
      Du skal tage ud med det samme på bagstykket – som der står.
      Dbh Susanne

      • Dorthe
        23/06/2020 at 12:27

        Hej Susanne he he den havde ikke fået hele min tekst med 😄 mente med at slå masker op 🙈
        men jeg takker mange gange for dit svar! Jeg prøver at strikke den ☺️

        Hilsen Dorthe

        • Susanne
          24/06/2020 at 15:38

          👍🏼👍🏼👍🏼
          Dbh Susanne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.