Jeg er vild med store, bløde tørklæder, og meget blødere end det her får du det ikke. Jeg har brugt det skønne naturfarvede alpaka fra Frisenvang, fordi det er vildt blødt, og ikke mindst fordi alpakaavlerne sikres ordentlige arbejdsvilkår. Det smukke, klassiske bladmønster beskrives i strikkeopskriften.
Strikket alpakatørklæde i bladmønster
Det skal du bruge: 300 g tynd Alpaka fra Frisenvang og p nr. 3 ½ og 4 ½.
Mål:
Bredde: 44 cm.
Længde: ca. 160 cm.
Strikkefasthed: 22 m & 30 p i bladmønster = 10 cm. Strikkefastheden skal passe for at få det rigtige resultat, så måske skal du bruge tyndere eller tykkere pinde.
Strikketip: 3 r sm = tag 1. m løs af, 2 r sm, løft den løse m over den strikkede.
Slå 97 m op på p nr. 3 ½, og strik 10 p rib (1 r, 1 vr), idet 1. m tages løs af på alle p hele arbejdet igennem således: 1 r løs af, 2 r, rib til de sidste 3 m, 3 r.
Skift til p nr. 4½, og fortsæt derefter i bladmønster (deleligt med 10 + 1) og retbort således (maskerne i parentes i start og slutning af alle p danner retbort i tørklædets sider):
1.og alle ulige p (vrangen): (1 r løs af, 2 r), vr til de sidste 3 m, (3 r).
2. p: (1 r løs af, 2 r), 1 r, * slå om, 2 r, 2 r sm, 1 r, 2 r dr sm, 2 r, slå om, 1 r*, gentag fra * til * p ud, og slut med (3 r).
4. p: (1 r løs af, 2 r), 1 r, * 2 r, 2 r sm, slå om, 1 r, slå om, 2 r dr sm, 3 r *, gentag fra * til * p ud, og slut med (3 r).
6. p: (1 r løs af, 2 r), 1 r, *1 r, 2 r sm, 1 r, slå om, 1 r, slå om, 1 r, 2 r dr s, 2 r *, gentag fra * til * p ud, og slut med (3 r).
8. p: (1 r løs af, 2 r), 1 r, * 2 r sm, 2 r, slå om, 1 r, slå om, 2 r, 2 r dr sm, 1 r *, gentag fra * til * p ud, og slut med (3 r).
10. p: (1 r løs af, 2 r), 2 r sm, * 3 r, slå om, 1 r, slå om, 3 r, 3 r sm *, gentag fra * til * p ud, men slut med 3 r, slå om, 1 r, slå om, 3 r, 2 r dr sm, (3 r).
12. p: (1 r løs af, 2 r), 1 r, * 2 r dr sm, 2 r, slå om, 1 r, slå om, 2 r, 2 r sm, 1 r *, gentag fra * til * p ud, og slut med (3 r).
14. p: (1 r løs af, 2 r), 1 r, * slå om, 2 r dr sm, 5 r, 2 r sm, slå om, 1 r *, gentag fra * til * p ud, og slut med (3 r).
16. p: (1 r løs af, 2 r), 1 r, * slå om, 1 r, 2 r dr sm, 3 r, 2 r sm, 1 r, slå om, 1 r *, gentag fra * til * p ud, og slut med (3 r).
18. p: (1 r løs af, 2 r), 1 r, *, slå om, 2 r, 2 r dr sm, 1 r, 2 r sm, 2 r, slå om, 1 r *, gentag fra * til * p ud, og slut med (3 r).
20. p: (1 r løs af, 2 r), 1 r, * slå om, 3 r, 3 r sm, 3 r, slå om, 1 r, gentag fra * til * p ud, og slut med (3 r).
Disse 20 p danner mønster og gentages, til tørklædet måler ca. 156 cm (slut med et helt bladmønster) eller har den ønskede længde. Skift til p nr. 3 ½, og afslut med 10 p rib som i begyndelsen af arbejdet. Luk elastisk af i rib.
Hæft alle ender, og pres forsigtigt dit nye yndlingstørklæde fra vrangen med et fugtigt pressestykke (rent viskestykke) imellem arbejde og strygejern.
Vikl tørklædet om halsen, og blæs på vinterkulden.
Som altid super smukt arbejde og resultat Susanne
💕til jer dernede sydpå!
Kh Susanne
Smukke ting du laver. Jeg er lidt nybegynder og er lidt i tvivl om hvordan jeg skal læse pind 1.
Du skriver vr til de sidste 2 m, (3r). Det forstår jeg ikke. Kan du hjælpe???
Hej Charlotte,
Ha – det er da godt, jeg får hjælp fra begyndere, som åbenbart læser opskrifterne grundigere igennem end de garvede. Det var en fejl, som nu er rettet. Tak for hjælpen.
Bh Susanne
Det lader til at andre kan få mønstret til at gå op. Det kan jeg ikke trods flere forsøg.
Jeg er kun kommet til strikkeprøven. Det ser ikke rigtigt ud. Er der et diagram?
Hej Rita (som jeg kan se, du hedder, selv om du ikke skriver det),
Ja, der er ingen fejl i opskriften, og rigtig mange har strikket tørklædet – og nej, der er ikke noget diagram, for jeg foretrækker at beskrive mønstrene i opskriften.
Jeg håber, du får knækket koden.
Mvh Susanne
Tak! Så må jeg tage mig sammen. Jeg tror at det måske er r før gentagetegnet der forvirrer.
Med venlig hilsen Rita
Ja, det må du nok 🤓Der er jo nødt til at være 1 r i hver side for at få mønsteret ens i begge sider.
Bh Susanne
Hvis jeg slår 97 masker op, og følger beskrivelsen med 10 pinde rib, så går det ikke op. Ret kommer til at ligge ovenpå vrang og omvendt😊😊
Hej Karen (som jeg kan se, du hedder),
Jeg forstår ikke, hvad du mener – maskeantallet passer for det første, og for det andet er det tørklæde strikket af mange mange strikkere. Rib betyder r over r, og vr over vr, og man beskriver normalt ikke hver p, da de fleste formodes at kende til ribstrik, men skriv igen, hvis du ikke kan finde ud af det.
Mvh Susanne
Hej Susanne.
Så fint et halstørklæde og jeg er i fuld gang 😊
Jeg kan dog bare SLET ikke få pind 10 til at gå op. Jeg går ud fra, at jeg skal sidde med 5 masker tilbage på pinden så jeg kan lave 2 r dr sammen og 3 ret?
Jeg får hele tiden kun 3 masker tilbage når jeg har arbejdet efter opskriften….
Hej Maj,
Jamen, du har da ret og 10. p er nu rettet, og jeg har kontrolleret 12. p, som ser rigtig ud. Skriv ENDELIG, hvis du finder mere. Det mærkelige er, at der virkelig er mange, der har strikket tørklædet men åbenbart uden at have røntgenøjnene på 🤓. Jeg løber lige resten igennem for en sikkerheds skyld.
Dbh Susanne
Hej
Jeg er desværre ikke så god til at finde ud af hvor mange masker det enkelte bladmønster dækker over til brug for strikkeprøven? Håber du vil hjælpe.
På forhånd tak.
Mvh Anette
Hej Anette,
Selvfølgelig vil jeg hjælpe. Mønsteret er deleligt med 10 + 1, hvilket jeg har tilføjet i opskriften.
God fornøjelse.
Susanne
Tusind tak for hurtig svar. De 10 er alene bladmønsteret? Har aldrig helt forstået det med +1?
Hej igen Anette,
Når der står +1, er det for at få mønsteret symmetrisk ud fra midten og dermed ens i begge sider. Simpel matematik.
Bh Susanne
😶 er for gammel til at have haft matematik. Så jeg forstår det desværre stadig ikke. Men tak fordi du prøver.
bh Anette
Så må du bare stole på mig og gøre, som der står 😊
Hejsa 🙂
Nu har jeg bøvlet med en opskrift på sjal fra en anden i flere år, hvor jeg har gået til og fra mange gange, så nu trevler jeg hele molevitten op, og starter forfra på det fine tørklæde, som du her har lavet.
Håber det kommer til at glide nemmere for mig, selvom jeg er realativt ny begynder.
Jeg er rigtig vild med, at du skriver opskrifterne pr. linie, istedet for med diagrammer. Det er noget nemmere for os, der ikke har strikket så meget 🙂
Mange hilsner
Tina
Hej Tina,
Så håber jeg, det glider for dig. Det er måske ikke ligefrem et begynderstrikketøj, men når først du har fået mønsteret i fingrene går det fint.
Rigtig god strikkelyst.
Susanne
Hej Susanne,
Pind 10 må der være fejl i. Det giver ikke mening, når man nær læser, som jeg er nød til 😆
Mvh
Tina
Hej Tina,
Jeg har nu gennemgået alle mønsterpindene, og jeg kan ikke se, hvad der volder dig problemer. Der er også rigtig mange, som har strikket det tørklæde, så jeg kunne ikke rigtig forstå, hvis der pludselig dukkede en fejl op.
Du må prøve igen – og ellers skrive igen. Vi skal nok få den nød knækket.
Dbh Susanne
Hej,
På pind 10, står der efter 3 ret i slut af pinden, – slå om, 1r, slå om, 3r, 2 r DR SM, (3r).
Jeg har ignoreret den linie, for kunne ikke få det til at passe ind.
Syntes ellers det er en rigtig nemt og overskueligt mønster 😊
Glæder mig til det er færdigt 😆
Vh
Tina
Hej Tina,
Når bare, du får strikket et fint sjal, er jeg glad. Jeg bruger selv netop det sjal, som jeg er meget glad for.
Rigtig god weekend.
Susanne
Hej.
Måske et dumt spørgsmål 😊 så beklager jeg 😊Når man skal afslutte efter et helt blad mønster – er det så efter den 20. pind? For som jeg umiddelbart ser det så er der et halvt blad imellem da det jo ligesom er forskudt.
Hej Gitte,
Nej, det er ikke noget dumt spørgsmål, for de er netop forskudt, så det vil altid sutte med både et helt og et halvt blad. Jeg mener blot, et der ikke må sluttes f.eks. i starten af et bladmønster, for så bliver tørklædet ikke ens i begge ender.
Dbh Susanne
Okay 😄 det var også min tanke. Tak for svar og god søndag😊
Sikke et fint tørklæde.
Hvad er løbelængden på det garn du har brugt?
Hej Karin (som jeg kan se, du hedder),
Det løber 250-300 m pr. 100 g, og det er fantastisk lækkert.
Vh Susanne
Hei!
Tusen takk for et flott og inspirerende mønster!
Vennlig hilsen Anna
Tak for din positive kommentar.
Dbh Susanne
Hej, hvordan skal beskrivelsen ved pind 10 til bladmønstret forståes? Det står anderledes end de andre, og hvor er den sidste stjerne markering?
Mvh Dorte
Hej Dorte,
Nu har jeg sat den sidste stjerne på – men der står, at mønsteret er deleligt med 10, så det skulle være til at finde ud af. Me nselvfølgelig en fejl fra min side. Håber, det er klarere nu.
Dbh Susanne
Jeg har lige læst din opskrift, skal de ulige pinde strikkes vrang over og ret over ret???Er det et fint spørgsmål , eller giver det sig selv???
Hej Sonja, som jeg kan se, du hedder,
Jeg ved ikke, hvad du mener med et “fint” spørgsmål, men her er svaret i hvert fald.
1. og alle ulige p skal strikkes, som det står i opskriften: (1 r løs af, 2 r), vr til de sidste 3 m, (3 r).
Dbh Susanne