Varm vinterhue, rundstrikket

Der varsles stadig kuldegrader, og hvem gider fryse om hovedet, og hvem gider kolde hjerner? Den her hue sidder, som den skal, og den har et solidt ombuk, som du selv regulerer efter behov. Garnet er det überskønne Høst fra CaMaRose, som jeg forelskede mig i, fra jeg så og især mærkede det. Kombinationen af blød økobomuld, genbrugsuld og økokashmir er genial, og selv jeg, som er hysterisk overfor krads, kan have garnet direkte på huden.

Varm vinterhue, rundstrikket
Str. dame

Det skal du bruge: 2 ngl (100 g) Høst (75 % økobomuld/ 16 % genbrugsuld/ 9 % økokashmir) fra CaMaRose. Strømpepinde nr. 4. og evt. rundpind nr. 4, 40-50 cm.

Mål:
Omkreds: ca. 48 cm.
Hel højde: ca. 40 cm.

Strikkefasthed: 20 m & 32 omg = 10 cm. Strikkefastheden skal passe for at få det rigtige resultat, så måske skal du bruge tyndere eller tykkere pinde.

Strikketip: 1 r ud = saml lænken op før næste m, og strik den dr r.

Slå 8 m op, fordel m 2 og 2 på fire pinde, og strik rundt i glat således (sæt gerne en markør ved omgangens begyndelse):
1.og alle ulige omg: r.
2.omg: * 1 r, 1 r ud, 1 r, 1 r ud *, gentag fra * til * omg rundt (= 4 m på hver p).
4.omg: * 1 r, 1 r ud, 2 r, 1 r ud, 1 r *, gentag fra * til * omg rundt (= 6 m på hver p).
6.omg: * 1 r, 1 r ud, 3 r, 1 r ud, 2 r *, gentag fra * til * og rundt. (= 8 m på hver p)
8.omg: * 1 r, 1 r ud, 4 r, 1 r ud, 3 r *, gentag fra * til * omg rundt (= 10 m på hver p).
Fortsæt disse udtagninger på hver 2. omg, idet der for hver udtagningsomg bliver 1 m mere mellem udtagningerne, til der er 24 m på hver p (= 96 m i alt).
Fortsæt lige ned i glat over de 96 m, til hele huen måler 20 cm.
Fortsæt herefter i ribmønster således:
1.og alle ulige omg: *2 r, 1 vr, 1 r *, gentag fra * til * omg rundt.
2. og alle lige omg: * 1 r, 3 vr *, gentag fra * til * omg rundt.
Når hele huen måler ca. 40 cm eller har den ønskede længde, lukkes elastisk af som m viser.
Hæft enderne, og pres evt. (hvis det er nødvendigt) forsigtigt huen fra vrangsiden med et pressestykke (rent viskestykke) mellem strygejern og hue.
Fold det ønskede ombuk på huen om til retsiden, træk den ned over ørerne, og gå frygtløs ud i kulden.  

  3 comments for “Varm vinterhue, rundstrikket

  1. Gitte mathiesen stutemeyer
    09/01/2024 at 18:06

    Super, ser ud til at være et godt begynder projekt også 👍🏻😎

    • Susanne
      12/01/2024 at 08:48

      Absolut – der er i det hele taget kun ganske få af mine opskrifter, der kræver stor øvelse.
      God fornøjelse.
      Susanne

  2. 18/03/2024 at 13:30

    Du har lavet en smuk hat! Det ser meget godt ud og vil helt sikkert være perfekt til kolde dage.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.