Det tager ingen tid at strikke den her supersøde vest i den skønneste glimmermohair med en fed snoning foran. Vesten er strikket garnet Dolce som også findes i et utal af farver uden glimmer, hvis den skal være mindre tøset, men det ER da fint. Vesten er lun og lækker og perfekt i det lumske forår. Opskriften er i 3 skolestørrelser.

Børnevest med snoning i glimmer-mohair
Str. 8/9-10/11-11/12 år (ca. 134-140-146 Ctl.)
Det skal du bruge: 2-2-3 Dolce Glitter (fv 300) fra Cewec Rundpinde nr. 5 og 6.

Mål:
Overvidde: 68-72-76 cm
Hel længde: 36-38-40 cm.
Ærmegabsdybde: 16-17-18 cm.

Strikkefasthed: 16 m & & 22 p = 10 cm. Strikkefastheden skal passe for at få det rigtige resultat, så måske skal du bruge tyndere eller tykkere pinde.
Tip: Jeg strikker næsten altid på rundpind, fordi jeg synes, det er mest behageligt, hvad enten det er rundt eller frem og tilbage.
Strikketip: dr(ejet) rib: *1 dr r, 1 vr *, gentag fra * til *.
Snoning over 12 m:
1.og alle ulige omg: 2 vr, 8 r, 2 vr.
2. og 4. omg: som 1. omg.
6.omg: 2 vr, sæt 2 m på en hjælpep bag arbejdet, 2 r, strik m på hjælpep r, sæt 2 m på en hjælpep foran arbejdet, 2 r, strik m på hjælpep r, 2 vr.
Disse 6 omg danner snoning og gentages.
Vesten strikkes rundt på rundpind til ærmegabene.
Slå 108-116-124 m op på rundp nr. 5, og strik 10 p rundt i drejet rib (se Strikketip). Sæt en markør ved omgangens start og endnu en efter 54-58-62 m = sidemarkeringer.
Skift til rundp nr. 6, og fortsæt i glat og snoningsmønster midt for således: 21-23-25 r, snoning over de næste 12 m, r omg rundt. Før sidemarkørerne med op efterhånden.
Når hele vesten måler 20-21-22 cm, sættes 3-4-5 m på en hjælpep på hver side af hver markør, og for- og bagstykke strikkes herefter frem og tilbage.
Bagstykket: sæt 2 m mere over på hjælpep, og tag derefter 1 m ind på hver 2. p 4 gange (= 36-38-40 m tilbage). Strik lige op, til hele vesten måler 36-38-40 cm. Nu lukkes af til skulder i hver side for 7-8-8 m, og de resterende 22-22-24 m sættes på en hjælpep til hals.
Forstykket: strikkes som bagstykket, til hele forstykket (fra opslagskant) m måler 24-26-28 cm. Nu sættes de midterste 12-12-14 m på en hjælpep, og hver side strikkes op for sig, idet der mod halsen sættes yderligere 2 m over på hjælpep 1 gang, og derefter tages 1 m ind på hver 2. p 3 gange. Strik lige op, til hele forstykket måler det samme som bagstykket. Luk af til skulder, og strik den anden side op på samme måde men spejlvendt.
Montering: Sy skuldersømmene sammen. Strik med ærmerundp nr. 5 ca. 64-68-72 m op rundt i hvert ærmegab, og strik 4 omg dr rib. Luk elastisk af i rib. Strik ca. 74 -74-78 m op rundt i halsen, og strik 4 omg dr rib. Luk elastisk af i rib. Hæft alle enderne, og læg vesten glat ud mellem fugtige viskestykker, og lad det hele tørre.
Hvor er den skøn din glimmervest med snoning’
Jeg vil meget gerne strikke den i str 5-6 år. Hvor meget vil du tro man skal justere den?
Hej Iben, som jeg se, du hedder!
Som udgangspunkt må jeg bede dig læse dette: Der er hvad der er
Men, som du ser, er der 8 m imellem størrelserne, så du kan jo trække 8 m fra og justere resten.
Dbh Susanne