Sommercardi med dobbelt perlebort

Korte ærmer er et must lige for tiden, og sådan en lille hurtig cardigan med korte ærmer er super dejlig at smutte i på en sommeraften eller halvkølig dag. Garnet er et rigtigt sommergarn bestående af hør, bomuld og viskose, og du strikker cardien oppefra og ned, så du selv kan regulere længden, så den passer dig.

Sommercardi med dobbelt perlebort
Str. S-M-L-XL

Det skal du bruge: 5-5-6-6 ngl/ 250-250-300-300 g Scarlet (58 % hør,26 % viskose,16 % bomuld) fra Permin .
Rundpind nr. 3 og 3 ½ mindst 80, gerne 100 cm.
Ærmerundp/ strømpep nr. 3.
3 knapper 1,5/1,75 mm.

Mål:
Overvidde/hoftevidde: 106-110-114-118 cm.
Hel længde: ca. 48-49-50-51 cm eller ønsket længde.

Strikkefasthed: 21 m & 30 p = 10 cm. Strikkefastheden skal passe for at få det rigtige resultat, så måske skal du bruge tyndere eller tykkere pinde.

Strikketip 1:
Dobbelt perlestrik:
1. p: * 1 r, 1 vr*, gentag fra * til *.
2.p: r over r, vr over vr.
3.p: r over vr, vr over r.
4.p: r over r, vr over vr.

Strikketip 2:
Højre forkant
(retsiden) 1.p: løft 1. m løs af med garnet foran arbejdet, slå garnet op om p, og strik 10 r.
2.p: 10 r, 2 r sm.
Venstre forkant: strikkes som højre men spejlvendt.

Cardiganen strikkes oppefra og ned, og der begyndes med bagstykket.
Slå 37-39-39-41 m op på p nr. 3 og strik 14 p dr rib til halskant. Skift til rundp nr. 3 ½, og slå 35-36-38-39 nye m op til hver skulder i hver side (= 107-111-115-119 m i alt).
Strik nu skrå skuldre med vendepinde således:
Strik den ene skulders m plus halsm. Strik derfra 6-6-7-7 m 2 gange, 6-6-6-6 m 4 gange, idet der vendes for hver gang, der er strikket 1 sæt m. Strik derefter lige ned, til arb måler 20-21-22-23 cm. Bryd garnet, og lad bagstykket hvile.
Højre forstykke: Strik 1 m op i hver af de opslåede skulderm, og strik 11 m op langs halskanten.
Strik lige ned i glat med forkant (se Strikketip 2), til der er strikket 12 retriller (24 p). Tag nu 1 m ud på hver 6. p 2 gange og derefter på hver 4. p til V- hals indenfor forkanten, til der i alt er taget ud 13-14-14-15 gange. Samtidig sættes forstykkets m over på samme p/strikkewire som bagstykket, når ærmegabet måler det samme som på bagstykket, mens venstre forstykke strikkes, OG der strikkes øverste knaphul på højre forstykke ud for sidste udtagning. Når begge forstykker og bagstykket er samlet på samme p, fortsættes lige ned i glat, til der er strikket 40 p/ 20 retriller fra sidste udtagning, mens der strikkes endnu to knaphuller efter hhv. 28 p/14 og 56/ 28 retriller.
Strik dobbelt perlebort således: 1 p vr, 1 p r, 18 p dobbelt perlebort. (se Strikketip ovenfor). Skift til p nr. 3, og strik 20 p ret/10 retriller, og luk elastisk af.
Ærmer: Strik 85-89-93-97 m op rundt langs hvert ærmegab (begynd i ærmegabets bund, hvor du sætter en markør (hvis du strikker flere eller færre m op, regulerer du blot maseantallet ved at tage ind eller ud på 1. p). Strik rundt i dobbelt perstrik (18 omg), idet de 2 m på hver side af markøren strikkes i glat, og der tages 1 m ind på hver side af markøren på hver 5. omg i alt 6 gange. Skift til p nr. 3 efter de 18 omg, og strik  20 omg retstrik/ 10 retriller. Luk elastisk af.
Hæft alle ender og sy knapper i.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.