A-faconen har altid været en af mine favoritter, og den gør noget godt de fleste af os. Den her ultralette swagger ved jeg bare, jeg kommer til at bo i, for garnet er så blødt og 100 % kradsefrit. Jeg er også meget begejstret for den lille rullekant langs forkanterne – en slags simplificeret i-cord, som er supernem og giver en fin afslutning. Opskriften er i 4 størrelser.

Swagger Skye
Det skal du bruge: 5-5-5-6 ngl/ 250-250-250-300 g Nanna by Permin (47 % alpaka/ 45 % boumld/ 8 % uld) fra Permin .
Rundpind 80-100 cm og strømpepinde nr. 4.
Rundp 80-100 cm og ærmerundp/strømpepinde nr. 5.
Mål:
Overvidde: 104-108-112-116 cm
Ærmelængde: 37-38-39-40 cm
Hel længde: ca. 58-59-60-61 cm
Strikkefasthed: 17 m & 26 p= 10 cm. Strikkefastheden skal passe for at få det rigtige resultat, så måske skal du bruge tyndere eller tykkere pinde.
Strikketip 1: Udtagning: Slå om p på retsiden, og strik omslaget dr vr på vrangsiden.
Strikketip 2: Sådan beregner du udtagningerne: Når du f.eks. skal tage 32 m ud jævnt fordelt, deler du maskeantallet minus 6 m (forkant) med 32, f.eks. 98 : 32, hvilket giver 2,96. Du skal altså tage oftest ud på hver 3. m og et par gange hver 2. m.

Krave: Slå 75-79-83-87 m op på rundp nr. 4, og strik ret med kant således på alle p:
Tag på alle p 1. m vr løs af med garnet foran arbejdet, læg garnet op over p tv for m, strik r til der er 2 m tilbage, 2 r sm (= 74-78-82-86 m, idet m + omslag i starten af forrige p = 1 m).
Rundt bærestykke: Når kraven er 12-12-13-13 cm høj, fortsættes i glat og retstrikket forkant, idet der tages 16 m ud jævnt fordelt på 1. p (= 90-94-98-102 m). Træk en ca. 40 cm lang mærketråd fra kraven og ned efter 24-25-26-27m (skuldermarkering), efter 21-22-23-24 m ( midt bag markering), og efter endnu 21-22-23-24 m (skuldermarkering). Mærketråden føres med til du når ærmegabet og hjælper dig med at få fordelt udtagningerne ligeligt fordelt.
Nu strikkes halsrunding med vendepinde således: Strik til der er 15-16-17-18 m tilbage, vend, strik til der er 15-16-17-18 m tilbage, vend, og strik 2 m mere med i hver side 2 gange, vend og strik 4 m mere med i hver side 1 gang. Vend, og strik de sidste m med i hver side, og fortsæt over alle m i glat og forkanter, til der er strikket yderligere 3 retriller forkant.
Nu strikkes et knaphul i slutningen af p (højre forstykke) således. Strik til der er 4 m tilbage, slå om, 2 r dr sm, 2 r sm. Strik yderligere 2 p, og tag på næste r-p 32 m ud jævnt fordelt (= (=122-126-130-134 m). Strik 8 p, og tag igen 32 m ud jævnt fordelt (=154-158-162-166 m). Fortsæt med at tage 32 m ud jævnt fordelt på hver 8. p i alt 7 gange (=314-318-322-326 m). Strik yderligere 4-6-8-8 p, og tag på sidste udtagningsp 4-10-18-24 m ud jævnt fordelt (=318-328-340-350 m). Strik 1-1-3-5 p lige ned.
Nu deles arbejdet til krop og ærmer således: Sæt en markør efter 48-49-51-52 m (= forstykke), efter 66-69-71-74 m (ærme), efter 90-92-96-98 m (bagstykke), og efter 66-69-71-74 m (ærme), de resterende 48-49-51-52 m er forstykke.
Krop: Strik hen til første ærmemarkering, slå 2 nye m op, fortsæt fra næste ærmemarkering (sæt ærmem over på en strikkewire) over bagstykkets m til næste ærmemarkering, slå 2 nye m op, og strik det andet forstykke (sæt ærmem over på en strikkewire). Der er nu 186-190-200-204 m på p.
Strik 8 p lige ned, og tag derefter 8 m ud jævnt fordelt på hver 10. p 4 til 5 gange (her 5), eller til trøjen har den ønskede længde minus 5 cm.
Skift til rundp nr. 4, og afslut med 20 p ret/10 retriller. Luk elastisk af.
Ærmer: Begynd midt under ærmet mellem de 2 opslåede m fra kroppen, strik 1 m op i den opslåede m, strik ærmet rundt, og strik 1 m op i den opslåede m (= 66-69-71-74 m). Sæt en mærketråd mellem de 2 opslåede m (= omg.s begyndelse). Strik rundt i glat, idet der tages 1 m ind på hver side af de to m under ærmet på hver 5. omg, til der er 38-39-41-44 m. Strik lige ned, til ærmet måler 32-33-34-35 cm (eller har den ønskede længde minus 5 cm). Skift til strømpep nr. 4, og afslut med skiftevis 1 vr-p og 1 r-p, så du får i alt 10 retriller som på selve trøjen. Luk elastisk af, og strik den andet ærme.
Hæft alle ender, og sy knapper i. Pres evt. swaggeren let på vrangen.
