Stedsegrøn – bred sweater med snomønster

Somme tider inspireres jeg af garnet og sommetider af farven, men i dette tilfælde var det en kombi; det bløde økologiske uldgarn og den smukke, dybe granskovsgrønne. Modellen er bred og hyggelig men ikke så lang, at du forsvinder helt i granskoven, og det lille snomønster på for- og bagstykke er nemt at strikke. Vælg mellem to kombistørrelser.

Stedsegrøn – bred sweater med snomønster

Str. M/L-L/XL

Det skal du bruge: 10-11 ngl/.500-550 g Biolana (100 % blød økologisk uld) fra Lane Mondial. Jeg fandt garnet hos Ulden.
Rundpinde lange (mindst 80 cm) og ærmerundpinde nr. 5 og 6.
En snoningspind (sno-p)s.

Mål:
Overvidde: 128-136 cm (64-68 cm x 2) = 102-108 m
Hel længde bag: 59-62 cm
Ærmelængde: 34-35 cm

Strikkefasthed: 16 m & 25 p/ omg = 10 cm. Strikkefastheden skal passe for at få det rigtige resultat, så måske skal du bruge tyndere eller tykkere pinde.

Sweateren strikkes oppefra og ned, og der begyndes med bagstykket. For- og bagstykke strikkes frem og tilbage til ærmegabets afslutning.
Slå 102-108 m op på rundp nr. 6, og strik 1 p vr tilbage. Sæt en markør på hver side af de midterste 26-28 m (= halsm).
Strik skrå skuldre med vendepinde således: Strik halsm + 7-8 m 2 gange og 8 m 3 gange mere med. Fortsæt lige ned i glat med snomønster således, idet 1. p er en vrangside-p.:
1.-19.p: glat.
20.p: 1-4 r, * 8 r, sæt de 2 næste m på en sno-p bag arb, 2 r, m på sno-p r, 8 r *, gentag fra * til *, og slut med 1-4 r.
21.-39.p: glat.
40.p: 11-14 r, * 8 r, sæt de 2 næste m på en sno-p foran arb, 2 r, m på sno-p r, 8 r*, gentag fra * til *, og slut med 11-14 r.
Disse 40 p danner mønster og gentages.
Når bagstykket i siden måler 19-20 cm, brydes garnet.
Forstykket: Strik 1 m op i hver af de 38-40 skulderm, og strik skrå skulder som på bagstykket. Tag derefter 1 m ud mod halsen til V-hals på hver 4. p 4 gange og derefter på hver 2. p, til der i alt er taget 12-13 m ud. Bryd garnet, lad denne side hvile, og strik modsatte side på samme måde, men spejlvendt, og vær opmærksom på, at snomønsteret skal passe nøjagtigt på hver side af V-halsen!.
Saml de 2 halvdele på samme p, og fortsæt over alle m, idet der slås 2 nye m op imellem højre og venstre forstykke. Strik lige ned, til ærmegabet måler det samme som på bagstykket (tæl p).
Fortsæt derefter rundt over alle m fra både for-og bagstykke, til arbejdet fra ærmegabet måler 28-30 cm (træk en markeringstråd for at markere siden). Nu deles sweateren i hver side til for og bagstykke, og der begyndes med forstykket. Strik med p nr. 5 i rib (2 r, 2 vr) over forstykkets 102-108 m således: 1 r løs af,1-2 r, (2 r, 2 vr), til der er 4-5 m tilbage, 2 r, 1-2 r, 1 dr r. Fortsæt i rib idet hver p begyndes med 1 r løs af, 1-2 r, rib til der er 2-3 m tilbage, 1-2 r, 1 dr r. Strik 14 p rib. Slut af med 1 p vr fra retten, og luk af i ret på vrangsiden.
Strik bagstykkets ribbort på samme måde, men 10 p rib længere (24 p i alt). Afslut som på forstykket.

Halskant: Strik med ærmerundp nr. 5 94-98 m op rundt i halsen, idet du starter omg ved højre skulder (hvis du får flere m, tager du ind, og får du færre m, tager du ud, så maskeantallet passer). Strik nu rundt i rib således: * 1 r, 2 vr, 1 r*, gentag fra * til *, men de 2 m i spidsen af V-udskæringen strikkes r. Strik 12 omg rib, idet der på hver omg tages 1 m ind på hver side af de 2 m i spidsen således: Strik m før spidsm og spidsm r sm, og strik spidsm dr r sm med næste m.

Ærmer: Strik med ærmerundp nr. 6 60-64 m op rundt i ærmegabet (får du færre m, tager du ud, og får du flere m, tager du ind, så m-antallet passer), og strik rundt i glat, idet der tages 1 m ind på hver 8. omg under ærmet således: 1 r, 2 r 2 r s,, r til de sidste 3 m, 2 r dr sm, 1 r. tag ind på hver 10. omg i alt 8-9 gange (= 44-46 m tilbage). Skift til p nr. 5, og strik rib- og vrangkant som på bagstykket.

Hæft alle ender, og flyt ind i din nye sweater.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.