Strik en skøn poncho til vinterkulden

Poncho og poncho – man kan jo også kalde det en overdimensioneret vest, men under alle omstændigheder er den bløde, varme og fnuglette sag skøn at tage over sig på en kølig vinterdag – og de har det jo med at komme. Jeg har valgt brun og sort, fordi jeg elsker jordfarver, men du kan jo kombinere det sortmelerede garn med alle farver fra det smukke farvekort. Find nærmeste forhandler på Garnstudio.com 

Poncho i brunt og sort
Str. onesize

IMG_4294xx

Det skal du bruge: 3 ngl. Drops Air (ca.70 % alpaka, 23 % polyamid, 7 % uld) fra Garnstudio i brun (nr. 05) og 5 ngl. i sort (nr. 06), rundpind nr. 5½, 100 cm og ærmerundp nr. 5, 40 cm.

Mål: Overvidde: 148 cm. Hel længde: fortil ca. 69 cm/bagtil ca. 73 cm.

Strikkefasthed: 16 m & 24 p/omg = 10 cm. Strikkefastheden skal passe for at få det rigtige resultat, så måske skal du prøve med tyndere eller tykkere pinde.

For- og bagstykke strikkes frem og tilbage hver for sig til slidserne og derefter rundt på rundpind.
Bagstykket: slå 119 m op med brunt garn, og strik frem og tilbage således: 1 r løs af, 6 r, rib (1 r, 1 vr) til de sidste 7 m, 6 r, 1 vr. Når der er strikket 8 p rib, fortsættes i glat, men stadig med 7 m retbort i hver side, til hele bagstykket måler 18 cm. Lad bagstykket hvile.
Forstykket: strikkes som bagstykket, til hele forstykket måler 14 cm. Fortsæt derefter rundt i glatstrik over alle m fra både for- og bagstykke, MEN strik 6 omg retstrik over de restrikkede kantm i slidserne. Fortsæt derefter i glat arbejdet igennem. Skift til sort garn, når arbejdet fra slidserne måler 11 cm, og strik resten af ponchoen med sort. Når arbejdet fra slidserne måler 27 cm, deles det igen til bag og forstykke, som herefter strikkes op hver for sig.
Bagstykket: fortsæt lige op frem og tilbage, til ærmegabet måler 24 cm. Nu lukkes af til skulder i hver side for 11 m 3 gange og 12 m 1 gang. Sæt de resterende 29 m på en hjælpep til hals.
Forstykket: strikkes som bagstykket til ærmegabet måler 13 cm. Sæt de midterste 13 m på en hjælpep til hals, og hver side strikkes op for sig, idet der mod halsen sættes yderligere 3 m 1 gang og 2 m 1 gang over på hjælpep. Derefter tages 1 m ind mod halsen på hver 2. p 3 gange. Strik lige op, til forstykkets ærmegab måler det samme som ryggen, og luk af til skulder som på denne. Strik den anden side op på samme måde, men modsat.

Montering: sy skuldersømmene sammen. Strik med ærmerundp nr. 5 ca. 88 m op rundt i halsen, og strik 16 omg rib (1 r, 1 vr). Luk elastisk af i rib. Strik med ærmerundp nr. 5 ca. 78 m op i hvert ærmegab, og strik 8 omg rib (1 r, 1 vr), luk elastisk af i rib. Hæft alle ender, og flyt ind i den bløde striksag.

  40 comments for “Strik en skøn poncho til vinterkulden

  1. Siri Torjesen
    20/12/2015 at 08:04

    Hei Susanne!
    Jeg elsker dine strikkeoppskrifter, og har til nå strikket flere av dem. Lette å følge, klassiske med en liten, elegant twist.
    Jeg baker akkurat nå kransekakene, og er spent på resultatet. Jeg synes kanskje deigen ble litt for klissete/ bløt, men tror det skal gå bra! Kan man spe på med mer mandelmel dersom det blir for bløtt?
    Ønsker deg en nydelig jul!

    Vennlig hilsen Siri.

    • Susanne
      20/12/2015 at 09:41

      Hej Siri,
      Tak for din dejlige hilsen! Kransekagedejen skal være ret blød (sæt den evt. på køl eller frys, før du triller den til kugler), og de skal endelig været “svampede” indeni, når de er bagt. Men du kan sagtens tilsætte lidt mere mandelmel, hvis du synes. Jeg skal bage dem i eftermiddag ;o))
      De bedste julehilsner
      Susanne

  2. 12/01/2016 at 21:25

    Hvor er det en hyggelig blok du har.
    Hilsen Kirsten.

    • Susanne
      13/01/2016 at 07:51

      Tak for en hyggelig kommentar ;o))
      Bedste hilsner
      Susanne

  3. Lone Schreiber
    25/01/2016 at 12:31

    Hvor har du mange dejlige ting . Flotte karklude

    Hilsen Lone

  4. Bethina Sadolin
    05/02/2016 at 13:01

    Hej,
    Jeg er ved at strikke “poncho til vinterkulden” og jeg er lige nået til bagstykket hvor jeg har strikket de 24 cm. Jeg er desværre ikke en strikke-haj og har lidt svært ved at forstå hvordan jeg skal strikke ryggen færdig…
    Kan du guide mig lidt??

    Med venlig hilsen

    Bethina

    • Susanne
      05/02/2016 at 16:03

      Hej Bethina,
      Du skal lade bagstykket hvile og strikke forstykket op til slidsens slutning. Så skal du fortsætte rundt over alle m fra både for- og bagstykke – og følge opskriften. Jeg håber, det giver mening ;o)) Ellers må du skrive igen.
      Bedste hilsner
      Susanne

  5. laila madsen
    25/05/2016 at 22:06

    Kære Susanne 🙂
    Sikke en skøn blok du har – jeg er fan 🙂 tak for alle de flotte sager du deler med andre 🙂
    Jeg får så meget lyst til at komme i gange med at sy og strikke 🙂
    TAK 🙂
    Kærlig hilsen
    Laila Madsen

    • 08/05/2020 at 10:42

      Hej, skøøøn blog du har♥️ Jeg har forelsket mig i din poncho og skal lige høre om jeg skal have gang i 2x pinde, indtil slidserne er laver, og så samle op på samme pind? Er meget nybegynder men VIL lykkedes med den her smukzack

      • Susanne
        08/05/2020 at 14:32

        Tak Maria (som jeg kan se, du hedder),
        Ja, det skal du – eller rettere: det er det nemmeste, men du kan sagtens nøjes med 1 stk rundpind.
        Dbh Susanne

        • Maria Jensen
          08/05/2020 at 16:07

          Tusinde tak ❤️

  6. Lone bothmann Hansen
    11/11/2017 at 15:19

    Hej Susanne.2017
    Jeg skal igang med at strikke denne poncho sort og brun.
    Skal man strikke med 2 tråde af gangen den brune.

    • Susanne
      11/11/2017 at 15:50

      Hej Lone,
      Nej det skal man ikke – hvorfor tror du det?
      Bh Susanne

  7. Lone bothmann Hansen
    12/11/2017 at 07:21

    Hej Susanne.
    Jeg havde ikke set du havde skrevet.
    Det må have været en anden opskrift jeg har kikket på. Undskyld
    Hilsen Lone

  8. 13/11/2017 at 14:57

    Hej Susanne. Nyder at følge din blog og se dine fine ting. Jeg har tænkt mig at strikke din fine poncho, men hende, der skal have den, er 160cm høj. Bliver den for voldsom? På forhånd tak.
    Mvh Anne

    • Susanne
      13/11/2017 at 17:12

      Kære Anne,
      Det gør jo ikke noget, den er bred og hyggelig, men måske skal du strikke den lidt kortere – f.eks. 4-5 cm, men ikke mere for så går det ud over proportionerne.
      Og tak for din begejstring.
      Bedste hilsner
      Susanne

      • 15/11/2017 at 16:58

        Kære Susanne, tusind tak for svar. Jeg prøver mig frem👍😃kærlig hilsen Anne

  9. Camille marrano
    13/11/2017 at 19:35

    Hi Susanne, lovely design and I would like to make this sweater. Just one problem, I need an English/American translation. If you have one, I would greatly appreciate it.
    Thank you for your wonderful talent and projects.
    Camille Marrano

    • Susanne
      14/11/2017 at 06:56

      Hi Camille,
      Unfortunately, it is not possible for me to translate the patterns, but I have made this
      glossary to help you.
      Best regards Susanne

  10. Lone bothmann Hansen
    15/11/2017 at 10:32

    Hej Susanne. Jeg var gået igang med denne Poncho , på pinde nr 5 rundpind med
    brunt garn. Jeg har strikket et godt stykke . Bagstykket ser rigtigt stort ud i bredden.
    Hvor lagt ned nr pinde skal jeg bruge, må starte forfra igen.
    Hilsen Lone Bothmann Hansen

    • Susanne
      15/11/2017 at 10:56

      Hej Lone,
      Ja, den har jo en overvidde på 148 cm, som der står – hvilket betyder, at bagstykket er 74 cm bredt. Jeg har skrevet, den er oversize, fordi den er bred og hyggelig. Jeg synes, der er synd for garnet at gå ned i pindestørrelse. Så slå hellere lidt færre masker op.
      Bh Susanne

  11. jonna
    14/01/2018 at 20:42

    Hej! Flot poncho! så lige at du foreslår en 4-6 cm kortere model til en str 160cm…men gør det noget for udtrykket, hvis man reducerer bredden, når den nu skal passe til en 90 cm.s overvidde (brystmål). Hvad siger du? Mvh Jonna

    • Susanne
      16/01/2018 at 16:26

      Hej Jonna,
      Nu er den jo tænkt som en poncho og ikke en sweater, men du kan sagtens slå f.eks. 6 m mindre op, hvis den skal være lidt kortere, så proportionerne stadig er i orden (de 3 m i hver side regulerer du bare i skulderaflukningen).
      Bh Susanne

  12. Christine Kübler
    12/08/2018 at 07:40

    Sorry but does someone have this pattern in English or German.

    • Susanne
      12/08/2018 at 08:28

      Try to look at my Glossary, which can help you with the tranlation.
      Best regards Susanne

  13. Anne M.
    12/09/2018 at 06:03

    Hej. Kan jeg strikke den som trøje/vest, f.eks. 30 masker smallere, ca. str. 44?
    Mvh. Anne M.

    • Susanne
      12/09/2018 at 08:46

      Hej Anne,
      Modellen er jo ikke beregnet på at være kropsnær, men du kan godt trække f.eks. 10-15 m fra. Trækker du dine foreslåede 30 m fra, bliver den kun 50 cm bred, og det har aldrig været en str. 44.
      Men du skal tænke på, at f.eks. ærmegabene er ret smalle, da de er beregnet til at sidde halvvejs nede af armen.
      God fornøjelse.
      Susanne

      • Anne M.
        18/09/2018 at 18:59

        Tak for svar. Det bliver vist noget rod at lave den om, så det er nok klogest at strikke en poncho eller en anden opskrift på vest, tror jeg 🙂

        • Susanne
          19/09/2018 at 07:37

          Ja, det er faktisk altid noget bøvl at ville ændre en hel masse – det er meget bedre at finde en opskrift på lige det, man skal bruge 🤓

  14. Heidi
    19/07/2019 at 21:00

    Hej

    Tror du man kan strikke den med snefnug camarose- jeg har lidt til overs fra sidste projekt?

    Vh
    Heidi

    • Susanne
      24/07/2019 at 07:27

      Hej Heidi,
      Jeg har endnu ikke strikket noget i CamaRoses Snefnug, men jeg gør det nok snart, for det ser så lækkert ud, og jeg tror sagtens, du kan bruge garnet til denne opskrift. Og der sker jo ikke sååååå megt, hvis målene ikke holder 100 %.
      De bedste hilsner og god fornøjelse
      Susanne

      • Susanne
        24/07/2019 at 07:51

        Hej igen Hanne,
        Nu har jeg som lovet rettet til lidt til, så opskriften forhåbentlig er mere forståelig. Jeg kan godt se, det er forvirrende, der stod “gentag fra * til *”, når der kun skulle strikkes 1 mønsterfelt, men det er for at få opskriften ensrettet hele vejen igennem.
        Jeg håber, du forstår det bedre nu, og ellers skriver du bare igen.
        God fornøjelse
        Susanne

  15. Anita
    17/07/2021 at 17:38

    Hej Susanne 🌞
    Tak for dejlige opskrifter på alt. Jeg er ret grøn på strik, men jeg hygger mig med det.
    Det er rart, når der står, det er begynder venligt, og jeg har også strikket et par stykker af dine opskrifter, plus jeg har et hav af strikkede karklude 😄
    Tusind tak for, at du deler dine opskrifter gratis, det er utroligt sødt af dig 🤗 så tak endnu en gang for det.
    Venlig hilsen Anita

    • Susanne
      26/07/2021 at 08:06

      Hej Anita,
      Tak for din søde besked – et lidt sent svar, da jeg holdt ferie i sidste uge. Men det er den slags hilsner, der gør, at jeg gider fortsætte.
      De bedste hilsner Susanne

  16. Anita Jensen
    20/07/2021 at 21:57

    Hej Susanne
    Er din poncho poncho god for en begynder, jeg er vild med den og især farverne 🤗
    Tak for, at du deler dine opskrifter med os.
    Hilsen Anita Jensen

    • Susanne
      26/07/2021 at 07:24

      Hej Anita,
      Ja, den er absolut meget begyndervenlig, og garnet er skønt at strikke i, så rigtig god fornøjelse.
      De bedste hilsner
      Susanne

  17. Beinta
    15/07/2022 at 06:39

    Jeg er nået til de 24 cm til ærmegabet, forstår ikke rigtigt det med at lukke af. Kan du lige hjælpe mig?? (Bagstykket: fortsæt lige op frem og tilbage, til ærmegabet måler 24 cm. Nu lukkes af til ærmegab i hver side for 11 m 3 gange og 12 m 1 gang. Sæt de resterende 29 m på en hjælpep til hals.)

    • Susanne
      15/07/2022 at 07:30

      Hej Beinta, som jeg ken se, du hedder,
      Først vil jeg bede dig læse dette Skriv pænt til mig .
      Og så skal du jo bare gøre, som der står, men jeg kan da godt pinde det mere ud: Luk af for 11 m, luk af for 11 m, luk af for 11 m og luk af for 12 m. Jeg håber det hele gør dig klogere.
      Med venlig hilsen
      Susanne

  18. Dorthe Knudsen
    25/11/2023 at 17:16

    Hej Susanne
    Tak for de fede opskrifter du laver. 😄
    Jeg har lige lidt svært ved en skøn poncho til vinterkulden , bagstykke
    Ved “ Bagstykket: fortsæt lige op frem og tilbage, til ærmegabet måler 24 cm. Nu lukkes af til ÆRMEGAB (skulle der have stået skulder v ærmegab ??)
    i hver side for 11 m 3 gange og 12 m 1 gang. Sæt de resterende 29 m på en hjælpep til hals.)
    Har lige pillet op igen men kom til at se der står skulder ved forstykket.
    Tak fordi du laver så fine opskrifter, og ja der kan forekomme fejl. Det gøre vi alle. 😘😘😘
    Mvh Dorthe. God jul

    • Susanne
      09/01/2024 at 10:05

      Opskrift er hermed rettet – tak – og godt nytår.
      Dbh Susanne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.