Noget tyder på, at sjalet er populært, og det er både hyggeligt at strikke og dejligt i brug. Let, blødt og lunt på en lunefuld sommeraften (og resten af året) og lige til at rulle sammen og have med i tasken. Og så er sjalet lige fint til den pyntede sommerkjole og de seje jeans. Sjalet her strikkes i en lækker, rustik blanding af bomuld, hør og akryl, og det fine hulmønster beskrives i strikkeopskriften. Garnet er fra Cewec.
Trekantet sjal med hulmønster (strikkes fra oven og udad)
Det skal du bruge: 4-5 ngl. Cewec Miranda, rundp nr. 5 (80 cm) og hæklenål nr. 5.
Mål: ca. 180 cm x 90 cm.
Strikkefasthed: 14 m & 22 p = 10 cm. Strikkefastheden skal overholdes for at få det rigtige resultat, så måske skal du bruge tyndere eller tykkere pinde.
Strikketip:
Tag 1 r ud = løft lænken op før næste m, og strik den drejer ret.
2 r dr sm = løft 1. m løs af, strik næste m, og træk den løse m over den strikkede.
Picot = 1 km (kædemaske) i 1. m, * 3 lm (luftmasker), 1 fm (fastmaske) i 1. lm, spring 1 strikket m over, 1 km i næste m *, gentag fra * til *.
Slå 4 m op.
1. p: Ret.
2. p: Strik 2 m i hver m (strik hver m forfra og bagfra) = 8 m.
3. p: Ret.
4. p: *1 r, tag 1 r ud (se strikketip ovenfor), 2 r, tag 1 r ud, 1 r*, gentag fra * til * (= 12 m).
5. p: Ret.
6. p: 1 r løs af, *1 r, slå om, 3 r, slå om, 1 r*, gentag fra * til *, og slut med 1 vr (= 16 m).
7. og alle efterfølgende ulige p: 1 r løs af, 1 r, vr til de sidste 2 m, 1 r, 1 vr.
8. p: 1 r løs af, *1 r, slå om, 5 r, slå om, 1 r*, gentag fra * til *, og slut med 1 vr.
10. p: 1 r løs af, *1 r, slå om, 7 r, slå om, 1 r*, gentag fra * til *, og slut med 1 vr.
12. p: 1 r løs af, *1 r, slå om, 9 r, slå om, 1 r*, gentag fra * til *, og slut med 1 vr.
14. p: 1 r løs af, *1 r, slå om, 11 r, slå om, 1 r*, gentag fra * til *, og slut med 1 vr.
16. p: 1 r løs af, * 1 r, slå om, 4 r, 2 r sm, slå om, 1 r, slå om, 2 r dr sm, 4 r, slå om, 1 r*, gentag fra * til *, og slut med 1 vr.
18. p: 1 r løs af, * 1 r, slå om, 5 r, 2 r sm, slå om, 1 r, slå om, 2 r dr sm, 5 r, slå om, 1 r*, gentag fra * til *, og slut med 1 vr.
20., 22., 24. og 26. p: 1 r løs af, * 1 r, slå om, r til de 2 midterm, slå om, 1 r *, gentag fra * til *, og slut med 1 vr.
28. p: 1 r løs af, * 1 r, slå om, 4 r, 2 r sm, slå om, 1 r, slå om, 2 r dr sm, 7 r, 2 r sm, slå om, 1 r, slå om, 2 r dr sm, 4 r, slå om, 1 r *, gentag fra * til *, og slut med 1 vr.
30. p: 1 r løs af, * 1 r, slå om, 5 r, 2 r sm, slå om, 1 r, slå om, 2 r dr sm, 7 r, 2 r sm, slå om, 1 r, slå om, 2 r dr sm 5 r, slå om, 1 r *, gentag fra * til *, og slut med 1 vr.
Fortsæt på denne måde med udtagninger og hulmønster, idet der strikkes nyt hulmønster (med 7 m imellem) for hver gang, der er strikket 9 p glat imellem hulmønsterrækkerne (se foto). Når der i alt er 12 hulmønstergrupper på hver side af midten, strikkes 9 p glat og 6 p ret. Luk løst af, og hækl 1 række picot (se strikketip) rundt langs kanten. Pres forsigtigt sjalet fra vrangen for svag varme.
Jeg har i dag hørt i en garnforretning, at en kunde har fortalt, at der er en fejl i opskriften på sjalet. Er det korrekt, og i givet fald, hvad er fejlen?
Venlig hilsen
Annette Rohde
Kære Annette,
Jamen, det er da ikke særlig pænt af “garnforretningen”, eftersom fejlen bestemt skulle være rettet. HM! Vil du fortælle mig, hvilken butik det drejer sig om, så jeg kan kontakte dem?
Hvis du får problemer undervejs, så skriv endelig til mig igen, så løser vi dem sammen.
De bedste hilsner
Susanne
Hej Susanne
Det er Pindevennerne i Frederikssund.
Hilsen
Annette
Tak Annette – jeg kontakter dem.
Bh Susanne
Hej Susanne
hvis man henter opskriften i ugebladet søndag er der kun til og med pind 20.
vh susanne
Ja, der er desværre fejl i opskriften i Søndag, men her på bloggen finder du den rettede opskrift. Så du er kommet til det rette sted, heldigvis.
Skriv, hvis du er i tvivl om noget.
De bedste hilsner
Susanne
Hej Susanne
Jeg har strikket dette sjal efter original opskriften, efterfølgende et hvor jeg brugte faconen med med andet mønster
Og nu har jeg et på pindene igen med grundopskriften men med andet mønster,
Jeg vil gerne sende billeder til dig hvis du vil have det.
Må jeg skrive at det er din grundopskrift og eget mønster, når jeg lægger det på Facebook og Instagram??
Hej Mette,
Det lyder dejligt, at du tryller videre ud fra opskriften, og selvfølgelig må du da (meget gerne) reklamere lidt for min blog ved at henvise til den. Og jeg vil meget gerne se foto, så jeg mailer lige til dig privat.
De bedste sommerhilsner
Susanne
Hej Susanne. Godt jeg fandt din blok. Var også gået i gang med det flotte sjal strikket i Miranda- opskriften i ugebladet Søndag nr. 22. Masser af fejl i bladet så nu printer jeg din opskrift ud og prøver igen.
Mvh
LW
Efter pind nr 30 mht. at man skal fortsætte sådan ! Hvad betyder det ?
Rk. 30 gentages ?
Ny i det her strikning
Hej Connie,
Du fortsætter som beskrevet her: Fortsæt på denne måde med udtagninger og hulmønster, idet der strikkes nyt hulmønster (med 7 m imellem) for hver gang, der er strikket 9 p glat imellem hulmønsterrækkerne (se foto).
Dbh Susanne
Jeg kan simpelthen ikke få pind 28 til at passe! Har trevlet alt op for 2. Gang, og den får en changse mere i morgen, men det er som om der ikke er masker nok til at få pind 28 til at passe. Hvor mange masker skal jeg have på hver side af midten i starten af pind 28?
Kære Majken,
Og nu har jeg strikket de 28 p igennem igen. Du skulle meget gerne have 27 m på hver side af de 2 midterm. Giver det mening? Ellers skriv igen – vi SKAL ha’ det til at virke ;o))
Bedste hilsner
Suanne
Hej, må jeg forstyrre. Jeg er begyndt på fint sommersjal. Jeg har strikket til og med pind 30 og derefter 9 pinde glat – hvordan fortsætter jeg så? Jeg er ikke så rutineret.
Mvh
Lis
Kære Lis,
Så begynder du faktisk forfra fra 28. p således: 1 r løs af, 1 r, slå om, * 4 r, 2 r sm, slå om, 1 r, slå om, 2 r dr sm, 3 r *, gentag fra * til *, og slut med 1 r, slå om, 1 r (= midten af sjalet), og sådan gør du for hver gang, du har strikket 9 p imellem hulmønstergrupperne, idet du får en hulmønstergruppe mere for hver gang, og der er 7 m imellem hulmønstergrupperne. Og så er det faktisk logisk nok. Jeg håber, det er mere forståeligt, ellers må du love at skrive igen.
De bedste hilsner
Susanne
Kære Susanne.
Tak for hurtigt og klart svar. Nu kan jeg vist klare resten selv☺. Tak for din søde og behagelig måde at være på.
Ha en god dag.
Mvh
Lis
Selv tak Lis – og du LOVER at vende tilbage, hvis der er mere bøvl ;o))
Mange hilsner
Susanne
Nu bliver jeg lidt forvirret. I opskriften står der flg.:
28. p: 1 r løs af, * 1 r, slå om, 4 r, 2 r sm, slå om, 1 r, slå om, 2 r dr sm, 7 r, 2 r sm, slå om, 1 r, slå om, 2 r dr sm, 4 r, slå om, 1 r *, gentag fra * til *, og slut med 1 vr.
Men nu skriver du 3 r til sidst, ikke 4.
Er det 3 eller 4 r?
Nu er det mig, der er forvirret – hvor skriver jeg 3 r???
Kære Susanne, Efter 5 pind hvor jeg har 8 masker og strikker 6 pind stemmer det ikke, der er 2 masker tilbage på den pind. Har prøvet flere gange. Måske er det mig det ikke forstår, min søster som er rutineret kan heller ikke finde ud af det.
Mvh.
Tove
Hej Tove,
Der er ikke noget galt i opskriften nu, men nu har jeg som en hjælp skrevet, hvor mange masker, man skal have på de første p. Men der må være noget, I overser.
Jeg håber, du lige vil prøve igen, og ellers må du skrive til mig igen.
bedste hilsner
Susanne
hej Susanne jeg vil lige spørge dig om man kan få en kopi af skrubbe hansken
Hej Benthe,
Du kan bare printe opskriften ud her fra bloggen ;o))
bedste hilsner
Susanne
Hej Susanne,
Jeg forstår ikke, hvordan pind nummer 28 efter kan være 9. pind efter hulmønster, som slutter på nr. 20 ?
Er den rigtige opskrift den, der er under billedet, for jeg synes du giver et anderledes svar til en anden spørger her på bloggen ?
venlig hilsen
Eva
Hej Eva,
Jeg kigger lige på det – igen, men er bortrejst et par dage. Men som du kan de, er du ikke den første, og de forrige har jeg da fået hjulpet igennem.
Bedste hilsner Susanne
Hej igen Eva,
Undskyld, du måtte vente, men bloggere holder jo også fri indimellem 😎
Du kan faktisk følge mit svar til Lis, for der forklarer jeg, hvad der skal gøres.
Jeg håber, det falder på plads.
De bedste hilsner
Susanne
Hej
jeg ser nu at opskriften ikke er ok—- vil det være muligt for dig at sende den til mig ?
jeg har købt garnet og kan ikke finde ud af dit skrevne.
venlig hilsen
Lene Døssing
Hej Lene,
Opskriften er skam rettet til for længst og er bestemt ok! Og der er heldigvis rigtig mange, der har strikket sjalet. Du skal bare holde tungen lige i munden i begyndelsen, så går resten af sig selv. Hvis du går i stå, skriver du bare til mig igen.
Bedste hilsner
Susanne
Hej.
Jeg har startet med sjalet, men kan ikke se at det mønster jeg har ligner det på billedet, i mit er der 6 huller, men på billedet syns jeg kun der er 4 huller i hver mønster ???
Mvh Birthe
Hej Birthe,
Der skal bestemt kun være 4 huller i hvert mønster, men det er jo lidt vanskelligt for mig at bedømme, hvad der går galt for dig. Jeg kan kun skrive, at netop denne opskrift er en af de mest gennem-tjekkede her på bloggen, da der oprindeligt var fejl i. Af samme grund har jeg selv strikket mønsteret igennem flere gange, og mange har heldigvis strikket sjalet med held.
Kan du prøve at beskrive, hvad du gør? Alternativt kan du give mig dit tlf. nr., så jeg kan kontakte dig.
Vi skal nok få knækket den nød ;o))
Bedste hilsner
Susanne
Hej Susanne.
Tak for svar, jeg prøver lige en gang forfra, måske er det den opskrift der er fejl i jeg har brugt,
Du hører lige når jeg har lavet nyt forsøg.
Hilsen Birthe
Hej igen Susanne.
Nu fandt jeg vist fejlen, det var den opskrift jeg havde fejlen var i, der skulle strikkes mønster i pind 20, derfor blev der jo 6 huller, så nu tror jeg det kører.
hilsen Birthe
Kære Birthe,
Det er jeg glad for, og tak fordi du skriver tilbage! Som jeg skrev, var der fejl i den oprindelige opskrift, men den, der ligger her nu, er så gennemtestet, at jeg stoler på den. Hvis du har printet den tidligere version ud, skal den bare smides langt væk.
God fornøjelse
Susanne
Tak for dei.
Birthe
Hej Susanne
Jeg har brug for din hjælp, så jeg har et spørgsmål, om jeg har gjort det rigtigt:
Jeg har strikket pindene 32, 34, 36 og 38 strikkes som pindene 20, 22, 24 og 26, nemlig
1r løs af, 1 r, slå om, ret til de to midterste masker, slå om, 2 ret, slå om, ret til de sidste 2 masker, slå om, 1 r, 1 vr
vh Linda
Hej Linda,
Ja, det er korrekte forstået, og hvis du allerede har strikket pindene, kan du også se, at mønsteret bliver rigtigt.
De bedste hilsner
Susanne
Hej Susanne
Tak for dit svar. Jeg er kommet godt videre. Det ser helt rigtigt ud.
God weekend til dig.
vh Linda
Hej Susanne.
Jeg er ved at strikke det fine sjal, men er kørt fast efter pind 30.
Jeg har strikket de næste pinde med glat strækning – men kan ikke få hul mønsteret til at passe efterfølgende.
Hvad er det jeg gør forkert?
Hilsen
Birgit
Hej Birgit,
Det er jo svært for mig at vide, hvad der går galt, men prøv at læse min forklaring til Lis i kommentarerne under opskriften. Det vil højst sandsynligt hjælpe dig. Lige netop den opskrift er så gennemprøvet efterhånden, at jeg er sikker på, den er 100 % i orden.
Men vend tilbage, hvis det stadig ikke fungerer for dig.
Bedste hilsner
Susanne
Hejsa. Tak fordi du har lagt opskriften på det fine sjal op. Jeg har problemer i række 20. Betyder “r til de to midterm”, at de skal strikkes sammen? Mvh. Nina
Hej Nina,
Beklager ventetiden, men jeg har lige holdt lidt ferie.
Nej, der står ikke noget om, at de skal strikkes sammen. Hvor får du det fra? “r” betyder jo ret, og midtermaskerne kører hele sjalet igennem.
Fortsat god strikning.
Bh Susanne
Kære Susanne.
Har længe søgt med lys og lygte efter opskriften til et smukt sjal, som jeg så i Den Gamle By i Århus lige før jul.
Med dette umådeligt smukke sjal, som du har skabt, behøver jeg ikke at lede mere.
TUSIND TAK for at dele af dine skønne opskrifter . og den store hjælp, som du giver !!!
Kærlige hilsner
Ulla
Kære Ulla,
TAK for din begejstring – det giver brændstof!
Mange hilsner
Susanne
Kære Susanne.
Har kigget på forskellige websider for at købe garn til dette smukke sjal. Vil gerne vælge samme farve som vist på foto. Hvad hedder farven, du har valgt?
Mvh. Hanne
Kære Hanne,
Det er svært at se på Cewecs hjemmeside , men jeg mener, det var den støvede grågrønne farve nr. 21. Men jeg synes jo, det vigtigste er, at du vælger en farve, du kan lide, og som passer til din garderobe.
God fornøjelse
Susanne
Kære Susanne
Jeg kunne tænke mig at strikke dette smukke sjal, men vil egentlig gerne bruge garn uden akryl. Kan du forslå en anden garn, som også er blød og lækker, så det ikke stikker?
Mvh Birthe Bloch
Undskyld Birthe, jeg har da helt syltet dig.
For det første er jeg på ferie, og for det andet er det lidt svært at tage stilling til, hvad de enkelte garner kan bære, for sjalet er jo strikket væsentlig løsere end garnets egentlige strikkefasthed. Jeg lader mig i reglen inspirere af det enkelte garn (også selv om der en sjælden gang er lidt akryl i 😇), så jeg kan ikke bare komme med et alternativ. Du må ok tage en snak med din garnbutik.
De bedste sommerhilsner
Susanne
hvor er opskriften???
Har du overvejet et par briller Bitten?
Hej Susanne !
Jeg er gået igang med at strikke dit fine sommersjal ! Men jeg er gået i stå. Jeg har 80 m på pinden, og jeg har strikket til og med pind 39 uden problemer. Så vil jeg strikke videre med pind 28, og pind 30. Men der kan jeg ikke få maskerne til at passe ?
Jeg forstår det som at jeg der skal tilbage til pind 28 og 30.
Tak for det dejlige sjal. Det er smuk. Jeg har valgt garn i rust, det passer lige til en kjole som jeg har. Så jeg vil så gerne videre.
Mange hilsner Kirsten
Hej Kirsten,
Jeg forstår da godt, du gerne vil komme videre med sjalet, og rust lyder som en smuk og superaktuel farve. Jeg ved dog ikke, hvorfor du får problemer med maskeantallet, for når mønsteret gentages, giver det jo næsten sig selv.
Nu har jeg lagt et par ekstra fotos på opskriften, så mønsteret ses mere tydeligt, så jeg håber, det vil hjælpe dig, og ellers må du skrive igen – vi skal nok få den nød knækket 😊
Det er nok en af de mest gennemstrikkede modeller her på bloggen, og jeg har vist forklaret så meget, jeg kan i kommentarerne.
De bedste hilsner
Susanne
Forklaringen på 2 dr ret sammen under strikketip øverst på siden Ser underlig ud – det ligner mere en alm indtagning og ikke en drejet? Mh karen
Hej Karen,
Det er skam en helt korrekt forklaring på 2 r dr sm.
2 r sm = strik de næste 2 m sm som 1 retm.
Dbh Susanne
Hej Susanne
Jeg er kommet til pind 39 i mønstret
Så langt så godt og iflg min beregning har jeg nu 38m på hver side af midten
Men jeg kan umuligt få mønstret til at passe 😳 kan du ikke lave pind 39 fra start til midten og igen fra midten til enden for det gir altså ikke sig selv hvordan det passer sammen kan jeg også se på tidl opslag.
En ide var måske også at lave et diagram for irriterende er det når man tæller og trevler op og det stadig ikke passer
Håber du kan hjælpe mvh Inger
Hej Inger,
Ærgerligt, at du bøvler med sjalet, men jeg kan – som jeg tidligere har skrevet – love dig, at denne opskrift er så gennemtjekket som noget. Og der er virkelig mange (som det også fremgår af kommentarerne), som har strikket det. Normalt er jeg meget tålmodig og hjælpsom, men da jeg ved, at opskriften er i orden efter lidt redigeringer, og da jeg ikke tjener en øre på at give alle min opskrifter gratis væk, må det være, som det er. Vi kan jo alle tælle forkert, og du kan prøve at sende et foto af dit sjal til mig på min privat-mail, som jeg skriver til dig på om lidt.
Dbh Susanne
Hej
Er der en diagram til opskriften?
Hej Inge,
Nej, det er der ikke, for så havde jeg vist det.
Mvh Susanne
Hej Susanne
Nu fandt jeg endelig dette smukke sjal på din egen side og nu forstår jeg, hvorfor søren jeg ikke får mønstret til at passe. Jeg fandt det i første omgang via Femina på Pintarest og der skal man lave hulmønster over seks pinde glat. Af samme årsag kommer resten af mønsteret jo ikke til at strikke. Nu vil jeg trevle 25 pinde op og klø på igen efter mønstret her på din side 🙂
Hej Jette,
Godt du fik løst problemet!
De bedste hilsner og god jul
Susanne