Strik et nemt net

Tidligere var sådan nogle strikkede, knyttede eller hæklede indkøbsnet nærmest obligatorisk husmor-udstyr – og det er altså også ret smart altid at ha’ i tasken til de uforudsete indkøb. Eller som ekstra strandtaske! Så sparer du også alle de dyre og miljø-uvenlige plastikposer. Nettet strikkes på pinde nr. 12 – altså tæt på flagstænger – og i et mellemtykt bomuld/akryl-garn, der både er blødt og forholdsvis slidstærkt. Meeen de tunge indkøb er det ikke til.

Strikket net

Det skal du bruge: 2 ngl pink og ca. ½ ngl orange Hjerte Soon fra Hjertegarn, rundpind nr. 12 og 10.

Mål: ca. 41 x 41 cm.

Strikkefasthed: 9 m = 10 cm. For en gangs skyld er strikkefastheden ikke så pokkers vigtig.

Slå 74 m op på rundp nr. 12, og strik rundt i glat til hele arbejdet måler 38 cm. Skift til rund p nr. 10, og strik 1 omg vr, 1 omg r, 1 omg vr, 1 omg ret. Næste p, som er en vr-p, strikkes således: * 8 vr, luk 21 m af i vr, 8 vr *, gentag fra * til *. Skift til orange garn, og strik således: * 8 r, slå 30 m op til hank, 8 r *, gentag fra * til *. Fortsæt med orange garn; 1 omg vr, 1 omg r, 1 om r, 1 omg vr, 1 omg r. Luk elastisk af for alle m i vrang.

IMG_0466x

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.