Interessen for mine håndstrikkede, miljøvenlige karklude har været totalt overvældende, og særligt glad er jeg jo for det med miljøet, for vi bliver nødt til at blive meget mere bevidste om vores forbrug af plastikprodukter. Lona og Hanne har begge lagt den her opskrift på diagonalstrikkede karklude som kommentarer, så dem synes jeg, alle skal have glæde af – og de er supernemme at strikke. Det økologiske bomuldsgarn er fra Cewec.
Læs mere om plastforureningen på Plastik Change.
Karklud strikket på skrå
Det skal du bruge: 1 ngl (50 g) Fibra Natura Cottonwood 100 % organic cotton fra Cewec og pinde nr. 4.
Strikkefasthed: 19/20 m = 10 cm. Strikkefastheden skal passe for at få det rigtige resultat, så måske skal du bruge tyndere eller tykkere pinde.
Slå 3 m op, og strik r tilbage.
Fortsæt således på alle p: 1 r løs af, 1 r, saml lænken op før næste m, og strik den dr r (= 1 udtagning), strik r til sidste m, 1 vr.
Fortsæt med udtagningerne til der er 69-70 m (hvis du har en nøjagtig køkkenvægt, kan du veje resten af nøglet, og stoppe udtagningerne, når der er brugt knap halvdelen af garnet).
Tag derefter ind på alle efterfølgende p således: 1 r løs af, 1 r, 2 r sm, r til sidste m, 1 vr.
Tag ind, til der er 3 m igen, og strik dem sammen (= tag 1. m løs af, 2 r sm, træk den løse m over).
Tag din nye karklud i brug med god samvittighed.
Hej dejlige side du har 😊
Hvordan får du den fine kant på de skrå karklude?
Mvh Betina
Hej Betina,
Det kan du læse i strikkeopskriften ;o))
Bedste hilsner
Susanne
Hej,
Jeg vil gerne gengive en opskrift på dine hæklede karklude i min nyhedsbrev, selvfølgelig med link til din blog.
Jeg kan ikke finde nogen mail til dig, men du må gerne svare på kontakt@gronneunger.dk – hvis det er ok, eller du vil vide mere.
Mvh. Susanne
Hej Susanne,
Jeg har ikke nogen hæklede karklude, så jeg er ikke helt klar over, hvad du mener?
Bedste hilsner
Susanne
Hej Susanne
Kan du give et bud på, hvordan man laver en strop på de skrå karklude?
Mvh Lis
Hej Lis,
Jeg ville nok bare hækle videre med garnet – f.eks. 20 luftmasker og fastmasker tilbage, og så sy enden fast.
Bedste hilsner
Susanne
Hvorfor bliver halvdelen med indtagninger større end halvdelen med udtagninger?
M v h Elsebeth
Hej Elsebeth,
Det har jeg virkelig ingen anelse om. Er du sikker på, at du gør det rigtigt?
Bh Susanne
Flotte og super nem opskrift. Kam anbefales
Hej Susanne.
Det garn du bruger
, er det 8/8 garn?
På forhånd tak
Mvh Stina
Hej Kristina,
Nej, det garn, jeg har brugt er noget tykkere, hvilket fremgår af strikkefastheden.
Dbh Susanne
Tak for svar og god påske 🐣
Hej Susanne
Dette er verdens bedste karklude, tusinde tak for opskriften 👍🙂