Strik verdens nemmeste torvevanter

Begynderstrik
Så må vi se det i øjnene – det er vantetid igen! Jeg synes, torvevanterne, som varmer håndleddene, er sådan en dejlig opfindelse, fordi man kan bruge fingrene frit og ikke hele tiden skal have vanterne af og på, når man handler. De her er de nemmest tænkelige, så de er et rigtig godt begynder-projekt. Det tweedmelerede garn af 60 % uld, 35 % akryl og 5 % viskose er fra Cewec

Verdens nemmeste torvevanter
Str. dame

IMG_3775x

Det skal du bruge: 2 ngl Sienna fra Cewec og pinde 4½.

Mål: Længde: 18 cm.

Strikkefasthed: 20 m = 10 cm. Strikkefastheden skal passe for at få det rigtige resultat, så måske skal du bruge tyndere eller tykkere pinde.

Højre vante: slå 36 m op, og strik retstrik (= ret på alle p). når der er strikket 17 retriller (= 34 p), lukkes af til tommelfingerhul således: 8 ret, luk af for de næste 6 m, ret p ud. På næste p slås 6 nye m op over de aflukkede. Strik yderligere 13 retriller (= 26 p), luk elastisk af for alle m på en gang.

Venstre vante: Strikkes som højre men modsat, så der strikkes 13 retriller før aflukning til tommel og 17 retriller efter aflukning til tommel.

Montering: sy vantesømmen sammen med maskesting, og tag vanterne på.

 

 

  9 comments for “Strik verdens nemmeste torvevanter

  1. 13/12/2015 at 22:35

    Orv, det ser godt nok spændende ud! Fed blog i øvrigt!

  2. Helle Meyer
    29/10/2019 at 17:57

    Ser ud til at selv jeg vil kunne strikke dem.
    Hvor køber jeg garnet ?
    Vh Helle

    • Susanne
      29/10/2019 at 21:13

      Hej Helle,
      Du kan finde nærmeste forhandler på Cewec
      Og ellers find en kvalitet med samme strikkefasthed.
      Bh Susanne

  3. 09/12/2021 at 17:09

    Hej Helle Meyer
    Dem ville mit barnebarn på 10 år elske.
    Er det mon muligt at lave dem mindre?
    Med venlig hilsen
    Hanne i Odense

    • Susanne
      10/12/2021 at 11:32

      Hvem er Helle Meyer? Og hvad laver hun på min blog?
      Mv Susanne Gustafsson, blogbestyrer

  4. Barbara
    25/10/2022 at 09:39

    Tak for fint begynder opskrift.
    Hvis jeg skulle lave den til børn på 10 år, hvor mange masker skal jeg slå op og hvor mange riller i alt?
    På forhånd tak.

    • Susanne
      25/10/2022 at 10:06

      Hej Barbara,
      Først og fremmest vil jeg bede dig om at læse dette: Der er hvad der er”>Der er hvad der er
      Og så må du finde ud af strikkefastheden på det garn, du vil bruge og måle barnets hånd, og hvor lang vanten skal være. Så kan du beregne.
      Dbh Susanne

  5. Bente Nesgaard
    28/11/2023 at 04:37

    Hej Susanne!
    Fin opskrift. Jeg kom lige til at sy den end forkert sammen, men nu er det rettet .🤭
    Fin som adventsgave, værtindegave mm.
    God jul♥️

    • Susanne
      09/01/2024 at 10:03

      Super!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.