Babys første fine kjole er ærmeløs, så den både kan bruges som sommerkjole og som spencer hele året. Kjolen strikket i et superblødt garn, som består af 50 % bomuld og 50 % bambus. Det fine lille hulmønster på forstykket beskrives i strikkeopskriften. Garnet er fra Cewec.
Strikket babykjole i ret og hulmønster
Str. 3/6-9/12-15/18 mdr.
Det skal du bruge: 2 – 3 – 3 ngl Bamboo Jazz (50 % bomuld/ 50 % bambus) fra Cewec og (rund)pinde nr. 3 ½ og 4.
Mål:
Overvidde: 48-52-56 cm.
Hel længde: 32-34-36 cm.
Ærmegabsdybde: 10-11-12 cm.
Strikkefasthed: 22 m & 30 p = 10 cm. Strikkefastheden skal passe for at få det rigtige resultat, så måske skal du bruge tyndere eller tykkere pinde.
Hulmønster (over 11 m):
1. og alle ulige p (vrangen): vrang.
2. p: 3 r, 2 r sm, slå om, 1 r, slå om, 2 r dr sm, 3 r.
4. p: 2 r, 2 r sm, slå om, 3 r, slå om, 2 r dr sm, 2 r.
6. p: 1 r, 2 r sm, slå om, 5 r, slå om, 2 r dr sm, 1 r.
8. p: 2 r sm, slå om, 7 r, slå om, 2 r dr sm.
Disse 8 p danner mønster og gentages til bærestykkets begyndelse.
Bagstykket: Slå 65-69-75 m op på p nr. 3 ½, og strik 6-8-10 p retstrikning. Skift til p nr. 4, og fortsæt i glat. Strik 8 p lige op, og, tag derefter 1 m ind i hver side på retsiden på hver 8. p således: 8 r, 2 r dr sm, r til de sidste 10 m, 2 r sm, 8 r. Når der er 53-57-61 m igen, fortsættes til hele bagstykket måler 19-20-21 cm. Skift til p nr. 3 ½, og fortsæt med at strikke bærestykket i retstrikning. Når bærestykket måler 3 cm, lukkes af til ærmegab i hver side for 4 m, og derefter tages 1m ind ind i hver side på hver 4. p 3 gange. Fortsæt lige op, til bærestykket måler 11-12-13 cm. Luk de midterste 19-21-23 m af til hals, og strik hver side op for sig, til hele bærestykket måler 13-14-15 cm. Luk af til skulder for 5-5-6 m 1 gang og 5-6-6 m 1 gang. Strik den anden side op på samme måde, men modsat.
Forstykket: strikkes som bagstykket, men med det lille hulmønster (se ovenfor) over de midterste 11 m på det glastrikkede stykke (sæt en mærketråd om den midterste m).
Når det retstrikkede bærestykke måler 9-10-11 cm. Lukkes de midterste 19-21-23 m af til hals, og hver side strikkes op for sig til hele bærestykket måler det samme som på bagstykket (tæl retrillerne, så du får lige mange på for- og bagstykke). Luk af til skulder som på bagstykket. Strik den anden side op på samme måde, men modsat.
Montering: sy skuldersømmene sammen med maskesting, og sy sidesømmene sammen med madrassting. Pres forsigtig kjolen fra vrangsiden.
Hej
Er det rigtig der skal lukkes to masker mere af på forstykket, end på bagstykket?
Det er samme antal masker på både for og bag.
Hilsen Anette og tak for de skønne opskrifter
Nej da – fejlen er nu rettet! God sommer Anette!
Tak i lige måde – jeg har et andet spørgsmål til dig, dog drejer det sig ikke lige om denne, men må jeg reklamere for dig i min butik? Altså tage et billede af din blog og sætte det i mit vindue sammen med de modeller jeg har strikke, som du har lavet?
Kære Anette,
DET kan du da lige tro, du gerne må – bare du henviser til min blog, for jeg tjener jo ikke en krone på det.
Mange hilsner
Susanne
Dejligt. Mange tak
Jeg tager et skærmprint og sætter det på plakaten i stor str. 😊
Med dine modeller i billeder og mit opstrik på giner
Super Anette – det gør du bare. Tak!
Bedste hilsner
Susanne
Det er altså nogle skønne design du strikker – dette er allerede mit andet projekt efter dine opskrifter og bliver bestemt ikke det sidste:-)
Skønt at høre Lis 😊
Hej
Lige et spørgsmål fra en nybegynder:-)
Der står, når man skal tage ind, at man skal strikke 2 ret drejet sammen i den første indtagning, men i den anden står der bare 2 ret sammen. Skal det ikke være drejet i begge sider?
Bedste hilsner Eva
Hej Eva,
Nej, det er fuldkommen korrekt, som det står – på den måde bliver indtagningerne symmetriske.
BH Susanne
Hello is this pattern available in English. I would l8ve to make it for my granddaughter.
Hello Karen,
Unfortunately not, but you can use this: Glossery for knitting
I hope you can use it.
Best regards Susanne
Hej Susanne
Supergode opskrifter du laver. Hvilken blå nuance i bamboo jazz er kjolen strikket i?
Hej Kis,
Tak! Det er farve nr. 215.
Dbh Susanne
Hej Susanne, kan man strikke kjolen på rundkindede så manstrikker for og bag samtidig? Super sød model. Mvh Tina
Hej Tina,
beklager, du har måttet vente, men jeg har været uden netforbindelse i en uge.
Jeg går ud fra, du mener rundpind, og det kan du sagtens.
Dbh Susanne
Hej Susanne –
Hvor er det nogle fine ting du har lavet. Jeg er på begynderniveau og mest “tryg” ved rundpinde 🙂 Er der nogen chance for at du skriver nogle af dine opskrifter over til rundpinde – både denne supersøde kjole, men også dine andre babyopskrifter fx din fine små veste og bluser?
Jeg er ikke dygtig nok til selv at lave om 🙁
Sender de bedste hilser Ellen
Hej Ellen,
Tak for ros – det er det, der holder kreativiteten i gang 👍🏼😊
Du kan altså bare slå masker op til både for- og bagstykke på en gang og strikke rundt, idet du sætter en markør i hver side hvor sidesømmene ville have været.
Dbh Susanne
Hej Susanne
Det er en meget fin opskrift, som jeg laver i uld på rundpind.
Når man skal lukke af til skulder skriver du:
5-5-6 masker 1 gang og 5-6-6 masker 1 gang. Det forstår jeg ikke. Skal man ikke lukke hele skulderen af på én gang?
Kan du evt. lægge et nærbillede op, så jeg kan se det?
Venlig hilsen
Marie
Hej Marie,
Der lukkes af til skulder over 2 omgange for at få den lidt skrå, og det betyder, at der først skal lukkes af for 5-5-6 masker i siden og derpå for 5-6-6 m.
Jeg håber, det giver mening.
Dbh Susanne
Hvor måles overvidden? Er det under armhulerne eller helt oppe ved skuldrene?
Vh karen
Hej Karen,
Overvidden måles om brystet (brystvidde).
Dbh Susanne
Rigtig fin opskrift. Jeg har lige et spørgsmål: hvor skal bærestykket måles fra? Fra der hvor rillerne starter eller fra ærmegabet?
Hej Dorthe (som jeg kan se, du hedder),
Ja, fra der hvor bærestykket starter i retstrikning.
Dbh Susanne
Altså der hvor riller starter eller der hvor man lukker af til ærmegab? Undskyld min tungnemhed 🥹
Vh Dorthe
Ja, fra retstrikningens (rillernes) start.
God fornøjelse.
Dbh Susanne
Hej Susanne
Vil lige høre om jeg kan vælge at strikke retstrikning eller glatstrikning i stedet for hulmønstret for et endnu mere enkelt “look”.
På forhånd tak for hjælpen.
Venlig hilsen Pia