En ny blød og lun hue er vist lige det, der skal strikkes lige nu. Huen strikkes i en tråd kidmohair og en tråd Katmandu, yak/bambus og merino + en lille smule polyamid for slidstyrkens skyld. Altså lutter lækre sager til at holde dine ører og din hjerne dejligt varme. Mønsteret beskrives omgang for omgang og ser måske lidt uoverskueligt ud, men det giver lidt sig selv efterhånden. Garnet er sponsoreret af Cewec.
Rundstrikket hue med bladmønster
Str. dame
Det skal du bruge: 1 ngl (25 g) af hver af Katmandu (19 % yak/37 % bambus/36 % merino/8 % polyamid) og Anisia (76 % kidmohair/24 % polyamid) fra Cewec /. Fem strømpepinde nr. 4.
Mål:
Omkreds: 48 cm.
Hel højde: ca. 25 cm.
Strikkefasthed: 20 m & 32 omg = 10 cm. Strikkefastheden skal passe for at få det rigtige resultat, så måske skal du bruge tyndere eller tykkere pinde.
Slå 8 m op, og fordel m 2 og 2 på fire pinde, og strik rundt i glat og hulmønster således (sæt evt. en markør ved omgangens begyndelse):
1. og alle ulige omg: r.
2. omg: * 1 r, slå om, 1 r, slå om *, gentag fra * til * på hver p omg rundt (= 4 m på hver p).
4. omg: * 1 r, slå om, 3 r, slå om *, gentag fra * til * på hver p omg rundt (= 6 m på hver p).
6. omg: * 1 r, slå om, 5 r, slå om *, gentag fra * til * på hver p omg rundt (= 8 m på hver p).
8. omg: * 1 r, slå om, 7 r, slå om *, gentag fra * til * på hver p omg rundt (= 10 m på hver p).
10. omg: * 1 r, slå om, 9 r, slå om *, gentag fra * til * på hver p omg rundt (= 12 m på hver p).
12. omg: * 1 r, slå om, 11 r, slå om *, gentag fra * til * på hver p omg rundt (= 14 m på hver p).
14. omg: * 1 r, slå om, 13 r, slå om *, gentag fra * til * på hver p omg rundt (= 16 m på hver p).
16. omg: * 1 r, slå om, 5 r, 2 r sm, slå om, 1 r, slå om, 2 r dr sm, 5 r, slå om *, gentag fra * til * på hver p omg rundt (= 18 m på hver p).
18. omg: * 1 r, slå om, 5 r, 2 r sm, 1 r, slå om, 1 r, slå om, 1 r, 2 r dr sm, 5 r, slå om *, gentag fra * til * på hver p omg rundt (= 20 m på hver p).
20. omg: * 1 r, slå om, 5 r, 2 r sm, 2 r, slå om, 1 r, slå om, 2 r, 2 r dr sm, 5 r, slå om *, gentag fra * til * på hver p omg rundt (= 22 m på hver p).
22. omg: * 1 r, slå om, 5 r, 2 r sm, 3 r, slå om, 1 r, slå om, 3 r, 2 r dr sm, 5 r, slå om *, gentag fra * til * på hver p omg rundt (= 24 m på hver p).
Fortsæt lige ned uden udtagninger således:
24.omg: * 1 r, slå om, 2 r dr sm, 3 r, 2 r sm, 4 r, slå om, 1 r, slå om, 4 r, 2 r dr sm, 3 r, 2 r sm, slå om *, gentag fra * til * på hver p omg rundt (= 24 m på hver p).
26. og 28. omg: * 1 r, slå om, 2 r dr sm, 3 r, 1 dr r, 11 r, 1 dr r, 3 r, 2 r sm, slå om *, gentag fra * til * p hver p omg rundt (= 24 m på hver p).
30. omg: * 1 r, slå om, 2 r dr sm, 3 r, slå om, 2 r dr sm, 9 r, 2 r sm, slå om, 3 r, 2 r sm, slå om *, gentag fra * til * på hver p omg rundt.
32. omg: * 1 r, slå om, 2 r dr sm, 4 r, slå om, 2 r dr sm, 7 r, 2 r sm, slå om, 4 r, 2 r sm, slå om *, gentag fra * til * på hver p omg rundt.
34. omg: * 1 r, slå om, 2 r dr sm, 5 r, slå om, 2 r dr sm, 5 r, 2 r sm, slå om, 5 r, 2 r sm, slå om *, gentag fra * til * på hver p omg rundt.
36. omg: * 1 r, slå om, 2 r dr sm, 6 r, slå om, 2 r dr sm, 3 r, 2 r sm, slå om, 6 r, 2 r sm, slå om *, gentag fra * til * på hver p omg rundt.
38. omg: * 1 r, slå om,, 2 r dr sm, 7 r, slå om, 2 r dr sm, 1 r, 2 r sm, slå om, 7 r, 2 r sm, slå om *, gentag fra * til * på hver p omg rundt.
40. omg: * 1 r, slå om, 2 r dr sm, 8 r, slå om, 3 r sm (= 1 r løs af, 2 r sm, løft den løse m over den strikkede), slå om, 8 r, 2 r sm, slå om *, gentag fra * til * på hver p omg rundt.
42. og alle efterfølgende lige omg: * 1 r, slå om, 2 r dr sm, 19 r, 2 r sm, slå om *, gentag fra * til * på hver p omg rundt.
Når huen fra bladenes afslutning måle 10 cm afsluttes med 6 omg rib(1 r, 1 vr). Luk elastisk af i rib.
Hæft enderne, og pres evt. forsigtigt huen fra vrangsiden med et pressestykke (rent viskestykke) mellem strygejern og hue.
Hej Susanne jeg er igang med endnu en af dine smukke opskrifter, rundstrikket hue med bladmønster. I omgang 30 er der et omslag for meget …….2 r dr sm, SLÅ OM, 3r ……….. dette omslag er for meget.
Tak fordi du deler
God jul
Bente
Hej Bente,
Det har du da helt ret i – tak for hjælpen, fejlen er nu rettet. Det giver jo heldigvis lidt sig selv, hvis man vel at mærke er en dreven strikker. Jeg håber ikke, der sidder nogen med en meget mærkelig hue et eller andet sted 🧐.
Også god jul til dig.
Bedste hilsner
Susanne
Hej Susanne – tak for din henvisning til denne hue, den ser også fin ud. Har du erfaring med at strikke i moskusuld ?
Hej Hanne,
Nej, jeg har desværre aldrig været så heldig at få fingrene i moskusuld, men jeg vil vurdere, at det er lidt som kashmir.