Strik den fritgående gris Øffe

Hjemme hos os har vi en særlig kærlighed til grise, og denne her er med garanti fritgående, selv om den næppe løber nogen steder. Krammedyret Øffe er strikket i blødt uldgarn og stoppet med polyestervat, så den kan faktisk gå i vaskemaskinen – hvis du nænner det! Det meste af Øffe strikkes i et stykke, som beskrives i strikkeopskriften, men der strikkes en kile til bug, og ørerne strikkes for sig og sys på ligesom halen. Grynt!

Det skal du bruge: 1 ngl Drops Baby Merino eller andet garn, der passer til strikkefastheden (se nedenfor), pinde nr. 3½, hæklenål nr. 3½, polyestervat til fyld og lidt sort (broderi)garn til øjne.

Mål:
Længde: ca. 17 cm.

Strikkefasthed: 24 m & 32 p = 10 cm. Strikkefastheden skal passe, for at få det rigtige resultat, så måske skal du bruge tyndere eller tykkere pinde.

Forkortelser: 2 r dr sm = tag 1 r løs af, 1 r, løft den løse m over den strikkede, tag 1 r ud = tag lænken op før næste m, og strik den drejet r.

Krop, ben og hoved: Slå 40 m op, og strik hele grisen i glat. Strik 8 p lige op. Strik nu 8 p kun over de første 6 m (= et bagben). Luk af. Strik nu 8 p lige op over de sidste 6 m (= det andet bagben). Strik nu 22 p lige op over de resterende 28 m (= krop). Slå 6 m op i hver side til forben. Strik 8 p lige op, og strik derefter 8 p lige op som til bagbenene over henholdsvis de første og de sidste 6 m. Luk af. Nu strikkes hoved over de resterende 28 m således: Strik 6 p lige op. Tag på næste (retside)p ind til tryne således: 10 r, 2 r dr sm, 4 r, 2 sm, 10 r. Strik vrang tilbage. Tag på næste p ind således: 9r, 2 r dr sm, 4 r, 2 r sm, 9 r. Fortsæt disse indtagninger på hver 2. p, idet der for hver indtagning bliver 1 m mindre i siden, til der er 16 m igen. 2 r, 2 r sm, 2 r dr sm, 4 r, 2 r sm, 2 r dr sm, 2 r. Strik vrang tilbage. Tag på næste p ind således: 2 r, 2 r sm, 4 r, 2 r dr sm, 2 r. Strik vrang tilbage, og luk af.

Kile til bug (strikkes fra hovedende til benende): slå 3 m op, og strik glat, idet der tages 1 m ud i hver side på hver 4. p 3 gange således:
1. udtagningsp: 1 r, tag 1 r ud, 1 r, tag 1 r ud, 1 r.
2. udtagningsp: 1 r, tag 1 r ud, 3 r, tag 1 r ud, 1 r.
3. udtagningsp: 1 r, tag 1 r ud, 5 r, tag 1 r ud, 1 r. Strik 11 cm lige op.
Tag derefter 1 m ind i hver side på hver 4. p 3 gange således: 1. indtagningsp: 1 r, 2 r sm, 3 r, 2 r dr sm, 1 r. 2. indtagningsp: 1 r, 2 r sm, 1 r, 2 r dr sm, 1 r. 3. indtagningsp: 1 r, løft næste m løst af p, 2 r sm, løft den løse m over, 1 r. Strik vrang tilbage, og luk af.

Hale: slå 15 m op. Vend og strik 2 m i hver m. luk af.

Ører: slå 7 m op, og strik 3 p glat. Tag derefter ind på de efterfølgende retsidep således: 1. indtagningsp: 2 r dr sm, 3 r, 2 r sm. 2. indtagningsp: 2 r dr sm, 1 r, 2 r sm. 3. indtagningsp: løft 1. m løst af, 2 r sm, løft den løse m over. Bryd garnet og hæft ende.

IMG_0930x

Montering: sy de yderste 2 cm mod trynen sammen med maskesting, og sy trynespidsen løst sammen fra vrangen, så aflukningskanten danner tryne. Sy bensømmene sammen, og sy dem sammen i bunden. Hæft alle ender efterhånden. Sy bug-kilen i, idet der begyndes fra trynens sammensyning og sluttes bag bagbenene, men lad en åbning stå. Stop fyldet ind gennem åbningen, til grisen er let fast men stadig blød og rar. Sy åbningen til. Sy halen på, og slå evt. en blød knude på den. Sy ørerne på, og sy øjne med et par sting med sort garn. Slip Øffe løs.

 

  16 comments for “Strik den fritgående gris Øffe

  1. Anita
    25/11/2014 at 11:23

    Hvor er han sød. Tak for opskrift.

    • Susanne
      29/11/2014 at 16:26

      Skøønt! Håber du strikker ham!

      • Anita
        02/12/2014 at 10:41

        Det gør jeg. Skal bare lige have fat i noget “grisefarvet” garn!

  2. Lisbeth
    15/11/2015 at 10:03

    jeg har strikket Øffe, men mangler et billede af ham bag fra og noget mere instruktion ok montering og syning af benene og bagenden, det kan jeg ikke greje.

    • Susanne
      17/11/2015 at 10:26

      Hej Lisbeth,
      Tak for din venlige forespørgsel! Normalt begynder jeg jo ikke at tage flere fotos på bestilling, men jeg synes alligevel, det vil være synd, hvis Øffe ikke bliver færdig, så nu har jeg skrevet lidt ekstra i opskriften OG lagt et foto af bagenden på, som jeg håber vil hjælpe.
      Bedste hilsner
      Susanne

  3. Jette nielsen
    15/02/2016 at 08:08

    Hej Susanne.
    Du har flere skønne opskrifter på bluser til babyer. Bl andet livstykke strikket på tværs.har du ingen opskrifter på bluser til piger str.5til 6år.
    Det er nogle dejlige ting du laver.
    Venlig hilsen
    Jette.

  4. kirsten cavling
    04/11/2016 at 21:16

    Jeg kan desværre ikke greje, hvordan benene skal sys sammen, så jeg spørger ligesom Lisbeth gjorde i 2015, og vil da også meget gerne se foto af Øffe , bagfra.
    Med venlig hilsen og på forhånd tak

    • Susanne
      05/11/2016 at 08:56

      Hej Kirsten,
      Hvad præcis er det, du ikke forstår med benene?
      Og foto af Øffe bagfra ligger i indlægget.
      Mvh Susanne

  5. Jette Pedersen
    22/10/2018 at 10:03

    Se det er vist en af de ting, man bare MÅ lave på et tidspunkt …. Hvor er den god.
    Mvh Jette

    • Susanne
      22/10/2018 at 10:12

      Ja, du må i gang meden julegris 🐷
      Bedste hilsner
      Susanne

  6. Margit Olesen Damkjer
    14/11/2018 at 16:45

    Jeg har strikket alle delene til den fine, søde gris, der skal være mandelgave. Jeg har syet benene sammen, men forstår ikke, at kilen skal kunne nå fra 2 cm efter trynen og til bag bagbenene?? Min kile måler 7,5 cm.
    Hvad mon jeg har misforstået?

    Venlig hilsen
    Margit

    • Susanne
      14/11/2018 at 17:19

      Hej Margit,
      Mon ikke, du har overset de 11 cm, der skal strikkes lige op, fra 3. udtagningspind til 1. indtagningspind? Det lyder sådan 😊
      Dbh Susanne

    • Kate
      30/06/2020 at 22:57

      Hvordan har du syet benene sammen? Jeg har kun de 4 ben lavet af 6 masker. Hvor i opskriften kommer resten af benene? Undskyld, men er totalt forvirret

      • Susanne
        01/07/2020 at 07:11

        Hej Kate (som du vist hedder???),
        Det står skam beskrevet helt nøjagtig, hvordan benene strikkes. Du strikker 8+8 p over de 6 “benmasker”, og vupti har du et styk ben, som til sidst sys sammen et for et:
        Krop, ben og hoved: Slå 40 m op, og strik hele grisen i glat. Strik 8 p lige op. Strik nu 8 p kun over de første 6 m (= et bagben). Luk af. Strik nu 8 p lige op over de sidste 6 m (= det andet bagben). Strik nu 22 p lige op over de resterende 28 m (= krop). Slå 6 m op i hver side til forben. Strik 8 p lige op, og strik derefter 8 p lige op som til bagbenene over henholdsvis de første og de sidste 6 m. Luk af.
        Dbh Susanne (som jeg jo hedder 😜)

        • Kate Meidahl
          03/07/2020 at 12:38

          Ok. Det vil sige at benene skal syes sammen af de 6 masker? Det bliver et meget tyndt ben. Har jeg ret i det? Og ja jeg hedder Kate. Undskyld hvis jeg her gjort noget forkert

          • Susanne
            04/07/2020 at 07:22

            Hej igen Kate,
            Nåh, så tyndt bliver det da ikke – det bliver jo 16 p i omkreds (= 5 cm) og 6 m højt – se foto.
            Jeg håber, det giver mening.
            Dbh og rigtig god weekend
            Susanne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.